Jeg har arbejdet en del med statistik i forskellige sammenhænge pga min uddannelse. Folk der arbejder med statistik bliver tit anklaget for at manipulere med sandheden. Og ja det er rigtig nok, at med statistiske metoder kan man få tingene til at se lidt bedre, eller lidt dårligere ud. Men ikke med alt.
Ti ud af Ti mennesker dør. Det er statistik der ikke er til at manipulere med. Det er facts som vi er nødt til at forholde os til. En dag skal vi alle dø, vi kan ikke undgå dette faktum. Jeg har fundet ud af at folk faktisk er bange for at dø. Men ofte er vi nødt til at se døden i øjnene, før vi fatter det.
Jeg skulle engang igennem en større operation omkring hjertet. De andre der skulle opereres var helt ekstrem bange for om de skulle dø under operationen. Det overraskede mig faktisk, fordi jeg synes at mange lever som om de ikke er bange for at dø (lever usundt, kører for hurtigt, tager stoffer m.m.) . Men da de så at denne lidt risikable operation kunne ende med døden, så blev de bange.
For hvad nu hvis de ikke var parat til at dø. Hvad var der på den anden side. Ville de ophøre med at eksistere? Eller ville de blive genfødt? eller ville de komme i Himlen, og var de nu gode nok til det. For hvis de ikke var gode nok ville de så komme i Helvede eller ville Gud tage imod dem alligevel?
Når de vågnede op fra narkosen var de enormt lettede; Puha så klarede vi det denne gang. Men det var jo egentlig en dum holdning at have, for de skulle jo alligevel dø senere. De ved bare ikke hvornår. Døden er faktisk kun et hjerteslag fra os. Et hjerteslag og vi kan gå ind i evigheden. Hvorfor sørger folk ikke for at finde ud af, om de er parate til at dø istedet for at være lettet over at kunne komme igennem en operation?
Er du parat til at dø? Jeg var ikke bange, da jeg skulle opereres, hvilket irriterede den kirurg der skulle skære mig halvt op. Han undrede sig kunne jeg se, over hvorfor jeg ikke var skræmt over det der skulle ske. Men hvad havde jeg at frygte? Mit liv tilhører Kongernes konge, Herrenes Herre, Jesus Kristus. Mit liv tilhører ikke længere mig selv men Ham der gav sit liv for mig og betalte min synd på Golgatas kors. Men dem der ikke kendte Jesus og skulle opereres havde ikke den vished. Og ja så kan jeg faktisk godt forstå at man er bange. For hvis vi dør uden tilgivelsen, og uden Jesus som Herre i vores liv, så er det kun afgrunden der venter os. Og så var det bedre om man aldrig var blevet født.
Hvis du endnu ikke har givet dit liv til Jesus, så find ud af om ikke det er det du skal mens du kan. FOr det er for sent når du først er død. Der er ikke nogen grund til at gå fortabt, når Jesus har banet vej for dig på korset. Hvis du er i tvivl om disse ting, vil jeg stærkt anbefale dig at kigge ind på hovedsiden www.omvendelse.dk og læs de menuer der er der.
Gud velsigne dig