I går blev lejren med Paul Washer, og hans ven pastor og forfatter Charles Leiter så færdig. Det har været tre dejlige dage, hvor vi fik god og grundig undervisning i Guds ord. Nogen af de ting der blev talt om var “Hvad er en bibelsk menighed?”, “Hvad er evangeliet?” “Hvordan ser Gud på familien, og hvad er mandens og hustruens ansvar? (særlig mandens), kirkedisciplin og meget andet. Vi fik optaget møderne på video og MP3. Og de vil forhåbentlig snart blive lagt ud på nettet.

Paul Washer sagde at han gerne ville komme igen, muligvis til Januar, men så ville det ikke blive som en konference, men hvor han kun vil komme for at tale og bede med folk der ønsker at starte nye menigheder op. Menigheder som er baseret på bibelen, og ikke på hvad folk nødvendigvis er vant til at opfatte som en kirke. Vi har ofte gjort kirkeplantning til noget meget avanceret hvor det nærmest ikke kan lade sig gøre hvis ikke man har en stor pengetank i baghånden. Fordi man både skal have børnearbejde, teenagearbejde, gospelkor foruden et profesionelt lovsangsband, powerpoint og lysshow og et storkøkken med alle fasciliteter så folk kan spise et behageligt måltid før det tager hjem fra kirke, bare for at nævne noget. Men kirkeplantning er meget mere enkelt end det. Det er kort sagt folk der samles om Guds ord.

Det offentlige møde i Randers her i onsdags vil jeg fortælle om i morgen eller overmorgen. Det fortjener et indlæg for sig selv. Men lige nu vil jeg slappe af efter tre hårde, men gode dage. Dage som har været en nydelse, fordi det var sammen med brødre og søstre i Herren, som havde den samme brand. Selvom vi kom fra mange forskellige kirkesamfund.

Share on Facebook

Leave a Reply