Jesus siger til sine disciple i Markus 8.15:
“Se til, at I vogter jer for farisæernes surdej og Herodes’ surdej”
Det er interessant at se at det ikke kun er en bestemt slags surdej, Han advarer imod, men flere slags. For surdej, eller vranglære kommer i mange afskygninger. Og meget af det ligner til forveksling kristendom. Se blot på Rick Warrens ubibelske bøger som “Det målrettede liv” som jeg før har omtalt her. Den bog bliver i dag forkyndt i mange kirker som før var bibelfunderede. De kan ikke se at det er vranglære, fordi det er så pakket ind i bibelvers. Selvom bibelversene er taget ud af den sammenhæng de stod i, og samtidig er fra nogle af de dårligste oversættelser af bibelen. Så der vil forekomme vranglære, som er svær for nogen at få øje på.
Men det betyder ikke at vi skal tage let på vranglære. En af mine venner sagde til mig forleden, at der findes jo så meget jeg-fokuseret kristendom. Jeg var lige ved at sige ja, men ændrede det så hurtigt til, Nej der findes ikke noget jeg-fokuseret kristendom, der findes kun Gudsrettet kristendom. Sand kristendom er rettet mod Jesus og Hans fuldendte værk på korset. For der ser jeg, at jeg i mig selv er elendig. Så elendig at Gud valgte at betale min straf, for at jeg kunne gå fri.
Vranglære ønsker at få fokus hen et andet sted. Det er også derfor at Jesus advarer mod vranglære. Men hvorfor er det netop surdej at han sammenligner med? Jeg bager selv en del, og har også benyttet mig af surdej, som jo virker ligesom gær. Men det bemærkelsesværdige ved surdej er at selv om den kun forekommer i små mængder, så virker den alligevel. Hvis der er meget surdej, virker det hurtigt, hvis der er lidt, virker det langsomt. Men det virker, og ligesådan er det med vranglære. Vranglære har følger for kirken. Dette advarede Jesus om dengang, og d.v.s. at Han advarer om det i dag. Vi kan derfor ikke tage let på disse ting som mange gør. Men være påpasselige med hvad vi åbner os op for. Test om den lære vi får er i overenstemmelse med bibelen. For hvis den ikke er, så er den ikke fra Gud. Og heller ikke noget såkaldt nyt fra Gud.