Neders i hjørnet på side 12, i denne uges udgave af Udfordringen, er der gemt en lille notits om Todd Bentley. Der står følgende:

“Todd Bentley har besluttet sig for at fortsætte sit forhold til en tidligere praktikant,ligesom han påtager sig sit fulde ansvar for skilsmissen fra sin kone, Shonnah.Ifølge brevet erkender Todd Bentley desuden at have drukket overdrevet meget alkohol under mødekampagnen i Lakeland.”

Læg mærke til at der står overdrevet meget alkohol. Det er nu ikke nogen nyhed. Manden er blevet set drikke umådeholdent på barer i Lakeland under mødekampagnen. Dette fandt også sted mens den tossede indsættelse og godkendelse af ham fandt sted. Det var den hvor han lå rystende på gulvet og skreg, mens nogle “apostle” fra ICA under ledelse af Peter Wagner profeterede mærkværdige ting over ham. Artiklen kan ses her: Prædikanter bekræfter:Todd Bentley er o.k. Artiklen viser mere at dem der indsatte ham, ihvertfald ikke har den profetiens nådegave de påstår at have. For så skulle de have profeteret at han skulle omvende sig fra utroskab og sit markante misbrug af alkohol.

Efter denne notits i Udfordringen er trykt, burde man så ikke fra samme sted erkende at Udfordringen tog grueligt fejl i med deres positive artikler om Todd Bentley? Var det ikke på tide at redaktionen stod frem og sagde, at de ikke lyttede efter de kritiske røster? Skulle de ikke erkende at de valgte at følge det som så spændende ud i menneskers øjne, istedet for at vurdere det ud fra Guds ord?

Personligt tror jeg ikke på de gør det. Hvorfor så det? Jo, fordi der ikke længere er meget kristendom tilbage i den avis. De ting der bliver skrevet i den er mere baseret på smart nymodens kristendom, som ikke har sit udgangspunkt i Guds ord. Sandheden er at de danske kristne har brug for et nyt kristent medie. Et medie som bliver ledt af folk som ikke er interesseret i store salgstal, men i at forkynde Guds ord, og hvad der sker i kirkerne udfra Guds ord. Det er hvad jeg savner, og beder til må komme til. For udfordringen lever ikke op til det krav mere.

Og til dem der tror jeg støtter Udfordringen igennem et abonnement kan jeg fortælle, at jeg ikke betaler penge for at få Udfordringen. Jeg har fået et gratis prøveabonnement på tre måneder. Hvilket passer mig fint, for jeg kan slet ikke få mig selv til at betale penge for så elendigt et produkt. Det skulle da lige være hvis Henri Nissen og redaktionen omvendte sig. Eller gik af, fordi de erkendte at have gjort et elendigt stykke arbejde. Så kunne det måske være nogle andre kunne komme til. Folk der kender Guds ord, og tør stå fast på det. Jeg ved blot ikke hvem det skulle være, men der må da være nogen!

Share on Facebook

13 Responses to “Udfordringen skriver endelig sandheden om Todd Bentley”

  1. Linealis Says:

    Jamen Bentley var vel bare “touched by the spirit”…

  2. Linealis Says:

    Som luthersk tørvetriller er det selvfølgelig let at pege fingre, men dette maner forhåbentlig til eftertanke og selvransagelse en del steder. Alle de kirkelige ledere – fx. fra Norsk Oase – der har givet Todd Bentley / Lakeland deres blå stempel – har de slet ikke fået nådegaven til at bedømme ånder? Eller rådfører de sig ikke med nogle der har? Og hvis nej, hvordan kan man så stole på deres åndelige lederskab?

  3. Jesper Says:

    Tror måske problemet er at mange fejlagtigt tror at lederskab er det samme som nådegaven til at bedømme ånder, jeg tror at Gud ofte udruster andre end lederne med denne nådegave, for derved at sikrer lederne mod at fører flokken vild, beklageligvis er nådegaven til at bedømme ånder en som negliseres og trædes under fode mangen steds, og dem som “velsignes” med denne nådegave er også ofte under markante angreb fra det onde, og derfor har jeg mere end en gang oplevet hvordan disse mennesker hånes og ignoreres, men også hvordan disse mennesker lider og psykisk bliver nogle stakler, fordi de bærer en indsigt vi andre kun ser en flig af.

