Categories
Falsk Lære Prædikener videoer

Findes der stadig nogen der prædiker Guds ord?

Ja, der er ikke mange, slet ikke indenfor de karismatiske kredse. Men David Wilkerson, en pinsepræst i New York, holder fast i ordet, og ikke på oplevelserne og følelserne. Denne mand kender sin bibel og prædiker udfra den. Altfor mange karismatikere i dag bl.a. Brian McLaren og andre som jeg ikke skal nævne her, prædiker ikke længere evangeliet om Jesus Kristus. De taler om en anden Jesus end Ham der står om i bibelen.

Det er de færreste karismatikere der tør modsige David Wilkerson, på trods af at hans forkyndelse afviger så markant fra mange. Specielt dem der påstår at Jesus kom for at vi måtte blive bedre til at elske os selv, acceptere os selv og bla bla bla.

Se denne video med stillbilleder af manden der stadig tør tale Guds ord som Guds ord er.

  • Og vil du se flere videoer med ham (levende billeder) så gå ind på www.davidwilkerson.org/sermons/video.php 

  • Categories
    evolution eller intelligent design Troens forsvar

    Ny hjemmeside om kreationisme vs evolution

    En ny ven af mig, Ole Michaelsen har oprettet en ny hjemmeside med det fantatiske navn www.darwinsludder.dk . Mere rammende titel er svær at finde. For man skal da godt nok være dum, for at kunne tro på det sludder Darwin lukkede ud dengang. Specielt hvis man har undersøgt argumentationen, og testet den gennem de videnskabelige grundmodeller. Men nogen vil bare tro på evolution, for hvis de kan bruge det til at overbevise dem selv om at der ikke findes en Gud, så behøver de ikke stå til ansvar for Ham. Her er deres problem; Han findes alligevel, hvad enten de vil eller ej, og vi kommer alle til at stå overfor Ham en dag. Det bliver en glædens dag for nogle, men en skrækkelig dag for andre, hvilket jeg vil komme ind på i et senere indlæg.

    Men okay, hvis du ikke tror på bibelen, men på evulution, tør du så teste din tro på evolutionen? Jeg tør godt lade mig teste, på min tro på Gud og hans skaberværk. Men tør evolutionisterne egentlig det, for hvis ikke de gør, så er det en svag tro de har. Se blot på dette citat fra den bog som Ole Michaelsen har oversat på sin side:

    Mutationer er normalt ”ned-ad-bakke”

    Tusinder af sygdomme vides at være forårsaget af mutationer. Disse mutationer er imidlertid ”ned-ad-bakke” mutationer. Man har aldrig observeret mutationer, som tilføjer kompleksitet eller nye gener indeholdende ny brugbar information, som kunne samarbejde til udviklingen af det første hoved, hale, hånd eller andre kropsdele, som ikke før eksisterede. sandsynligheden for at tilfældige mutationer skulle forårsage komplekse forbedringer på levende væsener er ca. Den samme, som for at en forfatters kat skulle skrive bedre kapitler i hans nye bog ved at vandre rundt på hans tastatur. Du tror ikke på at  tilfældige uplanlagte hændelser  skriver bedre bøger eller at et trafikuheld opfandt et bedre hjul, hvorfor så tro at tilfældige mutationer udviklede din hjerne? Eller bare din venstre lille tå.”

    Kapitel 4 fra bogen “Vanishing proof of evolution” 

    Dette burde sætte nogle tanker i gang hos dem der tror at mutationer er sund udvikling. Ellers må jeg fortælle dem at X-Men kun var en film og en tegneserie, ikke virkelighed. Mutationer er ned ad bakke ikke op.

    Se også omvendelse.dks side med videoer der dokumenterer Guds eksistens og bibelens autoritet