Categories
Livet som kristen Musik

Lovsang 4 Gæsteskribent Peter Rasmussen om Guds nærvær

En ting jeg har tænkt meget over er “Guds Nærvær” i lovsang. Jeg ved stadig ikke helt hvad jeg mener om dette, men her er et par tanker. Jeg kan på kort tid få “Guds nærvær” til at komme med min guitar. Dvs, folk vil i hvertfald fortælle mig at det er Guds nærvær. Det kræver egentlig blot at jeg synger en mere stille sang som “I could sing of your love forever” i E-dur nogle gange i gennem. Nærværet kommer ikke helt ligeså meget hvis jeg spiller sangen i F-dur eller C-dur, det kommer mest i E-dur og måske D-dur. Hvis du virkelig vil fjerne nærværet skal du bare spille noget i mol. Total nærværs-dræber.

Se, jeg tror ofte at vi kalder en god stemning for “Guds nærvær”, uden at det som sådan er Guds nærvær mere end det er til stede på alle andre tidpunkter af døgnet. Gud er allestedsnærværrende, basta. Men kommer han mere nær af at vi synger en sang i E-dur end i F-dur?
Jeg tror faktisk godt at Gud kan have et stærkere nærvær til en Gudstjeneste end andre. Men jeg tror kun det sker sjældent. Fx. her når Paulus beskriver for Kong Agrippa hvordan Jesus kom “nær” i apg 26:13-15

“Undervejs, konge, så jeg midt om dagen et lys fra himlen stråle om mig og mine ledsagere, et lys med stærkere glans end solens. Vi faldt alle til jorden, og jeg hørte en røst tale til mig på hebraisk: Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig? Det bliver hårdt for dig at stampe mod brodden. Jeg spurgte: Hvem er du, Herre? Og Herren svarede: Jeg er Jesus, som du forfølger.”

Dette og få andre steder kan jeg finde hvor man kan sige at Jesu “nærvær” kommer. Men folk falder altid ned i ærefrygt og det er ganske dramatisk. Det jo ikke just det samme som det vi kalder Guds nærvær i dag. Guds nærvær i dag, er en slags speciel følelse man kan mærke efter en masse hurtige sange og så nogle få stille “tilbedelsessange”. Men noget jeg har lagt mærke til er at jeg selv kan få den samme følelse ved at høre  på noget ikke-kristent instrumental musik, eller når jeg ser en meget forløsende scene i en ellers verdslig film. Der er en grund til at New-age bevægelsen samt hospitaler bruger musik som et behandlingsredskab. Fordi det virker og kan åbne op for ens sind, for at modtage behandling, guiding mm.

Men jeg siger ikke at vi af denne grund ikke skal lave eller arrangere musikken så vi ikke får disse meget fredfyldte oplevelser med musikken. Jeg syntes bare vi skal ændre vores sprog. Lad være med at omtale “Guds nærvær” som noget der kan komme og gå i forhold til musikken.
Musikken kan gøre os meget fredsfyldte – fordi sådan har Gud konstrueret musikken. Til vores velsignelse og til at prise ham med. Og det er fint nok, vi skal ikke være bange for at musikken kan åbne vores følelses-sluser. Jeg tror også at musikken kan være med til at åbne vores øre mere til Guds stemme, da vi jo reelt set bliver mere fokuseret i denne tilstand.

Se bl.a. her i 1 sam. 16:23 hvordan Kong Saul fik David til at spille harpe for ham og hvad der skete:
“Hver gang den onde ånd fra Gud kom over Saul, greb David sin citer og spillede. Så fandt Saul lindring og fik det godt, for den onde ånd forlod ham.”
Hvordan dette skal forstås helt præcist ved jeg ikke, men det viser i hvertfald at der er en åndelig dimension i musikken. Vi skal bare lade være med at udnytte det og kalde det for “Guds  nærvær” hvis det i virkelighedeni bare er en meget god atmosfære, hvori vi synger til Gud. Og så lad være med at bruge denne atmosfære når der skal gives gaver. For mig og se er det manipulering at bede folk om at give når de ikke tænker helt klart og det er også specielt dette vi bliver kritiseret for som karismatiske kristne, at følelsesmanipulere folk. Gud kan sagtens “lægge et beløb på dit hjerte” inden lovsangen er gået i gang.

Tilsidst. Jeg fandt forleden ud af hvad bibelen fortæller om ægte tilbedelse i Jakob 1:27: En ren og ægte gudsdyrkelse er, for Gud, vor Fader, at tage sig af faderløse og enker i deres nød og bevare sig selv uplettet af verden.

Så før vi tilbeder med musik og sang, må vi søge at leve et liv i omvendelse, et liv uplettet af denne verden og hvor vi søger at elske mennesker i handling og ved forkyndelsen af hans evangelium.

Categories
Falsk Lære Forvirret lære Mirakler

Todd Bentley synes det er i orden at slå en mand HÅRDT i maven

Nu har jeg før vist en video med lydklip hvor Todd Bentley fortæller at han har sparket en gammel kvinde i hovedet. Smadret en mands tænder, banket en kvindes ben som et baseballbat i gulvet, og lavet et wrestlinggreb på en mands ben. Altsammen noget som Todd gjorde for at de skulle helbredes. For han fortæller jo at Gud havde sagt til ham at det var sådan han skulle helbrede dem. Nu er det ikke sådan at jeg har noget imod at man helbreder folk ved lidt anderledes metoder. Jesus smurte jo engang mudder på ens øjne, som Han havde lavet ved hjælp af sit eget spyt. Manden blev bagefter helbredt for sin blindhed. Så underlige metoder i sig selv, behøver ikke være et signal om at noget er galt. Men ligefrem at sparke folk, eller smadre deres ben i gulvet, virker ikke på nogen måde bibelsk funderet.

I denne video kan man se at Todd Bentley ikke bare snakker om at han gør nogle voldsomme ting. Her viser han et eksempel på at han faktisk også er voldelig. En mand som er angrebet af fremskreden cancer i maven, bliver angiveligt helbredt ved at blive slået meget hårdt i maven. Det er tydeligt at manden er i store smerter. Men Todd Bentley forsvarer sig med at han skulle være lydig mod Gud. Jeg tror det ville være bedre hvis folk var lydige mod Gud, og ikke besøgte denne total forvirrede udgave af “vækkelse” som nogen fejlagtig kalder det. Jeg ville da bestemt ikke anbefale folk at søge Gud hos en mand der slår folk i maven, og sparker gamle kvinder i hovedet. Helt ærlig, hvor langt ude skal det dog være førend folk kan fatte at det her er en vildfarelse?

Her er videoen hvor du kan høre Todd Bentley med sine egne ord, fortælle om hans voldelige “helbredelsestjeneste”.