  4. Kim Thomassen Says:

    Hej Rene

    Jeg er enige i at Udfordringen ikke leve op til en acceptere standard, og der mangler kritisk journalistik vedrørende ting der sker i kristne kredse som er ubibelsk og falsk lære. Men problemet er hvilket alternativ der er til Udfordringen?. Men i de senere år har der generelt være en tiltagende mediehetz imod kristne organsationer, eller enkle personer fra den versdlige medieverden.

    Men i noget få sager var der IKKE taler om mediehetz, men her gik Udfordringen ud og forsvarere Faderhuset og Evangelist. Jeg har tidligere læst Udfordringen meget positivt holdninger til Todd Bentley, og har læst notitsen i Udfordringen, hvor der hellere ikke var nogen beklagelse i at man tog fejl. Men som kristne er det berettige at går ud og forsvar kristne, som er blevet misbrug og anklaget for usandheder og løgne fra medieverden, som de allerfleste sager desværre er udtryk for. AdamogEva.dk, Foreningen Agape og Apostolsk Kirke i Frederica var midlertidig udsat for spærring af statsstøtte, men er senere tildelt støtte igen.

    Følgende sager vedrørende mediehetz, (2005-2008)

    “Indre Mission praktiserer tvangsægteskaber”, BT den 01.08.05

    “Presses til bryllup af Indre Mission”, BT den 01.08.05

    “Omvender bøsser for lottokroner”, BT skriver om den kristne forening Agape, den 09.08.05, http://www.foreningenagape.dk eller http://www.basis.nu

    “Hjernevasket for Statspenge”, BT skriver om den kristne forening Agape den 16.12.05

    “Statsstøtte til advarsel mod onani”, Nyhedsavisen den 12.10.06, (AdamogEva.dk oplysning om sex og samliv for unge imellem 11-25 år, støttet af JesusNet.dk, Indre Mission, Luthersk Mission, Evangelisk Luthersk Mission, Kristeligt Forbund for Studerende, Pædagoisk Forening, og Foreningen Agape

    “Statens finansierer homoafvænning”, Nordjyske Stiftstidende den 01.03.07, (Foreningen Agape)

    “Homoafvænning hos godkendte psykolog”, Nordjyske Stiftstindende den 01.03.07, (Agape psykolog Ole Rabjerg)

    “Skrupskør sekt får millioner af Rønn”, Ekstra Bladet den 15.06.08, (Apostolsk Kirke i Fredercia)”

    “Sekt score 5 mio kr fra Birthe Rønn”, Ekstra Bladet den 15.06.08, (Apostolsk Kirke)

    “Syge unge overlades til guru”, Berlingske Tidende den 06.07.08, anklager imod ungdomsproblemer.dk, (Søren Lynge)

    MVH
    Kim

  5. René Vester Says:

    @Linealis og Jesper
    Den nådegave som i taler om, tror jeg også er blevet negligeret igennem den sidste tid. En af årsagerne til det tror jeg er at vi ikke længere fordyber os i Guds ord, men i mærkværdige bøger om kirkestrategier, kirkeledelse, nye former for kristendom osv. Når det bliver ens “åndelige” føde så tror jeg vi mister evnen til at bedømme. Eller også bliver vi bare dårligere til at høre efter.
    Men der er godt nok mange ledere der trænger til en god gang selvransagelse.

    @Kim
    Jeg tror ikke det handler om at vi kristne har brug for et medie til at forsvare kristne organisationer og kristne. Vi vil altid være under beskydning, og vi er kun blevet lovet at vi har en Advokat i Himlen som vil bede for os.
    Reelt set har vi ikke brug for Udfordringen til dette. For hvis der er blevet skrevet tydeligt forkerte ting om kristne i aviserne, så er der faktisk nogle krav i loven, som gør at man kan få de selvsamme aviser til at skrive dementier.
    Personligt så er jeg lidt ligeglad, for jeg ved at folk vil bagtale mig, fortælle løgnehistorier om mig , osv. Det er en af de ting jeg må leve med som kristen hvis jeg forkynder Guds ord ordentligt.

    Udfordringen har forsømt sin pligt til at udøve god kristen og kritisk journalistik. Der er tilmed en stor del synkretisme trykt i bladet i dag. Noget som heller ikke ville være set for tyve år siden. Jeg kan ikke støtte den sådan som det fungerer i dag.

