For hvis han virkelig var kristen, så burde han også prædike evangeliet. Det gør han ikke, og hvis du ikke tror mig, så hør nedenstående video, hvor en af Rob Bells prædikener vil blive analyseret af Chris Rosebourgh og Ken Silva. Det er nu ikke fordi der er brug for den store analyse, så den er mere med til at skabe en underholdende tilgang til Rob Bells forsøg på at forkynde. Det er der til gengæld også brug for. For hvis jeg sad i en kirke og hørte sådan en gang pladder som det Rob Bell gør her, så ville jeg enten begynde at græde over hvor dårligt det var, eller også rejse mig at gå. Det er nu meget sjovt at Rob Bell i hans forkyndelse kalder Chris Rosebourgh for en hund. Heldigvis tager Chris det ikke særlig tungt, han er vant til at blive kaldt værre ting end det.
De to mest tossede ting der sker i denne prædiken er dels en mærkværdig start på prædikenen. Hvor Rob Bell indleder med nogle meget underlige åndedrætsøvelser. Han ånder retfærdighed, han ånder fred, han centrerer sig selv ved at trække vejret. Det gør resten af forsamlingen forresten også. Men det der er mest morsomt er hans måde at definere hvem der er falske lærere. Det burde enhver fast læser af denne blog høre. For Rob Bell konkluderer at en falsk profet er en der siger at hans kirke er bedre end andres. Den slags skal man passe rigtig rigtig meget på siger han, for det er de hunde vi skal tage os i agt for. Men lige bagefter han har sagt det. Så begynder han at fortælle hvor meget bedre deres kirke er i forhold til andre. Og den får ikke for lidt. De er virkelig bedre end alle de andre fundamentalistiske hyklere. Og uden at lægge mærke til det har Rob Bell defineret sig selv som falsk profet. Den del er meget afslørende for Rob Bells mangel på teologisk forståelse. Der er mange der er fascineret over at Rob Bell kan udtale hebræiske ord, på en smart måde. Men problemet er at han tager dem ud af sammenhængen og ikke formår at bruge dem bibelsk. Men tjek selv efter.
Når man hører Rob Bell prædike så bør man i endnu større grad undre sig over at hans tåbelige ubibelske Nooma videoer bliver vist på ungdomsmøder i kirker landet over. Man siger at de er gode til at give unge et forhold til Gud. Problemet er bare at de giver unge et forkert forhold til Gud. Hvis du ikke tror mig, så søg på Rob Bell i søgefeltet og se hvad der er blevet skrevet og dokumenteret om ham og hans videoer. Hvad jeg skriver om Rob Bell er ordentligt undersøgt, og ikke baseret på rygter, men på hvad han selv siger.
Men her er videoen. Den er ret lang, ja så lang at jeg kun forestiller mig at ganske få af læserne vil se/høre det hele. Men jeg vurderer at der her, bliver lagt så fin dokumentation på bordet at man ikke længere behøver være i tvivl om Rob Bells frelse. Den er ikke tilstede, han er ganske enkelt en fortabt synder der tror han kender Gud, men aldrig har mødt ham.
Videoens lydside kan også høres som mp3 på dette link og dette link. Det er to udsendelser som Chris Rosebrough fra Pirate Christian Radio der har produceret. Man skal dog lige springe lidt i dem for at komme hen til Rob Bell analysen. Personlig synes jeg Chris Rosebourgh er lidt problematisk på nogle områder. Jeg synes at han mangler en lidt mere ydmyg tilgang nogle gange, men han har en god bibelsk tilgang. Han er forresten lutheraner, mens Ken Silva er Baptist. Har du ikke tid til at høre det hele nu, så hør den evt i bidder. Det kan den godt klare.