Categories
Bibelen Kirke

På den klippe vil jeg bygge min kirke

Der er nogle der er blevet vrede på mig. Det er jeg efterhånden så vant til at der er nogen der bliver, men denne gang var det nogle som jeg har en vis respekt for. Jeg var i udgangspunktet ikke enig i kritikken, men fordi de var dem de var, og fordi det var en alvorlig anklage de havde, så var jeg også nødt til at tage den til efterretning. For hvis man ikke kan tåle at blive kritiseret, så bygger man på et forkert fundament.

Kritikken gik på mit indlæg Menigheden, Guds gave til de kristne, hvor jeg havde skrevet følgende:

“Jeg har hørt prædikanter sige noget så tåbeligt som; Jesus kom ikke for at starte en kirke. Forkyndere der siger sådan aner åbenbart ikke hvem Jesus er, og har ikke det fjerneste begreb om hvad treenigheden egentlig betyder.”

Resten kan læses på linket. Men det var netop dette citat jeg blev kritiseret for. Det var for meget. Man mente at jeg havde overskredet en grænse. Man var i tvivl om jeg mente at prædikanter der sagde sådan var på vej mod Helvede. Hvilket jeg ikke havde skrevet, og heller ikke kunne finde på at bruge som begrundelse derfor. Hvad jeg implicit skrev var at standarden hos mange prædikanter er uhyggelig lav, når man kan sige noget sådant. Derudover mente man heller ikke at jeg havde ret. For Jesus kom ikke for at starte en kirke, men for at gøre disciple.

Jeg mente stadig ikke at jeg havde skrevet noget forkert, for jeg ønsker generelt ikke at komme ind på områder som jeg ikke synes jeg er kompetent nok til at skrive om. Men jeg kunne se at jeg nok havde brug for andre til at vurdere om jeg havde overtrådt en grænse, og om jeg var teologisk forkert på den. For jeg kunne ikke selv se at det skulle være tilfældet. Jeg kontaktede derfor to teologer som begge er præster i folkekirken, og en bibellærer fra en bibelskole med frikirkeligt bagland, som jeg ved har bred accept fra mange kirker. Den ene præst har læst på menighedsfakultetet i Århus, og den anden har læst på Dansk Bibelinstitut i København (også kendt som DBI). Bibellæreren underviser en del i bibelens troværdighed o.l.

Jeg spurgte alle tre om jeg havde overtrådt en grænse, og om der var noget teologisk forkert i det jeg havde skrevet. Svarene fra dem var et entydigt nej. Der var ikke noget teologisk forkert. Sagde Jesus ikke i Mattæus 16.18:

“Og jeg siger dig, at du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den.”

På den klippe vil JEG bygge MIN kirke, siger Jesus. Det gjorde den første præst mig opmærksom på. Det havde jeg faktisk selv glemt at Jesus havde sagt, men det er et meget skarpt ord, som klart viser at Jesus startede kirken. Det var ikke mennesker. Der var også mange andre vers som jeg blev gjort opmærksom på, da jeg talte med dem, som viser at det er Jesus der har startet kirken. Der var en af dem, (den frikirkelige bibellærer) som godt kunne se at jeg var lidt skarp i det, men ikke noget man kunne hænge mig ud for. Så min konklusion er, efter at have talt med nogle som jeg vidste ikke ville tale mig efter munden (er det ikke irriterende at blive talt efter munden?), og som jeg vidste har et godt bibelkundskab, at budskabet var bibelsk, og at jeg ikke havde overtrådt en grænse. Men måske havde været en smule skarp i det. Men jeg vil hellere være skarp end mudret. Alt for mange kristne har et mudret budskab, og det vil jeg helst holde mig fra, og så ved jeg godt at det kan blive lidt skarpt engang imellem. Hvis jeg har været for skarp på en ubibelsk måde, så er det mig der står til ansvar overfor Gud på det område. Derfor skal jeg huske at veje mine ord.

