Day: October 1, 2008

En del af den uenighed som har vist sig her på bloggen i den seneste uges tid, tror jeg har noget at gøre med at vi har svært ved at vælge vore kampe. Nogle vil vælge at tage alle kampe. Men jeg tror ikke at det er alle kampe som er værd at kæmpe. Heller ikke i den kristne verden. Det er meget muligt at dette kommer bag på nogle af læserne, når man tager i betragtning at jeg ikke lægger fingre imellem i det jeg skriver om. Men læg mærke til at det bestemt ikke er alt som jeg vælger at gå ind i. Der er rigtig mange emner som jeg ikke ønsker at debattere. Ikke nødvendigvis fordi jeg ikke har en holdning til det, for det har jeg meget tit. Men fordi  jeg tror der er langt vigtigere ting på spil, end vore små stridigheder. Jeg vil hellere arbejde for at der kommer en sund bibelsk forkyndelse af Jesus tilbage i kirkerne, samt arbejde på at udbrede bibelsk forståelse af hvordan man bliver født på ny, og hvad der sker når man bliver det.

Det betyder at der er nogle kampe som jeg må vælge fra. For jeg tror ikke på at jeg kan vinde dem allesammen. Det er ikke engang sikkert at jeg kommer til at vinde dem som jeg er i gang med nu. De er forresten allerede vundet, for det gjorde Jesus på korset, men prøv at forstå det som en kamp jeg kan se får en betydning i kirkerne (heldigvis er jeg ikke den eneste der kæmper den kamp). Nogle af de kampe som jeg har valgt fra, tror jeg godt jeg kunne vinde, men jeg vil foretrække at lade dem være ukæmpede, fordi jeg anser det her for så vigtigt, at jeg er villig til at give det afkald. Jeg ønsker ikke at folk skal se mig som selvopofrende af den årsag, for så fantastisk er jeg heller ikke hvad den del angår.

Det betyder at jeg også har valgt at leve og affinde mig med at der forekommer fejl og træden ved siden af i det kirkelige. Det har jeg nu altid accepteret at der må være plads til. Jeg kan se igennem fingre med rigtig mange ting, og har gjort det tit i det kirkelige arbejde som jeg har været involveret i. Men til gengæld har der så været områder hvor jeg ikke har kunnet se igennem fingre. Hvor jeg har valgt at gå ind i kampe som jeg nogen gange kunne se på forhånd var tabt, men som jeg så som så væsentlige og afgørende, at jeg var nødt til at sige fra. Det har nogle gange kostet dyrt, men jeg har ikke fortrudt det. Andre gange har det givet stor gevinst. Men hvis jeg var den type der altid beklagede mig over hver enkelt lille afvigelse, så ville jeg godt nok få det hårdt. Oveni det tror jeg også det ville minimere mine chancer for at vinde nogle af kampene, for en der altid råber “Det er forkert” bliver folk trætte af at høre på, og man vil også miste taleret. Med dette vil jeg sige at dem der vælger at tage alle kampe, på forhånd har tabt. Sådan ønsker jeg ikke at være, jeg vil gerne se igennem fingre med mindre væsentlige områder, og kæmpe for at omvendelsesforkyndelsen bliver prædiket så folk forstår det og omvender sig fra deres synder!