Jeg hørte om en kirke, hvor der havde været noget utilfredshed med lovsangslederen. Mange havde klaget over at de ikke syntes at de fik noget ud af lovsangen. Den gav dem ikke nogen tilfredsstillelse, den var ikke levende nok, de fik aldrig kuldegysninger “på den fede måde” og så videre. Lovsangslederen gik til ledelsen i kirken, og fortalte hvad han ville sige til sit forsvar. Ledelsen testede om hans forsvar var bibelsk, hvad de mente det var, og lod ham fortælle det til menigheden.
Her er hvad han sagde (dog ikke helt ordret, da jeg har det fra anden side af): Jeg er ligeglad med hvor meget I får ud af lovsangen. Jeg er ligeglad med hvor stærkt i føler lovsangen. Jeg har kun et ønske, at lovsangen er til ære for Gud. Den er ikke til ære for jer, og den er heller ikke for at I må få det fedt med jer selv. Når jeg leder i lovsang er mit eneste ønske at det må være lovsang til Gud og kun for Ham.
Hårde ord ja. Men sande, og hvor er det opmuntrende at der findes menigheder hvis ledelse kan se hvad der er Guds vilje og hensigt, istedet for menneskers. Men udover det, hvorfor synger du egentlig salmer og lovsang. Fordi det er fedt? Eller fordi du ønsker at ære Gud? Og hvad med vores liv? lever vi for Guds ære, eller lever for vores egen tilfredsstillelse?
Husk at følge med her på bloggen her i weekenden, hvor der kommer et nyt afsnit i hvordan der er i Helvede. Igen er det ikke mig der fortæller om det (for folk bliver så sure på mig) men en forkynder der kender Guds ord, og prædiker Guds ord som Guds ord er.