(Fra red) Cameon Buettel og Anders Wiese er i disse dage i USA. Der skal de til en evangelist-konference, og besøge Paul Washers menighed, være sammen med Wayofthemaster folk, bl.a. Todd Friel. Hvad de oplever på deres tur, kan du se i de kommende uger her på bloggen.
Dag1
Dagen er kommet hvor vi skulle begynde vores rejse til USA. Jeg tror vi begge har glædet os til 3 uger, hvor vi skal være sammen med andre kristne og jeg kan næsten med garanti sige at vi begge bliver udfordret på mange områder.
Vi er ankommet til lufthavnen, og fik ordnet alt det praktiske. Der gik ikke længe før vi kom i snak med nogle mennesker, hvor der var mulighed for at dele evangeliet om de gode nyheder. Der var specielt én person vi kom i snak med, da vi ventede på at få vores siddeplads uddelt. Hans navn var Dwight og han har været i Danmark i noget tid for at være træner for et basketball hold. Han var på vej tilbage til USA. Jeg fik hurtigt fisket en frisk traktat frem og vi kom hurtigt i snak omkring det spirituelle. Spørgsmålet kom frem om han var god nok til at komme i himlen. Der kom et smørret smil frem på hans læber og svaret var som de flestes; ja! Jeg spurgte ham hvorfor han var kommet frem til den konklusion og det var det ultimative svar, da han mente at han var en god person med fine ambitioner og tanker om andre og han nok skulle få tilgivelse for alle de gange hvor han har løjet, stjålet og hadet fra Gud, den dag han står foran Ham. Svaret krævede et hurtigt hug med loven, og han blev med tålmodighed ført gennem fire- fem af de ti bud. Jeg var forbløffet over hans ærlighed og det var svært at finde frem til den stolthed som de fleste mennesker giver til udtryk en i liggende situation. Han kunne med lidt alvorlighed godt genkende at han måske ikke var sådan et godt menneske som han gav udtryk for, i starten af samtalen. Loven havde gjort sit vidunderlige værk i ham. Det var klart at han havde gjort noget simpelt til noget indviklet – at vi skulle gøre gode gerninger for at have velvilje hos Gud. Jeg forklarede ham at vi ikke kunne gøre os fortjent til frelse, men at det alene er nåde hos Gud ved omvendelse og tro.
Vi fik afsluttet på en meget venlig maner og han gav hurtigt udtryk for at det nok ikke var tilfældigt at vi havde haft den snak. Det var en vidunderlig begyndelse på rejsen og der ligger mange nye oplevelser og venter os. Min personlige bøn må være at vi gør denne rejse til ære og pris for Jesus vores frelser og Herre.