Umiddelbart en dumt spørgsmål. Men ikke desto mindre er det hvad der sker for dem, der lader sig inspirere af emergent church bevægelsen. Igen og igen taler disse tåber om at vi ikke kan være sikre på noget. Det eneste de nærmest er sikre på, er at de er sikre på, at de ikke er sikre på noget ( ja jeg ved godt det lød lidt Johannes Møllehaveagtigt). Det er dels meget trist for dem selv. For de prædiker dom over sig selv, når de underviser i noget som de ovenikøbet påstår man ikke kan være sikker på. Men også meget meget trist for dem der hører på dem. For de får et forkvaklet billede af hvem Gud er, og får istedet et billede af en Gud, som ikke er i stand til at tydeliggøre overfor os hvem Han er. Med andre ord, de har et meget lille billede af Gud.
Hvis jeg skal undervise andre, så ønsker jeg ikke at spilde folks tid med at undervise i noget jeg ikke er sikker på. Det ville da være at spilde folks tid. Det er også det som Brian McLaren og Rob Bell gør, samt deres danske efterfølgere Thomas Willer og Henrik Holmgaard m.v. Okay jeg ved ikke om Homgaard har sagt noget så stupidt, (men han læser ihvertfald bøger af folk der gør og linker ukritisk til deres hjemmesider), men jeg ved fra flere andre at Thomas Willer gør. Han holder ovenikøbet seminarer om at vi ikke kan være sikre på noget. Det har jeg flere øjenvidner på. Hvis Thomas Willer havde været baptistpræst for 100 år siden med de holdninger så kunne han være sikker på at han var blevet ekskluderet. For den slags var der ikke plads til i den kirke dengang.
En Sandhed!
Vi kan være sikre på at når Jesus sagde at Han var Vejen, Sandheden og Livet, så var det fordi Han mente det, og var sikker på det. Han sagde ikke at han var en vej, en sandhed og et liv, sådan som Rob Bell påstår vi skal forstå det. Nej dette er enten noget vi kan forvisse os om er sandt, eller også må vi sige det er løgn. Det er vel at mærke en sandhed, som jeg håber jeg er villig til at gå i døden for. For det er der andre der har gjort før mig.
Jeg hører ofte mange af de emergent-inspirerede i kirkerne sige at “vi skal gøre en forskel for verden”. Men hvordan i alverden vil de gøre det, hvis de ikke kan være sikre?. Hvis de er så usikre, så vil deres forsøg på at hjælpe verden være en famlen sig frem i blinde. Og hvis en blind leder en blind, vil de så ikke begge falde i grøften? Næ lad os få folk tilbage på prædikestolene som kender deres bibel, og stoler på at det er Guds ord. Og samtidig har en god hermeneutisk tilgang til skriften. Det er hvad vi har brug for. Vi har ikke brug for folk som ikke kan forklare evangeliet tydeligt og klart, for det drejer sig om menneskers frelse. Det er for vigtigt til at lægge det i hænderne på folk der ikke kender Gud. Det er ikke noget vi kan tillade os at gøre postmodernistisk, bare fordi nogle præster synes det er et fedt ord som de har lært at sige 10 år efter at postmodernismen blev umoderne!