Så er det tid til næste afsnit om familien. Denne undervisning har særlig fokus på børneopdragelse, og hvorfor og hvordan børn skal ære og adlyde deres forældre. Undervisningen afviger en del fra den gængse måde at opdrage børn på. Men jeg synes Paul Washer gør det udfra en bibelsk tankegang, og der bliver sat mange tanker i gang. Jeg tror der er rigtig mange kristne forældre der kunne have god brug af denne undervisning. Deriblandt mig selv, for det er et vigtigt ansvar at opdrage mine børn til at forstå hvem Gud er, og hvordan de kan gå på Hans vej. Ikke sådan at forstå at jeg skal tvinge dem til at blive kristne. Jeg kan jo ikke føde dem på ny, det er Guds værk.
Har du ikke hørt første afsnit, så gå tilbage til sidste lørdag og find den der. I den går Paul Washer ind og definerer hvad en familie er udfra bibelen.
NB: Jeg så lige på Kristeligt Dagblad og på Politiken.dk noget om konsekvenserne af mangel på børneopdragelse. De omhandler at hvert fjerde ung ikke har nogen voksne at betro sig til. Jeg tror at en af årsagerne hertil, er at mange har glemt hvad børneopdragelse er. Og særlig hvad bibelsk børneopdragelse er.