For ca. et år siden, optog den selvbestaltede apostel Torben Søndergaard (TS) nedenstående video. I den forklarer han det som han flere gange er blevet anklaget for at mene, nemlig at han tror på at dåben er frelsende.

Her siger han følgende allerede et halvt minut inde i videoen:

“Do I believe that baptism is part of salvation? Yes I do, of course I do. This is what I read in the bible.

Do I belive that baptism save us? Yes this is what I believe”

Så klart siger TS, det I starten, og jeg er ikke overrasket over dette. Jeg og andre har flere gange været i dialog med ham om netop dette. Engang spurgte TS mig hvordan det kunne være at jeg ikke mente at dåb var afgørende for ens frelse. Her er hvad TS skrev til mig i 2010:

” Kigger man i den nye pagt, så ser man en HELT klar mønstre. ALLE der kommer til tro bliver døbt med det samme. INGEN er altså en kristen, uden dåben som indgangen. Om det er fangevogteren midt om natten eller 3000 på en dag. Læser man igennem Apostelens Gerninger finder man dåben som indgangen til det nye liv.”

Så allerede dengang var dåben noget der betød rigtig meget for TS. I den diskussion viste han både at han ikke mener at vi er frelst af tro alene, og prøvede at sige at han samtidig troede på frelst af tro alene, bare man også blev døbt. Så med andre ord, vidste han altså heller ikke helt dengang hvad han mente og ikke mente. De otte efterfølgende år har vist at TS desværre ikke har ændret sig hvad dette angår. For det TS siger i videoen, har han sådan set ment i mange år. Men han er kendt for at være meget vævende når han forsøger at forklare sin usammenhængende teologi. Personligt mener jeg det skyldes at han er bange for at blive fanget af sine ord, og fordi han faktisk ikke forstår hvad det er han siger. Derfor roder TS også ofte rundt i det han siger om både det ene og det andet som han tror på.

Nu ved jeg godt at der vil være nogen der ser denne video som vil sige at han har jo også nogle men’ner til det han siger. For han fortsætter jo med i videoen at sige:

”But but but but, I am not saying that if you are not baptized that you are lost forever. It depends.”

Og så fortsætter han med at komme med de mærkeligste usammenhængende forklaringer som I bund og grund endnu engang viser at dåben I TS øjne er afgørende. Eksempelvis kommer han med en mærkelig historie om at hvis man nu sidder i fængsel og der ikke er mulighed for at blive neddykket i vand af nogen kristne, så er det i orden at tage en dråbe vand på eksempelvis sin pande og døbe sig selv til Kristus. Jeg må indrømme at da jeg hørte det, troede jeg simpelthen ikke mine egne ører. Det var så helt igennem ekstremt langt ude at komme med sådan nogle billeder og forklaringer. Det her er teologi som ikke hænger sammen, og viser at TS ikke har noge idé om hvad han siger. Han prøver at sige det ene, og så kommer han med avancerede surrealistiske forklaringer som ikke giver nogen mening. Det kan kristne godt gøre, og komme til, men der er en grund til at bibelen siger at vi ikke skal søge at blive lærere. For dem der underviser skal dømmes så meget hårdere. Fordi de har et ansvar for hvad de lærer andre. Dertil siger Jesus også at vores tale skal være Ja, Ja, og Nej, Nej. Det forstod folk godt dengang han sagde det, for det betyder at en kristens tale, og særlig en kristen leders tale skal være klar og tydelig tale. Det skal være nemt at forstå hvad det er en kristen mener og står for. Men det er noget som ikke kendetegner TS, da han har det med at væve sig rundt fordi han ikke forstår grundlæggende kristen teologi. Eksempelvis så er TS ikke i stand til at holde fast i en af de vigtigste kristne dogmer, som netop er ”Frelst af tro alene”. Dem som ligger noget til dette dogme, viser at de er på vildspor, og det har TS været i mange år nu, desværre.

Ikke nok med det, så har det også vist sig at TS lægger overåndelige ting i dåben. Som når han laver mærkværdige manipulerende ”dæmonuddrivelser” på dem han døber. Eller påstår man kan blive sat særlig fri fra synd i dåben, eller siger at det er dåben der vasker vore synder væk, når det ifølge bibelen er Jesu blod der vasker vore synder bort. Dertil er det tankevækkende at han kun døber folk i Jesu navn, og ikke ”Faderens, Sønnens og Helligåndens navn”. Og man kan spørge sig selv om det skyldes at TS er inspireret af oneness pentacostale som ikke tror på Gud er treenig. For det er i de kredse som man særlig finder denne praksis.

Om ikke andet, så finder jeg det godt at TS trods alt starter med at sige det ganske klart, at han tror dåben frelser. Desværre for TS, så er dåben ikke en overåndelig handling. Men en adlydelses handling. Den er ikke magisk, den sætter ikke folk fri fra synd, og eftersom man kun skal døbe kristne, og kristne ikke kan være dæmonbesat fordi Jesus bor i dem, så kan man også konkludere at TS’s dæmonuddrivelser ikke er hvad de udgiver sig for at være. Med andre ord, TS er stadig en forfører, en charlatan og en vranglærer. Desværre er der flere ting der tyder på at TS selv tror på det han siger. Men det betyder ikke at han er mindre farlig. Personlig er jeg af den overbevisning at vranglærere der tror på deres egen vranglære, er langt mere farlige end folk som bare vil snyde folk. For en vranglærer der tror på sin lære, er alt andet lige mere overbevisende end en der blot vil snyde folk.
Og til dig som kender TS, og kan se at han er på vildspor. Gør som andre har gjort før dig, og vis din kærlighed til TS og hans følgere og fortæl dem sandheden. En dag vil TS måske vende om, fordi Gud viser sin nåde mod ham, og fordi der var nogen der fortalte ham sandheden.

Se mere om TS dæmonuddrivelser på dette link

Se mere om hans skadelige “befrielsesteologi” som bygger på hans dåbssyn på dette link

Og se hvad jeg ellers har skrevet om TS på dette link

Share on Facebook

Leave a Reply