Det er pinse, og på pinsedag for små 2000 år siden udgød Gud sin Helligånd. Men hvordan kan man vide om man har fået Helligånden? Det er et emne som der desværre er uenighed omkring. Uenigheder som jeg tror bl.a. er opstået på baggrund af en dårlig forståelse af bibelen.
Er tungetale et tegn på at man har Helligånden?
I de karismatiske kredse har der været en tendens til at man har følt sig mere overlegen rent åndeligt, fordi man argumenterede for at man havde Helligånden. Det konkluderede man udfra at man talte i tunger, ligesom de gjorde på pinsedag i apostlenes gerninger 2. Men er det i orden at afgøre om man har Helligånden, bare fordi man taler i tunger? Lad os prøve at tage nogle eksempler frem.
Jeg ved om en kristen som var faldet fra. Der var ingen tvivl om at han var en frafalden, han sagde det selv. Men han kunne stadigvæk tale i tunger. Hvilket han demonstrerede overfor andre kristne, for at drille dem. Var manden frelst alligevel, var der nogen der spurgte hinanden om, for han kunne jo stadigvæk tale i tunger? Reelt set et tåbeligt spørgsmål, som jeg nok skal give svar på, til sidst i indlægget.
Er det kun kristne der taler i tunger? Nej, tungetale forekommer også hos andre religiøse trossamfund. Det er dog særligt hos de mere åndelige bevidste at det forekommer, må jeg indrømme. Tungetale er et fænomen som man kan observere hos folk der dyrker intensiv meditation. Transcendental Meditations bevægelsen kendt under initialerne TM, har folk som kan tale i tunger. Dertil findes der også satanistiske forsamlinger, hvor folk taler i tunger.
Tungetale er altså ikke et isoleret kristent fænomen. Derfor kan man ikke konkludere at tungetale er et tegn på at man har Helligånden. Der må altså være nogle yderligere tegn, for at man kan vide at man har fået Helligånden. Det vigtigste tegn på at man har Helligånden, er at man er overbevist om synd! Hvorfor så det? Jo, Jesus siger det selv i Johannes 16.7-8:
“Men jeg siger jer sandheden: Det er det bedste for jer, at jeg går bort. For går jeg ikke bort, vil Talsmanden ikke komme til jer; men når jeg går herfra, vil jeg sende ham til jer. Og når han kommer, skal han overbevise verden om synd og om retfærdighed og om dom. “
Jesus taler her om at Helligånden vil overbevise om synd, retfærdighed og dom. Det er altså det der sker når Helligånden kommer, Han overbeviser om Synd. D.v.s. at folk der kalder sig kristne men som ikke er overbevist om synd, burde være meget bange. For de siger faktisk at de ikke kender til Helligåndens gerning i os. En gerning der peger på vore synder og gør os opmærksom på ting som vi må få ryddet op i. Hvis man som kristen ikke oplever at Gud viser os synd i vore liv, så burde vi være meget bange. Og bede til Gud om at han må tale til os igen og vise os, om der er noget Han ønsker at rense os for.
Jeg vil ikke med dette indlæg påstå, at man ikke skal tale i tunger som kristen, bare fordi andre religiøse retninger oplever de samme ting. Men tungetale uden forståelse af hvem Gud er, og uden forståelse af vores egen synd, er ubrugeligt. Det er ligemeget hvor meget du taler i tunger, det er ligemeget hvor meget du har rullet rundt på gulvet i latterkramper, det er ligemeget hvor mange gange du er blevet helbredt, eller hvor mange gange du har bedt om helbredelse for andre, og har set de er blevet helbredt. Intet af dette er isoleret set tegn på, at man har Helligånden. Hvis det ikke forekommer sammen med en overbevisning om synd, så er det ikke tilfredsstillende. For en af Helligåndens vigtigste opgaver er at fokusere på lige netop dette!