Categories
Uncategorized

Nyt layout

De faste læsere her på bloggen har måske været lidt irriteret over skiftende designs de sidste to dage. Jeg tror at der nu er blevet fundet et layout som burde kunne bruges et godt stykke tid. Det er et layout som har større muligheder indbygget, men som stadigvæk er enkelt og overskueligt. Bl.a. er der kommet et par undersider på. Den vigtigste af dem er Trosbekendelsen. Den er vi nogle stykker der har kigget en del på, og som vi bare måtte erkende; det er det vi tror på. Den vil senere hen blive markedsført så flere vil komme til at kende til den. Hvis du har en hjemmeside og kan tilslutte dig den, er du selvfølgelig meget velkommen til at kopiere den og vise rent flag. Det er en trosbekendelse som alt andet lige skulle være ret bulletproof. Dvs det er kun meget få (hvis overhovedet nogen) emergente der vil kunne tilslutte sig til den. Historien om trosbekendelsens tilblivelse kommer måske senere. Læs den og grund over den, for den er god at kende i en tid hvor kristendom er under beskydning indefra.

Categories
Falsk Lære

Først de gode nyheder: Brian McLaren taler mere tydeligt

Men de dårlige nyheder er: Brian McLaren taler mere tydeligt. Denne mand har sagt at Korset og Helvede er dårlig reklame for kristendom. Tja det kan da godt være, men hvem har sagt at det er reklame? Jeg har ikke, men det står stadig i bibelen. McLaren tror ikke på evig fortabelse ifølge hans sidste bog, og dermed sætter han stor tvivl om Jesu autoritet. For det var faktisk Jesus der talte mest om Helvede, og brugte rigtig meget tid på at advare mod den kommende dom.

I dette indslag som åbenbart er et pressemøde, fortæller Brian McLaren hvad han tror vil ske for kristendommen i fremtiden. Han tror at hans version af kristendommen er den nye fremtid. En kristendom som vil tiltale verden og som vil være med til at stoppe global opvarmning, forurening, og fattigdom. Men ikke en kristendom som vil advare mod evig fortabelse i Helvede, fordi hvad betyder evigheden når vi kan have det godt her og nu. Derudover nedgør han også gamle troskæmper som har stået for konservativ doktrinær kristendom. Men det må han selv stå til ansvar for.

Hvad Brian McLaren glemmer er at der før har været folk som ham, der har prøvet at ændre kristendom med de samme metoder som han benytter sig af. Disse mennesker er bare glemte. Det er ikke nogen der bliver husket mere, for deres indflydelse i historien var minimal. Dem vi husker er Luther, Wesley, Spurgeon o.l. Så spørgsmålet er hvor mange der vil huske McLaren om 100 år?

Dette er ikke det mest spændende videoindslag jeg har vist her på bloggen. Men hvis du vil høre McLaren sige tingene mere tydeligt end han plejer så værsgo og se med. Men spørg også dig selvom hvordan nogen kan påstå at dette er kristendom? Jesus kom ikke for at redde verden som nogen påstår, men for at redde mennesker ud af denne verden. For denne verden går sin undergang i møde. Hvorfor skal vi så bruge tid på at redde verden og ikke mennesker? Prædik evangeliet som det er istedetfor at tilpasse det efter verdens ønsker.

Categories
Evangelisation

Ville du kunne give svar til denne mand?

Dette klip må du bare se. Det er fra tv-serien ER, som er kendt som Skadestuen her i Danmark. Klippet på 2½ minut, viser en mand der er ved at dø af cancer. Han har dræbt en anden mand engang, og er kommet i syndenød, for han er kommet til at tænke på, hvad der sker med mordere når de dør. Han har derfor fået hospitalspræsten til at komme. Men denne hospitalspræst læser bibelen som hun selv vil. Hvis jeg skal være fræk så lyder hun emergent. Hun kan ikke give nogen klare svar. Her skal du lægge mærke til mandens reaktion på de mudrede svar. Ja du kan faktisk ikke undgå at lægge mærke til det, for det er ret voldsomt at se.

Jeg tror du efter at have set klippet vil have det ligesom mig. Vi er nødt til at give klare svar på disse ting. For de har evighedsbetydning. Lad være med at tænk på dit renomme blandt andre og forkynd evangeliet i stedet. For mennesker går fortabt hvis de ikke omvender sig. Så derfor må vi prædike ordet i tide og i utide, som Paulus siger i anden Timoteus 4.2.