Det skete for ca 479 i går. I dag vil det også ske for ca 479, og imorgen vil det ske for andre ca 479. Det daglige tal vil nok være større næste år, for det er et tal der vokser år for år. Det har ifølge nogen aldrig været større end det er nu, men det er der lidt uenighed omkring. Hvad er det for et tal tænker du? Det er det gennemsnitlige antal kristne der forventes at blive dræbt på grund af deres tro på Jesus om dagen ifølge statistikkerne på www.gordonconwell.edu. 175.000 kristne blev dræbt sidste år pga deres tro på Jesus. Det er dog et tal der er lidt uenighed omkring. Tallene går fra 55.000 til 300.000, ikke desto mindre er det rigtig mange der er tale om her. Personlig mener jeg (og jeg kan tage fejl) at Gordonconwells bud er et rimeligt godt bud.
Så hvis vi antager at Gordonconwell har ret så var der altså små 175.000 sidste år, som mente at deres eget liv var mindre værd end deres tro på Jesus. Dette burde få enhver kristen til at tænke, hvad enten vi bor i et tolerant samfund som Danmark, eller bor i et muslimsk land som Algeriet hvor muslimer der konverterer til kristendom bliver straffet meget meget hårdt. Er vi parat til at dø for vores tro? Er vi kristne for bare at komme i et rart socialt fælleskab. Er vi kristne fordi vi har friske og levende kirker? Eller er vi kristne fordi Jesus ofrede sit dyrebare liv for at vi kunne bliver frelst fra vore synder, og dermed undgå Guds vrede. Er det også noget vi er parat til at ofre vore liv for?
Jeg læste om Paulus i apostlenes gerninger 21.10-14:
“Vi havde været der i flere dage, da der kom en profet fra Judæa, som hed Agabos. Han kom hen til os og tog Paulus’ bælte, bandt sine fødder og hænder med det og sagde: »Dette siger Helligånden: Sådan skal jøderne i Jerusalem binde den mand, som ejer dette bælte, og de skal overgive ham i hedningers hænder.« Da vi hørte dette, bad både vi og folk dér på stedet Paulus om ikke at rejse op til Jerusalem. Men Paulus svarede: »Hvorfor græder I og gør mit hjerte bedrøvet? Jeg er ikke blot rede til at blive bundet, men også til at dø i Jerusalem for Herren Jesu navns skyld.« Da han ikke kunne overtales, blev vi rolige og sagde: »Herrens vilje ske!«”
Læg mærke til at selvom alle var overbevist om at hvis Paulus dragede til Jerusalem, at det så ville betyde fangenskab, så er Paulus ikke til at rokke. Heller ikke selvom han ikke tvivler på at deres forudsigelser skulle være rigtige. Han havde en tro og overgivelse til Gud, der gjorde at han var villig til at dø for det evangelium, han var blevet kaldet til at prædike.
Paulus døde også for sin tro til sidst. Så vidt vides ved halshugning efter en dom. Man mener at hans sidste brev var andet Timoteus brev. Det giver også nogle forklaringer på hvorfor han skrev som han gjorde. Det var en mand der var parat til at dø og vidste at det snart skulle ske.
Men hvis Paulus var parat. Og hvis 479 er parat til at dø i dag for den selvsamme tro. Burde jeg så ikke også være det? Og er jeg det, hvis jeg tænker det igennem?
NB: Dette indlæg er blevet ændret pga den debat som efterfølgende opstod i kommentarerne. Dette er forklaret i indlægget Jeg fejer lige for egen dør.