Lørdag eftermiddag var jeg til kaffe hos den emergente studenterpastor Henrik Holmgaard i Aalborg. Jeg var jo blevet inviteret til en snak med ham, fordi han tilsyneladende ikke ønskede at diskutere visse ting over nettet. Hvad det er for ting kan man se her. Henrik var som jeg forventede en flink og behagelig mand. Vi har begge to en lidt snobbet holdning til kaffe. VI havde ovenikøbet den samme kaffemølle fandt vi ud af (Braun med forskellige malingsgrader). Hvad der betød at jeg havde spildt min tid med at male noget specialkaffe hjemmefra, som jeg ville give til ham. Den kaffe jeg fik hos ham var da også ret god.
Ham og hans kone boede også pænt, uden at være prangende. Der var ikke noget der tydede på at Henrik Holmgaard og hans kone var inspireret af trosbevægelsen. De havde ihvertfald ikke brug for at vise at de var rige, men viste heller ikke det modsatte. Jeg selv lignede måske en fra trosbevægelsen i mine Prada bukser, og Burberryjakke. Jeg kunne nu godt have taget noget tøj på, der så lidt emergent ud. Jeg har faktisk en lang sort skindjakke, som gør at folk synes jeg ligner en fra en buddhistisk film ved navn Matrix. Den har jeg nemlig hørt er meget populær i emergente kredse. Men nu ville jeg jo ikke skræmme Henrik med min fremtoning, så jeg lignede en der kunne have et maskingevær indenunder jakken. Så hellere se lidt borgerlig og konservativ ud, det var måske også hvad han forventede at møde. Henrik og jeg indledte vores samtale med hvordan vi var kommet ind i det arbejde vi havde med at gøre, og jeg fik lidt at vide om Henriks baggrund.
Samtalen skulle gå på om emergent church bevægelsen var et vranglæreproblem eller ej. Jeg spurgte Henrik hvad der var årsag til at han var blevet interesseret i det emergente. Hans forklaring kunne jeg udemærket sætte mig ind i, og det virkede også til at det oprindelig var pga en lyst til at flere mennesker måtte opleve at blive frelst af Jesus, og få nyt liv hos Ham. Jeg fortalte ham også at en del af de spørgsmål man stiller hos de emergente har jeg bestemt ikke noget imod. Men jeg har noget imod når de sætter tvivl om vigtige kernepunkter i kristendommen. At man prøver at stille spørgsmål til gudstjenestens struktur, eller traditioner i kirken som ikke er begrundet i bibelen, ser jeg sjældent noget problem i.
Sagen var da også den at Henrik og jeg var enige om flere ting. Men der hvor vi ikke var enige, var hvorfor det kan være et problem at man får inspiration fra folk som bibelen kalder vranglærere. For Henrik kunne godt se at det er problematisk at Doug Pagitt fornægter eksistensen af fortabelsen. Han kunne også godt se at det var problematisk at Rob Bell siger at bibelen kun er et humant produkt, og ikke en guddommelig lov. Han kunne også godt se at det var problematisk at Brian McLaren påstod at man kunne leve i synd og stadig kalde sig en kristen.
Men han så det ikke som et problem at han linkede til de selvsamme personer. Han så det ikke som et problem at han havde skrevet pænt om flere af disse personer, og han mente ikke det var hans ansvar at de prædikede noget der var langt væk fra bibelens budskab. Jeg mente at han fik et medansvar, fordi han ikke tydeligt frasiger sig deres lære, men lader dem få talerum på bl.a. hans hjemmeside. For hvis jeg siger god for nogen der leder væk fra den sunde lære, så har jeg et kollosalt ansvar for dem der bliver ledt vild. Deres blod vil komme over mig en dag, og det har jeg intet som helst ønske om, og heller ikke for Henrik Holmgaard. Men hvad det angik vil jeg godt indrømme at det var det mest negative ved at tale med ham. For her var det ligesom at kaste vand på en gås. Det prellede af som om det ikke betød noget. Hans argument var bl.a. at hans opgave ikke var at gå ud og tale imod disse vranglærere. Hvortil jeg svarede at det var heller ikke det jeg sagde han skulle gøre. Jeg havde blot sagt, at det ikke er i orden at henvise til og tale pænt om vranglærere, som om deres budskab var i orden.
Lige netop dette synes jeg er trist at Henrik Holmgaard ikke vil forstå. For jeg synes også jeg mødte en mand som havde en brand og lyst efter at mennesker fik forkyndt evangeliet og omvendte sig til Jesus. Men jeg tror ikke han fuldt ud vil opleve det for alvor, førend han også erkender at bibelens advarsler om vranglærere også er til kirken i dag. Jeg kom til at tænke på disse vers som virker som en meget rammende beskrivelse af folk som Doug Pagitt, Rob Bell, Brian McLaren, Tony Jones osv.
“Der var dog også falske profeter i folket, ligesom der også blandt jer vil komme falske lærere, som vil indsmugle ødelæggende vranglærdomme og tilmed fornægte den Herre, som købte dem. De nedkalder en brat tilintetgørelse over sig selv, men mange vil følge dem i deres udsvævelser, og sandhedens vej vil komme i vanry på grund af dem. deres griskhed vil de søge at udnytte jer ved hjælp af opdigtede historier; men dommen over dem er fældet for længe siden, og deres fortabelse slumrer ikke.” Anden Peter 2.1-3
Henrik og jeg talte også om andre ting, som jeg nok vil komme ind på senere. Så dette indlæg er ikke udtømmende. Til slut vil jeg endnu engang påpege at det var positivt at møde Henrik, og fint at vi kunne snakke sammen pta vores uenigheder. Jeg vil gerne fortælle en anden gang om de kritikpunkter som Henrik havde på de ting jeg gjorde, og noget andet som jeg anså for dybt problematisk hos de danske emergente.
Det skal til slut retfærdigvis skrives at Henrik har sagt at han ikke anser sig selv for at være emergent. Grunden til at jeg skriver han er emergent har jeg beskrevet her og som svar på apologetik.dk her. Jeg blev ikke mindre overbevist om at jeg har ret i dette efter mit møde med ham, hvor rar, behagelig og flink han end er og var.