»Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?«  Sagde Jesus på korset før han døde. Hvorfor gjorde Han det, er der mange der har spurgt om igennem tiden? Og svarene er mange, men ikke alle kan have ret. Jeg har hørt teologiuddannede påstå at det var fordi Jesus tvivlede på Gud, da Han hang på korset. Hvilket skulle være årsag til at Han udbrød dette. Tillad mig at sige at præster der kommer med så ubibelske gætterier fra prædikestolen, ikke burde prædike, men finde sig et andet job. For det er så langt fra sandheden som det kan være. Hvorfor skulle Jesus begynde at tvivle mens Han hænger på korset? Han vidste selv hvad der skulle ske på korset, så hvorfor skulle Han som havde skældt disciplene ud så mange gange for at have dårlig tro, begynde at tvivle når Han her var så tæt på målet?

Det var ikke tvivl Jesus kom med på korset. Men Jesus havde hele sit liv levet i fuldkommen enhed med Gud. Et liv som jeg tror kun de færreste kristne kan forstå blot en flig af, men som vi burde ønske man forstod bare lidt af.  Det liv mistede Han på korset. Da Han hang på det kors tog Gud ikke bare oplevelsen af Guds nærhed fra Ham. Nej Han tog sin hele sin nærhed fra Ham, Han forlod Ham fuldstændig. Og bagefter blev Han Knust af Gud for vore overtrædelser.

Det var nødvendigt at der var et soneoffer for vores gæld til Gud pga vore overtrædelser. Det soneoffer er Jesus, og Gud var nødt til at forlade Ham, istedet for at forlade os. Hvis Gud ikke havde forladt Jesus der på korset, ville vi ikke kunne få Hans nærhed. Det var nødvendigt at forlade en stedfortræder, for at få nærhed med os.

Derfor råbte Jesus »Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?«. Han havde aldrig oplevet noget så skrækkeligt som at være forladt af Gud. Det var det mest forfærdelige Han nogensinde havde prøvet, og ikke nok med det, bagefter blev Han knust af den Gud der havde forladt Ham. Fordi den vrede der hviler over menneskene tog Han på sig, for dem der vil omvende sig og følge Ham.

Vil du selv tage den straf på dig som Jesus allerede har taget på sig, istedet for at omvende dig fra din synd og følge Ham. Hvis du gør det sidste skal du undgå Guds vrede. Men hvis du vælger det første, så forstå at det var galt nok for Jesus at blive forladt af Gud. Men at blive knust af Hans vrede er endnu værre, for det er for evigt og evigt. Hvis du ikke har erkendt din synd og kysset sønnen på korset, så gør det mens det endnu er en nådens tid. Så længe du lever og trækker vejret på denne jord er det en nådens tid for dig. Men en dag er det slut, sørg for at benytte den nådestid du er blevet givet og få del i tilgivelsen fra Gud. Søg Ham mens du kan og tag imod Hans kærlighed i Jesus Kristus, istedet for at modtage Hans vrede.

Share on Facebook

One Response to “Tvivlede Jesus på korset?”

  1. Lars Dorland Says:

    Se, nu får man jo helt lyst til at skrive en kommentar om, at Jesus faktisk tvivlede 🙂 Dette kan jeg sagtens leve med i min forståelse af Kristus, så længe han ikke mistede troen (= blev vantro). Men det kan være, dette er et spørgsmål om ordvalg.

    Men mon ikke vi finder en uddybelse af hans følelser i salme 22 ?

    “Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?
    Du er langt borte fra mit råb om hjælp og fra mit skrig.
    Min Gud, jeg råber om dagen, men du svarer ikke,
    og om natten, men jeg finder ikke ro. (…)

    Men jeg er en orm, ikke en mand,
    en skændsel for mennesker, foragtet af folk.
    Alle, der ser mig, spotter mig,
    de vrænger mund og ryster på hovedet (…)”

    Hvad der også er interessant er, at idet han mærker sin fars absolutte fravær, da mister han også sine kræfter. Han råber det igen i vers 50 og dør så i samme vers.

    Dette demonstrerer igen en gammel pointe: Der er intet liv, ingen eksistens, udenfor Guds rækkevidde. Dette er fortabelsens død – den anden død, som den kaldes i Åbenbaringen – og det var den død, Jesus led.

    Anyway, tak for et interessant indlæg. 😉

Leave a Reply