  6. Martin Willemoes Hansen Says:

    @Jesper & Linealis
    Man behøver ikke at kunne bedømme ånder for at bedømme Bentley “To eller tre kan tale profetisk, og de andre skal bedømme, hvad de siger” vi kan bare bedømme hans udtalelser ud fra Bibelen.

    @kim
    “Hjernevasket for Statspenge” etc. Hvad enten om beskyldningerne er sande eller falske, så tror jeg at der ikke ville have været grobund for disse beskyldninger, hvis de Apostolsk Kirke etc. havde fulgt Herrens bud “Træk ikke på samme hammel som de vantro! For hvad har retfærdighed med lovløshed at gøre, eller hvad har lys til fælles med mørke?” (2 Kor 6,14).

    Hvilken ubodelig skade har sådanne artikler ikke gjort på billedet af Herren Jesus Kristus? “Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon” (Matt 6,24) Jeg vil vove at påstå, at kristne ikke har brug for statens penge, når de har Gud den Almægtige som Herre.

    I Jesu glæde,
    Martin

    http://www.jesufrelse.dk

  7. Linealis Says:

    @Martin: Hvordan mener du at Apostolsk Kirke har “trukket på samme hammel som de vantro”?

  8. Susan Møllerskov Says:

    Martin, ja, det er rigtigt. Der skulle ikke en nådegave til, for at kunne se hvor Todd Bentley kom fra. Man skulle være blind for ikke at se det, som er i sig selv frygteligt nok.

  9. Kim Thomassen Says:

    Martin, nu blander du to vidt forskellige sager om Agape og Apostolsk Kirke i Fredericia sammen.

    Apostolsk Kirke i Fredericia var i sommer udsat for et angreb fra Ekstra Bladet vedrørende den kristne Cafe Hang Out som beskyldes for at forkynde overfor unge indvandrer. Indegrationsministeriet har i en årrække udbetalt over 5 mio kr til Cafens Sociale Arbejde. Ekstra Bladet anklager kirken for at være en “sekt”, og for at misbruge midler imod regler som pengene er bevilliget til.

    Landsleder for Foreningen Agape Lars Thidemann-Jensen havde i 08/2005 givet et interwiew til BT-journalisten Christina C. Pedersen om foreningens arbejde med at hjælpe kristne homoseksulle. Artikelen blev bragt i BT den 09.08.05, hvor fremkom falske og fordrejede udtalelser, som ikke var godkendt af Lars Thidemann-Jensen og som journalisten havde sat i trykken. Desværre faldt jeg selv i fælden, hvor aftalen var, der skulle laves en artikel om min livshistorie, men den artikel som jeg godkendte den 06.12.05 var ikke den samme som blev bragt den 16.12.05, hvor der fremkom en del falske udtalelser, som ikke var sagt eller godkendte. Se i bagspejlet skulle man aldrig havde sagt ja til at deltage. Disse ting er beskræftet via mail til landslederen for Foreningen Agape Lars Thidemann i 2006, som jeg her ikke vil røbe hele indhold af. I Christiansfeld var ca 50 kristne mediefolk samlet til et møde om mediernes behandling af kristne. På weekend omtales b.la Agape-sagen blev som bragt i Udfordringen nr 46-2006 skrevet af Henrik Nordborg hvor jeg blevet omtalt. Agape blevet hevet igennem mediemaskinen med en sag der senere viste sig at være pustet op med falsk vidnesbyrd fra en homofil, der bagefter fortalte, at intet af det afgørende han var citeret for kom fra ham. Men Udfordringen kontakte ikke mig i forbindelse med artiklen inden den gik i trykken. Tankevækkene er at Udfordringen ikke har artiklen liggene i deres intertnetbasis men jeg har en kopi af artiklen. Når Henrik Nissen og co har så travlt med at belærer om den versdlige medieverden manglene etik og moral burde han ellere feje for egen dør. Mediestormen imod Agape tog en ny omgang den 01.03.07 hvor Nordjyske Stiftstidende bragte artikelerne Statens finansierer homoafværring og Homoafværring hos godkendt psykolog hvor Signe Markward i en mail havde udgivet sig for at være en lesbiske pige over for Agape psykolog Ole Rabjerg som faldt i fælden.

