Korsets virkelighed må aldrig nogensinde gå hen og bare blive til et symbol. Det er af stor betydning at have en ordentlig forståelse af hvad der skete på korset. For på det kors tog Jesus Guds vrede på sig. Han drak Guds vredes bæger, og han tømte bægeret til den sidste dråbe. Den vrede som Gud havde tiltænkt os i sin retfærdighed, tog Jesus på sig, så vi kunne gå fri på dommens dag. Intet mindre end dette skete på korset. Intet mindre end dette.
Når folk gør Jesu offer på korset til en symbolsk handling, en symbolsk begivenhed, mister korset sin betydning. Folk der forkynder sådan taler straf ind over deres eget liv, og burde aldrig nogensinde have startet med at forkynde. Det var bedre for dem om de aldrig var gået ind i den tjeneste. Forkynderne i kirkerne må prædike det sande kors, og ikke et halvt kors.
Jesu kors kan ikke være symbolsk. For så glemmer vi alle de ofre som blev udført i det gamle testamentes tid. De ofrede køer, får, duer m.m.. Disse ofre var symbolske ofre som skulle pege frem på Jesu fuldbragte offer. De symbolske ofre kunne ikke fjerne nogen synd overhovedet. For de var kun symboler, som var en skygge af det der skulle komme. Jesus var den der skulle komme, og vi lever ikke i skyggen mere, men under korsets virkelighed. En virkelighed der gør at os der har omvendt os fra vore synder og er blevet født på ny, og lever med Ham, for os er Guds vrede ikke længere over vores liv. For os er der ingen evig dom i Helvede. For os er det Himlen der venter forude. En evighed hvor vi kan være sammen med Ham der frelste os på korset. En løn som ingen af os kan tage æren for, for det skyldes ikke os selv. Hans er æren.