Men jeg tror også at kritikken var affødt af noget mere end ovenstående. Man mente at jeg havde gjort kirken til en bestemt bygning eller struktur. Det havde jeg nu ikke. Jeg skriver også lidt om det i mine kommentarer. Menigheden er en forsamling af kristne. Det behøver ikke foregå i en bestemt bygning, eller kirkeretning. Jeg er ikke generet af at nogle kristne kommer i husmenigheder, eller kristne fællesskaber som KFS hvis man er studerende, uden at komme i en kirkebygning. Det vigtigste er at man som kristen kommer i et kristent fællesskab. Det er også medvirkende til at jeg ikke her på hjemmesiden har fortalt hvilken kirke jeg kommer i. For jeg ønsker ikke at godkende eller stå for et bestemt kirkesamfund. Jeg mener ikke at det skal være afgørende for ens tro. Men jeg mener helt klart, at hvis man er en kristen, så skal man også være en del af en menighed eller kristen forsamling, hvis man hellere vil kalde det det. Jeg ser en stor fare i at leve et liv som kirkeløs, og det vil jeg meget gerne komme ind på en anden gang. For det vil jeg godt have er dokumenteret ordentligt udfra det der står i bibelen. Men hvornår jeg får tid til at komme ind på det, er meget usikkert, for jeg er kommet bagud i mine planer for hvad der skal skrives om her på siden. Så vær lidt tålmodig, men det er jo også en af åndens frugter 🙂

Men når det er sagt, så glæder jeg mig over at der er nogen der har kontaktet mig, fordi de mener at jeg har taget fejl af nogen ting. Det er faktisk sjældent efterhånden, at man oplever det i kristne kredse. Så jeg værdsætter bestemt at nogen var villig til at konfrontere mig med dette. For tænk nu hvis det var et område hvor jeg virkelig havde taget fejl. Så har jeg jo også brug for at blive konfronteret med det. Og jeg glæder mig også over at nogen havde valgt ikke bare at snakke om at jeg var forkert på den, men også havde handlet på deres mistanke.

Categories
Kirke Prædikener

Hvis den fulde sandhed ikke kan prædikes i kirken, hvor kan den så?

Hvis ikke sandheden frygtløst kan prædikes i kirken, hvilken plads er der så for sandheden? Hvordan kan vi opbygge en generation af forstandige kristne, hvis vi er slået af frygt over tanken, at ikke-kristne måske ikke kan lide at høre den sandhed. Og siden hvornår har det været i orden for kirken at bejle til verden? Skrev apostlen Johannes ikke:

“I må ikke undre jer, brødre, hvis verden hader jer.” Første Johannes 3.13

Og sagde Jesus ikke:

“Når verden hader jer, skal I vide, at den har hadet mig før jer.” Johannes 15.18

Bibelske kristne har altid forstået at de må afsky verden. Paulus havde ikke noget tilovers for taktik og strategier der prøvede at tilpasse sig verdens ønsker. Han forsøgte aldrig at vinde verden ved hjælp af intellektuel accept, personlig popularitet, status, eller god omtale af sig selv og lignende ting. Han skrev:

“Vi er blevet som affald i verden, et udskud i alles øjne indtil nu.” Første korinter 4.13

Har den moderne kirke ret til at prøve “en mere sofistikeret” tilgang til at forkynde evangeliet? Tør vi sætte os selv så langt væk fra de kristne i fortiden, der har turdet stå op og kæmpe for sandheden?

“Citat af Pastor John Macarthur.”

Jeg ville ønske jeg havde sagt dette selv, men jeg har her nøjedes med frit at oversætte MacArthur. Hans ord rammer skarpt i mit eget hjerte. At vi er kommet så langt ud, at vi i dag må spørge os selv om hvorfor der ikke er plads til at prædike den fulde sandhed i kirken. Hvor er vi så på vej hen?