Categories
Kirke Overfladisk kristendom

Hvor uenig må man være?

Skal vi kristne være uenige om alt? Selvfølgelig ikke, men der er folk i kirkerne der altid søger andres fejl, og søger dem hårdt. De vil med vold og magt have noget at være uenige om. Der findes bl.a. en på youtube der vil være venner med alle kristne. Derefter sender han dem videoer hvor han gennemhagler og kritiserer enhver historisk prædikant der er blevet husket til i dag. Det eneste han er ude efter er at finde nogle fejl, og dermed få ham selv sat i et lys hvor han åbenbart har den fulde åbenbaring.

Jeg tror ikke på den fulde åbenbaring i dette jordiske liv. Jeg ved jeg vil gøre fejl, og har også prædiket noget der er fejl, og vil komme til at gøre det igen. For jeg fejler, men tak og lov for vor Gud som er trofast, retfærdig og nådig og som leder os tilbage til Hans vej igen og igen. Vi vil komme til at leve fejl, og der må også i kristne kredse være en accept af dette. Men ikke en accept af at sætte tvivl om doktrinerne. For de er som kristne hovedhjørnestene som er med til at fungere som et fundament på den klippe vi bygger vores liv og tro på.

Men lad os heller ikke gå ned i hver eneste lille detalje og blive uenig om det. Historien fortæller os at kirken i Istanbul angiveligt sad og skændtes om det kød som fuglene fløj til Elisa, var råt kød ellet kogt kød. Det var det de brugte deres teologiske diskussion på, mens muslimerne stod og var tæt på at indtage byen. Vi ved hvad der skete. Istanbul er muslimsk i dag. Det var en kirke som ikke søgte at finde ud af hvem Gud er, men istedet ville dyrke detaljerne i ubetydeligheden.

Når bibelen ikke er entydig skal vi ikke skændes om hvad det betyder. Men når den er klar på et område, skal vi holde fast i den klarhed. Lad os ikke ende som kirken i Istanbul, som skændtes over småting, men kæmpe for sandheden, og holde fast i de doktriner som i dag er under angreb. Også fra kirken. Hvis kirken hellere vil skændes om dåbsform, antallet af apostle og kirkestruktur, så tror jeg ikke at der er meget håb for kirkens fremtid. Men heldigvis ser jeg også at Gud er ved at kalde kristne fra flere kirkeretninger til at stå fast på Hans ord, og ikke give efter for de angreb der kommer i dag. Så jeg ser at der er håb for kirkerne i dag, men ikke for alle.