Efter at have holdt en vidunderlig lejr med Jeremy Walker på Tilbage til Bibelens bibellejr i år (se mere på dette link), hvor vi havde en meget klar forkyndelse som pegede på Jesus, og gav Jesus hele æren, og gjorde Ham større og os mindre, er det underligt at se den kontrast som visse andre lejre har med deres hovedtalere. Pinsevækkelsen har inviteret Charlotte Gambill en kvinde som snakker rigtig meget om sig selv, og om hvad JEG kan få ud af det, og forresten ikke taler om synd, retfærdighed og dom. Tjah evangeliet er i hvert fald ikke det hun prædiker, men igen, hun kommer fra Paul Scanlons kirke (hans datter) og der prædiker man heller ikke evangeliet, men bøjer Guds ord til ukendelighed. Men det vil jeg vende tilbage til en anden gang. Ugen efter har Baptisterne og Missionsforbundet valgt at invitere Shane Claibourne (Missionsforbundet og babtistsamfundet har valvt at holde fælles kirkelejr, af årsager jeg åbenbart ikke var orienteret tilfredsstillende om ifølge en kommentar fra en læser). Det er virkelig passende af dem at invitere Shane Claiborne. For ligesom store dele af babtisterne så prædiker Shane heller ikke evangeliet. Han kan da sige nogle enkelte fornuftige ting, men evangeliet skal du lede længe efter hos ham. Jeg fatter ikke at de baptister som skulle være sande kristne finder sig i at man inviterer en noget så bibelløst som ham. Men der er godt nok meget man må finde sig i som medlem af babtistsamfundet i Danmark efterhånden.

Men ja hvorfor skulle man da ikke bare invitere folk der passer ind i det man står for i forvejen. Charlotte Gambill taler et jegcentrerert budskab, og er tilmed en kvinde, hvilket bare endnu engang viser at pinsevækkelsen er ret ligeglad med hvad der står i Guds ord, da den siger kvinder ikke skal prædike i kirken. Men da pinsevækkelsen tilsyneladende bedre kan lide at føle hvad der er sandt, så har de ladet følelserne bestemme her, i stedet for skriften. Baptistsamfundet var engang kendt for at prædike evangeliet, særlig for 80 og 110 år siden i Danmark (hvilket de åbenbart har glemt mange steder), men det er som at vinde i lotto hvis man skulle høre det der, så ja Shane Claibourne er perfekt til deres lejr.

Det var forresten derfor vi valgte at finde Jeremy Walker til at afløse Phil Johnson på vores bibellejr. Han passede rigtig godt til vores lejr. For han prædikede Kristus, og ikke sig selv. Han gav Kristus æren, og ikke sig selv. Hans autoritet var bibelen, og ikke hans følelser, eller hvad der nu er populært i tiden.

Hvis du ikke kender Charlotte Gambill som kommer i Mariager den kommend uge, så kan du få et lille kik her. Et ret typisk videoklip med hende, eftersom evangeliet ikke er i fokus.

Share on Facebook

6 Responses to “Velkommen til de evangelieløse forkyndere Charlotte Gambill og Shane Claiborne”

  1. Henrik Froholdt Says:

    Jeg har lige en enkelt kommentar eller note til dit indlæg. Du skriver i parantes at baptisterne og missionsforbundet holder fælles stævne pga. faldende antal deltagende. Er det din egen tolkning, eller noget som har stået nogen steder? Iflg. Min viden så handler det om at missionsforbundet er i gang med at bygge og derfor i år ikke har et sted at holde stævne. Desuden har der de sidste to år på baptisternes stævne været en stigning i antallet af deltagere.

    Mvh
    Henrik

  2. René Vester Says:

    Henrik jeg mener at jeg havde læst det et sted i de kendte kirkelige medier, men her er det muligt at jeg husker forkert, og så vil jeg selvfølgelig redigere det, hvis det er sådan at det er din historie der er den mest kendte. Så tak for rettelsen.

  3. Matthias Says:

    Vil du prøve at komme med eksempler på især Shanes ikke-bibelske lære? Jeg har svært ved at se, hvorfor læren om ubetinget kærlighed og mission med handling ikke er bibelsk?

  4. Matthias Says:

    Er du gået i stå? Jeg er meget interesseret i dit svar!

  5. René Vester Says:

    Undskyld for det, du ramte mig bare på et travlt tidspunkt. Jeg har ikke noget problem i at man laver mission hvori man hjælper mennesker med mad, tøj og bolig. Det synes jeg bestemt er en god ting. Men det er en overdrivelse at kaldet det kristendom. For det kan ikke kristne også finde ud af at gøre. Men hvis det ikke bliver gjort sammen med en forkyndelse af evangeliet (nej jeg går ikke ind for at skabe ris-kristne hvis du kender det udtryk) så skal man ikke kalde det et kristent arbejde. Shane Claiborne prædiker ikke evangeliet. Han advarer ikke imod den kommende dom, og taler ikke om omvendelse fra synd til Kristus. Hvis han ikke gør det sammen med hans arbejde er der heller ikke nogen grund til at sætte ham på en prædikestol. For hvis han ikke prædiker evangeliet om Jesus Kristus til andre, skal han heller ikke have en prædikestol at prædike fra.

  6. Matthias Says:

    Prøv at se det her… Det er et ret interessant interview, hvor han bl.a. snakker om dommen. Han har et interessant perspektiv, og i mine øjne absolut ikke bibelløst. http://www.youtube.com/watch?v=LCdqI-woLRo

Leave a Reply