Har du hørt om den smarte prædikant Rob Bell. Du er heldig hvis du har undgået ham, for han leder kristne væk fra sandheden og til evig fortabelse. Første gang jeg stødte på Rob Bell, var i en ellers anderkendt og berømt kirke i London hvor jeg så en videoprædiken med ham. Da jeg så den kunne jeg mærke at der var noget i mig der sagde; der er et eller andet galt her”, men jeg kunne ikke lige definere helt præcist hvad det var, kun lidt.
Senere fandt jeg ud af at det var Rob Bell jeg havde hørt. En mand der tilhører den ekstreme del af emergent church bevægelsen. Rob Bell er kendt for at sætte tvivl om Guds ord, bl.a. treenigheden, Jesu Guddom, jomfrufødslen og Helvedes betydning. Han har udtalelser der tyder på at han er universalist (dvs han tror at alle kommer i himlen ligesom Johannes Møllehave), men han siger det på en subtil (typisk emergent) måde der gør at man aldrig helt ved hvad han mener.
Men så må vi se hvad det er han siger i hans videoer, som leder kristne væk fra Gud. Cameron Buettel fra Australien har i nedenstående video gennemgået nogle af Rob Bells udtalelser. Og det er skræmmende at man kan vise den slags i kirkerne i dag. Rob Bell siger i videoen at Jesus mener at vi skal tro på os selv. Hallo, kom Jesus for at vi skulle tro på os selv? Døde han på et kors for at vi skulle tro på os selv? Gik Paulus og Peter martyrdøden i møde for at vi skulle lære at tro på os selv? Læg mærke til hvad Paulus skriver i Rom 7.18
“Jeg ved, at i mig, altså i mit kød, bor der intet godt.”
Okay hvis der ikke bor noget godt i mig, hvad vil jeg så få ud af at tro på mig selv? Ikke noget godt kan jeg regne ud. Det er kun ved tro på Jesus Kristus at der er håb for mig. Ikke ved at tro på mig selv. Se denne video, den kan give dig nogle gode redskaber som du kan bruge til at afsløre den falske lære som er ved at brede sig i mange kirker.
Se også følgende links:
Kom Jesus for at give os et bedre sexliv