Når man skal være præst i folkekirken så skal man ordineres hedder det. Det bliver man af biskoppen. Først når man er blevet det, kan man formelt set kalde sig præst, så vidt jeg er orienteret. Dem der er uddannet til præst må nøjes med at kalde sig Cand.Theol. Men hvor vigtigt er det egentligt at blive ordineret til præst af biskoppen. Kan jeg bruge det til noget når jeg står foran Gud en dag. Kan jeg da sige til Ham; Se Gud jeg blev ordineret af biskoppen, er du ikke glad for mig?
Men kan Gud overhovedet bruge det til noget at man er ordineret af en biskop? Overhovedet ikke, for det er ikke noget værd at være ordineret af mennesker. Hvis man ikke er ordineret af Gud, så er ens ordination INTET værd. Hvis Gud ikke har kaldet en til at gå ind i pastortjeneste, så er det en ligegyldig tjeneste som man ikke vil få nogen løn for i Himmelen. Men hvis Gud har kaldet dig, hvis Gud har ordineret dig og sat dig i en tjeneste og du lever i den, da skal du få løn i himmelen. Hvis du ønsker at tjene Gud, så bed Ham om at ordinere dig. For en ordination fra Ham er mere værd end menneskers. At mennesker kan genkende at du er ordineret af Gud og dermed også ordinerer dig, skal du kun glæde dig over, men ikke bygge på.
Jeg vil i morgen komme med et af de klareste eksempler om dette fra bibelen, om en mand som virkelig var ordineret af Gud, men slet ikke af mennesker. Det er en historie som fascinerer mig igen og igen, og som jeg glæder mig til at skrive om her på bloggen. Indlægget vil få den samme overskrift som denne, blot med navnet på manden.
NB: Faste læsere vil vide at jeg ikke har noget imod folkekirken. Derfor skal dette indlæg heller ikke ses som et angreb på på den.