Jeg havde en diskussion med noget så sjældent som en emergent som færdes i Luthersk Mission. Han er ovenikøbet uddannet teolog, så det får jo en til at undre sig endnu mere. Men sandt er det at den emergente vranglære breder sig i de kirkelige kredse for tiden. Hvorfor den gør det vil jeg komme tilbage til en anden gang. Diskussionen kan ses forneden i indlægget Rick Warren og Ken Blanchard HER.
Her fik jeg at vide at jeg ikke kunne bedømme Rob Bells og Ken Blanchards bøger, når jeg ikke havde læst dem. Det kan jeg godt forstå at man kan mene, og vil også godt give delvis ret i den påstand. Men hvorfor jeg ikke kan give fuldstændig ret, vil jeg gerne forklare her.
Nogle bøger behøver man ikke læse dybt for at kunne bedømme. Hvis jeg ser forsiden af et pornoblad, så har jeg ikke brug for at kigge indeni for at vurdere at det blad ikke er godt. Det holder jeg mig bare fra, og finder hurtigt noget andet at kigge på. Men så kan der være andre bøger som kan være lidt sværere at vurdere. Der kan det være en mulighed at se på hvad bogen handler om. Eksempelvis ved at se på kapitlernes navne, læse introduktionen, bagsiden eller lignende. Det mener jeg at man kan ved at se på kapitlernes navne i bogen “Sex Gud”. Det første kapitel i Rob Bells Sex Gud hedder “Gud bærer læbestift”, det er faktisk en blasfemisk titel. Nogle ville måske mene at man burde være stoppet allerede ved titlen på bogen. For min Guds navn starter ikke med sex. Jeg ved godt det er Gud der har opfundet det, men hallo, betyder det at Han så også skal hedde det? Rob Bell har altså overtrådt det tredie af de ti bud, som siger at vi ikke må misbruge Guds navn. Og vi er kun startet med bogens titel og første kapitel. Det er ikke en god start.
Men så er der andre bøger hvor det er nødvendigt at kigge lidt dybere for at kunne vurdere dem. En sådan bog mener jeg Rick Warrens “Det målrettede liv” er. Den er så subtil skrevet, at nogle kristne er nødt til at kigge nærmere på den for at finde ud af om det virkelig er fra Gud eller ej. Andre kan se ved at se på forsiden at der er et eller andet i vejen her. Som en læser gjorde mig opmærksom på. Den amerikanske titel Purpose driven life, bør stille et spørgsmål om jeg kan nøjes med at være drevet af et formål? Er det ikke meningen at det er Gud der skal drive mig, ved sin Helligånd?
Men behøver jeg læse hver eneste ene bog og høre hver eneste lille prædiken fra de falske profeter for at kunne vurdere dem. Nej selvfølgelig nej, for det ville da være til at blive skør i hovedet kun at bruge tid på den slags. I Rob Bells tilfælde kan jeg nøjes med at se på et par af hans forfærdelige Nooma videoer, som er begyndt at blive vist i kirkerne her i Danmark også. Der er læren så klar falsk, og tåbelig at det er usædvanligt nemt, med en bibel i hånden at teste om Rob Bell virkelig er fra Herren. Når jeg så HAR fundet ud af at han prædiker et andet evangelium, behøver jeg så læse alle hans bøger?
Så kommer der det med mit ansvar for hvad der står her på siden. Når jeg bedømmer hvad eksempelvis Rick Warren har sagt, så sker det ikke på baggrund af hvad andre har skrevet og sagt om ham. Jeg sørger for at undersøge om det virkelig kan passe, og hvis jeg ikke kan finde dokumentation for det, så vælger jeg ikke at bruge det. I tilfældet med hans arbejde med Ken Blanchard, så hørte jeg selv Rick Warren introducere Ken Blanchard og hvad Blanchard havde at sige. Hvad jeg har skrevet om Joel Osteen, er baseret på det Joel Osteen selv har sagt, ikke hvad andre har sagt. Da jeg vurderede Bono, skete det på baggrund af hvad Bono havde sagt og gjort, ikke andre. Jeg henviste ovenikøbet til en officiel U2hjemmeside.
Så hvad angår bedømmelse af lære, så er det nogengange let, andre gange svært. Når vi bedømmer og fortæller andre om det så skal dokumentationen være i orden, hvad jeg forsøger her på bloggen. Samtidig skal vi også passe på ikke at se dæmoner alle vegne, men holde fokus på Gud. Det sidste er det vigtigste, derfor fokuserer jeg også en del på hvem Gud er, og hvorfor det er vigtigt at holde fast i Ham.