Categories
Synd

Hvis han må, så må jeg også

De fleste har hørt om gangsterkongen Al Capone fra Chicago. Han var Chicagos leder i trediverne. Det var et underligt samfund at bo i. For der var en masse formelle love, som ikke blev overholdt. Men istedet en masse uskrevne regler som blev overholdt. Det var bare ikke nogle særlig gode uskrevne regler. For de var bestemt af Al Capone som havde næsten alle politimænd i chicago på sin lønningsliste. Det var han nødt til for at få lov til at distribuere og sælge alkohol (dengang var der et alkoholforbud i USA), handle med kvinder, slå folk ihjel og andre ting som ikke var af god karakter, for at sige det lidt pænt.

Men hvordan kunne det lade sig gøre at en by med så mange betjente, kunne havne i en situation hvor det nærmest kun var en håndfuld som ikke tog imod bestikkelse? Det kan da ikke passe at så mange betjente bare sådan uden videre har sagt ja til ulovlige penge. For en betjent skulle jo også gerne holde loven. Hvad var der sket? Svaret var at der var en der var gået i forvejen for dem. Borgmesteren under Al Capones storhedstid var William Hale Thompson. Thompson var en åbenlyst korrupt borgmester. Alle vidste at han fik bestikkelse af Al Capone. Man så nok ikke pengene direkte, men der var ingen tvivl om at der var en stærk forbindelse mellem de to. Samt at der blev givet mange penge den ene vej, mens der blev set igennem mange fingre den anden vej. Det mest tåbelige argument som Thompson brugte for at undgå at give Capone en negativ fokus, var at Thompson brugte enorm megen tid på at overbevise folk om at USAs værste fjende var Kong Georg d.5 af England. Ja, man tror det er løgn, men den skulle være god nok.

Men nu var der en bunke betjente der så at deres overordnede tog imod penge fra den største kriminelle i byen. Hvad mon de tænkte? Jo, nogle begyndte at tænke; hvis han kan, så kan jeg også, og penge lugter jo ikke. Og efterhånden som det bredte sig, blev det mere og mere almindeligt at tage imod bestikkelsen. For hvorfor skulle jeg gå glip af de penge som de andre også fik. Nogle modtog nok også pengene for at undgå at være udenfor fællesskabet. De brød sig måske ikke om det, men når de andre gjorde det, så betød det vel ikke så meget at de selv fik lidt også.

Problemet er bare at synd, stadigvæk er synd. Hvad enten de andre gør det samme eller ej, så er synd stadigvæk både lovovertrædelse og fornærmelse af Gud. Vi kan ikke sige overfor Gud; jamen det gjorde de andre også. Det er ikke en begrundelse Gud vil tage imod. Kun for dem der har erkendt at deres synd er modbydelig i Guds øjne, og at vi er nødt til at vende om til Ham, og vil tage imod Hans tilgivelse som blev givet os på korset igennem Jesus. Kun for dem er der frelse. Men for dem der siger; jeg er da ikke værre end de andre, er der ingen tilgivelse. For er den holdning ikke det samme som selvretfærdighed? Og var det ikke selvretfædighed som Jesus skældte farisæerne ud for? 

Categories
Falsk Lære

Sand lære og falsk lære 1 Ateisme

At folk har valgt at være ateister, det må de jo selv om. Vi bor jo i et frit land. Jeg kan godt forstå nogle af argumenterne for atesime, også selvom jeg er dybt uenig med dem. Det argument jeg har hørt mest er, at det da ikke kan passe at man skal dømmes for sine gerninger når man dør. Man skal da have lov til at leve sit eget liv. Ateismen handler altså med andre ord om at være sin egen gud. Og den har man ligesom hørt om før i Edens have, hvor Adam og Eva fik at vide at hvis de spiste af kundskabens træ, ville de blive som Gud.

Jeg har lagt mærke til at ateismen er begyndt at bevæge sig på en måde som er ret irrationel i forhold til hvad ateisternes grundholdning bygger på. For ateismen er begyndt at være kraftigt forkyndende. Specielt er der professor Richard Dawkins som har skrevet bogen “Illusionen om Gud”, som underligt nok har været julegave for mange sidste år. Og i Danmark er der den såkaldte videnskabsjournalist Lone Frank fra Weekendavisen. Begge to er de meget udadvendte med deres budskab, om at der ikke findes en Gud.

Men lige netop her viser de ateismens største svaghed. Hvis de virkelig ikke tror på Gud, hvorfor bruger de så, så meget tid på Ham? Er det ikke det mest tåbelige projekt, at bruge næsten alt ens arbejdsliv på at forsøge at bevise at noget ikke findes, som de heller ikke tror på. Kan de ikke bare lave noget som de faktisk tror på?. Burde de ikke finde andre projekter der ville være til større gavn for menneskeheden? For hvad har ateismen egentlig bragt verden? Krig, er svaret. Mange har en fejlagtig tro på at religion har dræbt flest menneskeliv pga religiøse krige. Det er en løgn. For så glemmer man de ateistiske krige og styringsformer fra forrige århundrede. Hitlers evolutionistiske tro medførte at ca 50 millioner døde. Stalins ateistiske styre medførte omkring 60 millioner dræbte (nogle mener flere), og Maos kommunistiske styre i Kina som også var (og er ateistisk) medførte også at et tal i nærheden af de to første døde eller blev dræbt. Foruden de andre ateistiske krige rundt omkring. Hvis man lægger dem sammen vil man finde ud af at de ateistiske krige og styringsformer bare ii sidste århundrede, har dræbt mange flere end de religiøse krige i hele verdenshistorien. Det er ikke for at retfærdiggøre de religiøse krige, men for at påvise at når Richard Dawkins og Lone Frank siger at troen på Gud, og på at verden er skabt af Ham er farlig for samfundet. Så glemmer de at se på deres egen “tros” konsekvenser i historien.

Hvorfor at ateisten ikke har nogen undskyldning overfor Gud når de dør, kommer jeg ind på næste gang.