Denne video er et slag i hovedet på Joel Osteen og hans ligesindede. For den viser hvad det var for liv de første kristne levede. Liv som er meget langt væk fra “Lev dit bedste liv nu”. Dette er historien om hvordan de første apostle, og mange andre disciple sidenhen endte deres dage, pga deres tro. Hvis man vil påstå at de levede deres bedste liv dengang, så kan det ikke ske på bibelsk grund.

Men det er en video som alle kristne i særlig den vestlige verden burde se. For sådan er der stadig mange kristne der lever i dag. De ved at det at være en kristen betyder at det kan koste os vore liv. Og det er ikke nødvendigvis på en behagelig måde at det sker på. Men hvad enten man er kristen i den vestlige verden eller ej, så indebærer det at være en kristen stadig at det koster vore liv.

Jeg kan godt forstå at Joel Osteens budskab, er meget mere tiltrækkende end det vi ser i videoen her. Men det er ikke det der er afgørende. Det som har betydning er budskabets sandhedsværdi. Enten er bibelens budskab sandt, eller også er Joel Osteens sandt. Der er for mange modsætninger til at begge kan være sande. Vores valg af budskab kan ikke ændre på dets sandhedsværdi. Så derfor er det af stor vigtighed at vi vælger det rette budskab, for det har evighedsbetydning!

Share on Facebook

Leave a Reply