Jeg sad og læste i Esajas bog. Esajas er jo spændende set i vores tid. For han var en profet der talte imod det som skete i Israel. For det var et land der havde åbnet sig for synd. Man syntes ikke længere at synd betød noget. For vi er jo allesammen syndere tænkte de nok, og hvis naboen er en synder, så gør det jo ikke noget, at jeg også er en synder. Folket havde glemt at sammenligne sig selv med den standard som Gud havde givet dem, i de ti bud. Men også præsterne havde åbnet sig for synd, og lederne havde åbnet sig for synd. Så samfundet var ikke længere gennemsyrnet af at være født af en Hellig, retfærdig og kærlig Gud. Men istedet var man blevet som verden.

I dette samfund rejser Gud Esajas op, til at råbe vagt i gevær. Hertil og ikke længere. Men i kapitel 33 vers 14-15 står der noget som kan virke mærkværdigt:

“….den, som stopper ørerne til for ikke at høre om mord
      og lukker øjnene i for ikke at se ondskab,
      han skal bo i det høje,
      han får en knejsende klippeborg.
      Han får sit brød, han er sikret sit vand.”

Den som ikke vil se ondskab skal det gå godt, den der lukker øjnene for ondskab skal få lov at bo i det høje står der. Det betyder jo ikke at vi skal ignorere synd i samfundet, og bare lade folk fortsætte med at leve et syndigt liv, uden at advare dem. For det ville jo også være i modstrid med Esajases eget liv.
Det som Gud vil fortælle os her, er at Hans folk ikke skal lade sig forurene i sind og ånd, af denne verdens synd. Vi skal ikke nyde den, vi skal ikke bruge tid på den. Vi skal ikke kigge på den i lang tid. Vi skal vende os bort fra den istedet.

Det tror jeg er noget vi tit glemmer. Det kender jeg fra mig selv, og ved at der er mange der har det sådan. Vi er efterhånden så vant til at se synd i fjernsynet, i aviserne på internettet, i vores samtaler på arbejdet, at vi ikke længere tager synden alvorligt. Vi tænker “det gør nok ikke så meget, for alle de andre tager sig heller ikke af det”. Men det er ikke det der står i Guds ord. Vi er nødt til at afholde os fra synd, vi kan ikke drikke den som om det var saftevand. For synd er farligt.

En lille smule synd som vi begynder at lege med, kan udvikle sig til at blive en farlig snare som til sidst vil fange os i en fælde som vi slet ikke fatter konsekvensen af. Det betyder ikke at vi skal rende rundt og leve i sygelig angst for synd. Men at vi skal holde os rene. Hvordan gør vi så det? Mit bud ( og det tror jeg er et godt bud) er søg i Guds ord, vær bedende og lyt til Esajas råd som jeg citerede foroven. Og synes vi det kan være svært nogen gange, og det synes vi alle nogen gange, så bed Gud om at give os nåde til at søge Ham, og give os en lyst til at søge Ham. For det er ikke en naturlig lyst for os, den er given os af Gud.

Share on Facebook

Leave a Reply