I den tværkirkelige avis Udfordringen skrev man for nogle måneder siden at Johannes Møllehave var blevet kerneevangelisk. Det undrede mig meget, for havde Udfordringen fået nye informationer som ingen andre havde fået om en omvendelse fra Møllehave? Ikke desto mindre stod der:
“Møllehave er manden, der på en engageret og smittende måde altid magter at prikke nye huller i vores verdensopfattelse og efterlade en dynge provokerende og essentielle spørgsmål, lyder det i indbydelsen.
Og såd
an er præsten, der provokerede med sit frisind op gennem 1970’erne, men i sine prædikener – og senest i flere samtalebøger – er kerne-evangelisk.”
Det kan undre en (og jeg ved mange andre), at man kan påstå at Møllehave er kerneevangelisk. For det første har Møllehave aldrig vist at den seksuelle frihedstanke som han og hans kone stod for i halvfjerdserne skulle være noget han har omvendt sig fra. Tværtimod skrev den samme journalist fra Udfordringen ca to år i forvejen følgende i Udfordringen:
“Alligevel gør Møllehave ikke op med det såkaldte “åbne ægteskab” som han og Herdis blev så berygtede for i 70’erne. At der skal være frihed til sidespring i ægteskabet. Møllehave må indrømme overfor Kvist, at hende Grethe der, måtte han bare være sammen med, ca. en gang om ugen. Herdis kunne ikke tilfredsstille alle hans behov. Og Herdis går med til det. Det er helt i orden. Hun har nemlig også forhold til andre mænd.”
Det er meget trist at Udfordringen som jeg engang anså for at være en god bibelsk funderet avis, ikke længere kan finde ud af at skelne mellem godt og ondt. For med de artikler der har været på det sidste har man godkendt at man som kristen kan leve i seksuel umoral, og stadigvæk være en kristen. Dette er i fuldstændig uoverenstemmelse med bibelen se blot første korinter 6.9.
Men ikke nok med det. For hvis vi glemmer Møllehaves seksuelle umoral, så er der også et andet problem som jeg faktisk ser som endnu større, og det er Møllehaves tro på universalismen. Den vil jeg vende tilbage til i et kommende indlæg om Møllehave.
Årsagen til at jeg har valgt at skrive om Johannes Møllehave er at mange kirker som engang viste god forståelse af bibelen og de kristne doktriner, i dag inviterer Møllehave til at prædike i deres kirker og deres konferencer og bibellejre. Jeg kan ikke se dette ske stiltiende, og er derfor nødt til at advare mod denne mand, som med hans ord og gerning viser, at han ikke har en ret forståelse af hvad det indebærer at være en kristen. Men Møllehave skal ifølge Udfordringen prædike på to frikirkelige sommercamps i år. Jeg ved ihvertfald hvilke to sommercamps jeg ikke skal med til nu.