Jeg har som leder i kirkelige sammenhænge, ofte været med til at sætte nogen ind i en tjeneste i menigheden/kirken. I starten gjorde jeg bare som de andre sagde at man burde. Men jeg kunne godt se at det ikke så ofte virkede til at være en bibelsk metode man brugte til dette. Men jeg regnede jo med at dem der havde erfaring indenfor området, kendte Guds ord og havde en begrundelse for deres valg.
Problemet lå i at når nogen i menigheden, virkede til at kede sig, eller være på vej ud af kirken, muligvis fordi verden trak for meget i dem, så var tjeneste løsningen. Man ønskede at gøre det spændende for dem at være i kirken ved at engagere dem i et arbejde. Et arbejde som også kunne have en visuel værdi, fordi man så blev set som en af dem der var med til at tjene. Det blev faktisk brugt som incitament for nogen, at de kunne få en visuel tjeneste.
Umiddelbart lyder det jo som en god idé i menneskelige øjne. Mange kristne “managementbøger” anbefaler også lignende metoder for at gøre menigheden aktiv og spændende. Men hvad siger bibelen egentlig? Lad os se hvad der står i apostlenes gerninger 6.1-4:
“Da der i de dage blev stadig flere disciple, begyndte hellenisterne at skumle over hebræerne, fordi enkerne hos dem blev tilsidesat ved den daglige uddeling. De tolv sammenkaldte så hele discipelskaren og sagde: »Det er ikke rigtigt, at vi forsømmer Guds ord for at varetage tjenesten ved bordene. Find derfor blandt jer selv, brødre, syv velanskrevne mænd, fyldt af ånd og visdom, som vi kan sætte til denne opgave,”
Og i 2 mosebog 31.1-5 står der:
“Herren talte til Moses og sagde: Se, jeg har udvalgt Besal’el, søn af Uri, søn af Hur fra Judas stamme, og fyldt ham med Guds ånd, med visdom og klogskab og indsigt til at udføre al slags arbejde, lave udkast til kunstneriske arbejder i guld, sølv og bronze, gravere i sten til indlægning, udskære i træ, ja, udføre al slags arbejde.”
Begge steder ser vi at dem som blev udvalgt til at tjene i menigheden, var dem der var fyldt med Guds ånd. Man så ikke så meget på hvilken slags arbejde de skulle lave. Men på om de var gudsfrygtige og overgivne troende. Hvorfor gjorde man det? Svaret er enkelt, Gud er en hellig Gud. Han vil ikke have folk der ikke anser synd for at være noget særligt, til at tjene Ham. Kan en der er på vej ud af kirken virkelig tjene Gud, som Gud ønsker det? Kan en der keder sig over Guds ord, tjene Gud med iver og brand?
Det har bstemt ikke været godt nok, den måde jeg har været med til at indsætte andre i tjeneste på. Det er kun få som jeg har været med til at indsætte efter den bibelske metode. Jeg ærgrer mig over at vi har holdt gudsfrygtige mænd og kvinder udenfor tjeneste, fordi vi har indsat kolde og lunkne kristne på deres pladser i aktivitetens hellige navn. Jeg er nød til at komme tilbage til skriftens klare ord om hvordan vi gør dette. For hvis jeg ønsker at Guds rige skal have fremgang, så må jeg også holde mig til de anbefalinger der er i Guds ord. Og ikke falde til denne verdens metoder. Denne verdens metoder vil muligvis virke i verden, men i kirken er vi nød til at bruge Guds metode, hvis vi vil have Hans velsignelse over arbejdet.