Efter al denne fokus på den mærkværdige aflysning af mødet med Paul Washer på pinsevækkelsens Sommercamp (se her), tænkte jeg at nogen kunne få den mistanke at jeg arbejder imod et bestemt kirkesamfund. Det vil jeg godt meddele, at det bestemt ikke er min hensigt. Jeg ved at der er mange sunde kristne i pinsevækkelsen, jeg kender flere af dem, og har mødt mange igennem tiden. Det jeg kritiserer der kunne jeg såmænd nemt finde andre steder (hvad jeg også har gjort opmærksom på før).
Så jeg er ikke ude på at køre hetz imod pinsevækkelsen, det ville være for lavt. Jeg tilhører ikke dem som vil sætte alle i bås, bare fordi de kommer i et bestemt kirkesamfund. Jeg kan sætte folk der kommer i en sekt i den kategori der hedder “Ikke frelst”. Men folk der kommer hos pinsevækkelsen, baptister, lutheranere, metodister osv, vil jeg ikke bedømme som ufrelste, eller andenrangskristne. At vi ikke kommer i samme kirkesamfund, er ikke med til at gøre os til dårlige kristne eller fortabte.
Men der er en årsag til at jeg har taget den her sag op, og den er ret skræmmende. Derfor vil jeg godt gøre den færdig snart og vise hvad det egentlig er der er sket, og sker i pinsevækkelsen. Noget som også sker eller vil ske andre steder, hvis der ikke er omvendelse fra ledernes side. Jeg forventer at beskrive hvad det drejer sig om senere i denne uge. Men til jer der kommer i pinsevækkelsen og som læser denne blog, jeg er ikke ude på at hænge jer ud, jeg ønsker blot at vise hvad er det der sker blandt en stor del af lederne der, og hvad det vil få af konsekvenser, hvis der ikke er nogen der siger fra og vender om. Det kan betyde at der vil være nogen læsere, der vil finde ud af at de selv må sige fra overfor det der sker. For den enkelte kristnes eget ansvar i denne sag vil jeg også snart komme ind på.
One reply on “Sidebemærkning til Paul Washer-sagen”
Pinsevækkelsen har som en del af den karismatiske bevægelse en flydende teologi og er dermed sårbar overfor vranglære langt mere ind Indre Mission, LM, ikke sagt at falsk lære ikke kan forgå hos IM, LM og i andre kirkesamfund, men risikoen er langt mindre. På mange områder har IM, LM en sund teologi med en dybgående bibelundervisning (troens grundvold) hvorimod der i nogle frikirker er en overfladiske undervisning med fokus på oplevelseskristendom, åndsdåbslærer, kristne der ikke har tungetalen er ikke “døbt med Helligånden”. Denne udtaltelse har jeg hørt en del gange er direkte forkert, usand lære. Rene, en række mennesker i IM, LM har igennem årene advaret stærkt ved svagheden ved den karismatiske bevægelse. Leif Andersen har skrevet om det i 1987, 1988 direkte henvendt til den karismatiske bevægelse. Jeg har læst bøgerne og er enige med mange af de ting han påpeger, men dog ikke alt. Jeg er karismatiske og kommer i Pinsebevægelsen, men på en række område et værdifællesskab med Indre Mission hvor frøene er sået for mange år siden. En gang om måned deltager undertegnet i Indre Mission bibelkreds.
Uddrag Kære Karismatiske venner
Den karismatiske bevægelse er altså i dag så mangesidig at det kan meget vanskeligt at give noget dækkende billedet af den. Den spænder lige fra det ekstreme sværmen til ægte evanglisk fornyelse. (1)
Den karismatiske bevægelse indeholder et nødråb og en udfordring som på nogen punkter virkelig er i sand overensstemmelse med Guds ord (2)
Vort problem er, at den karismatisk bevægelse for os at se ikke først og fremmest er en nådegavevækkelse men en tværkirkelig åndsdåbsvækkelse. Det er i virkelighed et spørgsmål, i hvor høj grad åndelig fornyelse overhovedet har med nådegaver at gøre. Sand vækkelse og fornyelse skænker Kristus og igennem nådemidlerne-dvs sakramenterne og forkyndelsen og selv de bedste og mest fremragende nådegaver sikrer ikke, at der sker sand fornyelse. (3)
Det er klart, at dette ikke kun er vore karismatiske venners problem; fristelsen til at flygte fra den frie nåde ind i farisæisme og lovtrældom ligger på lur i os alle. Hvor er flugten til selvhelligheden advarselen imod fristelsen til farisæisk hovmod. Hvor finder vi i karismatiske forkyndelse det apostolske had til gerningsretfærdighed og følelsestrældom? (4)
På en række væsentlige punkter lærer,praktiserer og forkynder den ikke i oversstemmelse med Guds Ord. Det er en vis forskel på den enkelte strømninger så det der kan siges om den ene gren, ikke altid kan siges om den anden (5)
Alligevel bruger Gud den. Mange blev sat i gang i menigheden mange fik nyt mod til at kæmpe og vidne. Og mange blev nået med evangeliet, mange blev omvendt. Det er ikke selvmodsignende. Selv om den karismatiske bevægelse for mig at se ikke på alle måder kan være Guds svar på vor kirkes nød, men sørgelig grad bærer præg af være noget mennskeskabt, er det ikke desto mindre klart, at han bruger den til fornyelse og frelse. (6)
Kære Karismatiske Venner Leif Andersen Lohses Forlag 1988 side 8, 12, 25-26, 56, 84-85