    Agape modtoger penge fra tips-og-lotto-puljen som de er afhængtige af og Cafe Hang Out af penge fra intergrationsministeriet som er kernens problem i disse sager hvor det kræves af de kristne organisationer skal værdineutral, det kan bestemt ikke sige at Landsforeningen for Bøsser og Lesbisk er som modtager penge efter samme regler som Agape. og til Rene, sådan fungere ting desværre ikke i virkeligheden at man kan bare kan få BT, Ekstra Bladet, Nordjyske Stiftstidende og andre til at komme med et dementi da man er bedøvende ligeglad med og kan gøre det i ytringsfriheden navn. Eneste mulighed er sandsynlighed en injurisag som vil en bekostning affære som, Jørgen Mortensen fra København Frikirke har frarådet Apostolsk Kirke i Fredericia at gøre i sagen om Cafe Hang Out.

  10. Jesper Says:

    @Martin, jeg er ganske enig i at man ikke behøver en speciel nådegave for at bedømme Bentley og andre, for dem af os som ikke har nådegaven til at bedømme ånder, må vi holde det der sker og det der siges op mod skriften, et ansvar der påhviler enhver kristen.

  11. Martin Willemoes Hansen Says:

    @Linealis: “Hvordan mener du at Apostolsk Kirke har “trukket på samme hammel som de vantro”? Ved at modtage penge fra staten. “… Apostolsk Kirke i Frederica var midlertidig udsat for spærring af statsstøtte …”

    @Kim: Jeg mener ikke at have blandet sagerne sammen, det jeg ønskede at kommunikere var blot at Apostolsk Kirke etc. modtager statsstøtte og på den måde åbner op for disse former for anklager.

  12. Kirsten Says:

    Frikirken på Havnen var vildt begejstret for Todd Bentley. Udfordringen skrev om Else & Sten Thomsens oplevelse i Florida, hvor de så “et kors” i skyerne, som tegn fra Gud at det var rigtig.
    Når man søger tegn, for at vide om noget er rigtig, er det nok fordi Ånden advarer imod det. Når kirkeledere er med til at bekræfte at den slags show, som Todd Bentley og andre smarte amerikanere fremstiller, er de medvirkende til at vildføre kristne, som ikke selv tør bedømme. Jesus lavede aldrig shows, tvært imod gik han meget stille med dørene i de fleste tilfælde.

    Udfordringen – som jo også kun bringer læserbreve, som Nissen kan lide – burde jo få Else og Sten Thomsen til at fortælle, hvorfor de ikke kunne bedømme situationen.

    Problemet i dag med mange kirker er, at de har forladt eller er ved at forlade Bibelens grundlag. Man er mere interesseret i gode programmer, end at fortælle Evangeliet om synd og omvendelse og at vi ikke kan komme ind i Guds rige uden at blive født påny. Så var der jo nogen som forsvandt eller ikke ville komme i menigheden. Dette er Udfordringen medvirkende til.

    Mange præster tror, at hvis de bøjer lidt af hist og pist og får nogle underholdningsprogrammer og gode kurser, f.eks. mirakelkurser (det er en nådegave i følge Bibelen), astrologi (som er okkultisme), drømmetydning (okkultisme med mindre det er som Josefs nådegave), Tarokort (okkultisme) og meditation med iblødlægning i Ånden – det kan jeg ikke finde i Bibelen og tror er New Age, for man åbner op for et eller andet.

    Udfordringen bringer jo også flere interview med kendte mennesker, som på en måde siger, de har fundet troen, men ofte er det religiøsitet uden at de er frelste ved troen på Jesus Kristus.

    Alt det her er et tegn på at JESUS ER PÅ TRAPPERNE, OG HANS MENIGHED SKAL VÆRE KLAR TIL BORTRYKKELSEN.

  13. René Vester Says:

    Skarpt og klart Kirsten. Jeg synes Udfordringen skulle tage din idé op med:

    “Udfordringen – som jo også kun bringer læserbreve, som Nissen kan lide – burde jo få Else og Sten Thomsen til at fortælle, hvorfor de ikke kunne bedømme situationen.”

    Det er da ihvertfald en god journalistisk historie man kunne få der. Men desværre ville udfordringen jo så være nødt til at gære det samme og fortælle hvorfor de ikke kunne bedømme situationen. Men mon ikke svaret er at de ikke kender Guds ord, og hvis de kender det, så må det vel være fordi de ikke bryder sig om hvad der står i Guds ord. Og det er jo ikke nogen særlig god situation at stå i hvis man har ansvar for en angiveligt kristen avis.

Leave a Reply