Jeg havde for nylig en interessant samtale med en som har en baggrund i reklamebranchen. Hun spurgte mig hvad det var for et kirkesamfund jeg kom i. Da jeg havde svaret hende sagde hun at vi var kendt for at være den poppede kirke. Hvilket jeg desværre måtte give hende ret i. Hun var ikke selv kirkegænger, men havde fået et meget klart billede af hvordan mit kirkesamfund ønskede at fremstå for andre. Det var ikke en kirke som fokuserede på kristen indhold, men på at være en frisk og tidssvarende kirke som tilbød folk det som de havde lyst til. Nemlig underholdning.
Jeg måtte jo bare sige det som det er, at det ikke er sådan kirken burde være. For kirken burde være det sted hvor kristne samles for at høre et ordentlig Guds ord forkyndt. Hvad der så sker derudover kan der godt være mange meninger om. Men hvis ikke udgangspunktet er en klar forkyndelse af ordet, så har kirken glemt hvad dens formål er!
Stolte eller ydmyge?
Så langt ude er kirken i dag, at selv verden kan se at vi er forkert på den. Det var tydeligt for denne kvinde at vi havde mistet fokus, når vi havde brandet os som en kirke der hellere vil være poppet og relevant. Vi burde have brandet os som en kirke der vil prædike Guds fulde ord. Men selvom verden kan se det, så har mange af os i kirkerne svært ved at se det. Mange er ovenikøbet stolte af kirkens standard i dag. Vi synes vi har udviklet os. Vi synes vi har fået en ny og bedre kristendom. Men vi har ikke noget at være stolte af. Vi har istedet fået en kirke der er uvidende om Gud, uvidende om deres egen syndighed, uvidende om en verden som i endnu større grad end før har mistet respekten for de kristne som ikke kan finde ud af at dyrke deres egen Gud. Den poppede kirke er en kirke der har brug for at omvende sig til Herren!