Categories
Bibelen

Bibelen og videnskaben er enige

Nej dette indlæg kommer ikke til at ligge på et højt videnskabeligt niveau. Men jeg vil gerne gøre op med den myte der går på, at bibelen er i modstrid med videnskaben. De fleste der siger sådan har heller ikke læst den. Så mit råd til dem er: LÆS DEN. Men derudover er der så mange ting i bibelen, der gør at man bare må tænke; hvor vidste forfatteren det fra. Det skrev jeg bl.a. om i indlægget Videnskabelige fakta om jorden står også i bibelen. Bibelen er ikke i modstrid med videnskaben, men med nogle videnskabsfolk, som vælger at se bort fra visse videnskabelige facts.

Men hvad nu hvis bibelen også blev sammenlignet med andre trosretningers beskrivelse af jorden, og hvordan den blev skabt. Hvem ville så vinde? Det fik jeg svar på en aften jeg kom sent hjem fra arbejde, og lige skulle slutte dagen af med at se et klip fra en prædiken på youtube. Jeg var lige i humør til en gang John MacArthur. Jeg kom godt nok til at se hele prædikenen fordi det var så fantastisk at høre, hvordan han simpelt og klart viste, at bibelen er den mest videnskabelige bog der findes i den religiøse verden. Se dette korte klip på 9 minutter fra starten af hans undervisning. Læg specielt mærke til de fire minutter i midten. Hvis du ønsker at se hele prædikenen, kan du se den på dette link til omvendelse.dks videoer.
Bibelen er ikke som mange tror i modstrid med videnskaben, men med nogle videnskabsfolk, som vælger at se bort fra visse videnskabelige facts.

Der er mange andre argumentationer for bibelens troværdighed, og jeg vil fortsat komme ind på flere af dem med tiden. Men husk, det er ikke nok at tro på at bibelen er Guds ord, og at den er troværdig. Du er nødt til at læse den. Hold dig ikke væk fra denne fantastiske bog, som Gud har sørget for er tilgængelig for dig. Lad være med at nøjes med at høre hvad andre siger om den. Lad være med at nøjes med at slå op i den engang imellem. Læs den, for den er Guds kærlighedsbrev til dig.