Jeg har i de forrige indlæg skrevet om hvorfor Jesus gjorde meget ud af at dem der blev helbredt, ofte skulle gå til præsten for at få godkendt deres helbredelse. Desværre er det noget som kun meget få af nutidens selvbestaltede helbredelsesprædikanter tager alvorligt. Hvilket er underligt i og med at hvis man virkelig er helbredt, så er ens helbredelse også så reel og troværdig at den kan tåle en lægelig bedømmelse. Ja, nogen gange er det tilmed nødvendigt at få en lægelig bedømmelse. Forestil dig eksempelvis at en mand med sukkersyge er blevet bedt for, og han dertil får at vide at han blot skal tro at han er helbredt, men virkeligheden er at han ikke er helbredt alligevel? Det findes der faktisk eksempler på er sket nogen steder, også med døden til følge fordi man i falsk tro har undladt at tage sin insulin. Det er heldigvis sjældent at konsekvenserne er så voldsomme, men eksemplet viser at det meget nemt viser sig at være et problem når helbredelser ikke tåler bedømmelse.
Men inden du læser resten vil jeg gerne gøre opmærksom på at jeg tror på og har set at Gud helbreder i dag, men jeg kan samtidig se at meget af det man kalder helbredelse ikke er reelle helbredelser, men indbildning og overdrivelser. Og samtidig vil jeg slå fast at jeg ikke tror at bare fordi man bliver helbredt igennem en andens bøn, ikke er det samme som at den der beder faktisk er en Guds mand. Gud kunne bruge en troldmand som Bileam til at velsigne jøderne, men Bileam er ikke iblandt Guds børn ifølge bibelen. 

Torben Søndergaard kan selv
En som ikke mener at han har brug for at få sine helbredelser bedømt, er Torben Søndergaard fra www.oplevjesus.dk. Han mener at det er nok at få dem bedømt på stedet, og mener ikke professionel bedømmelse er vigtigt. Det er noget han både viser med sine gerninger, og siger helt åbenlyst. For et stykke tid siden blev han interviewet i den den kirkelige avis Udfordringen. En avis som mere er kendt for at være åben for alt nyt og smart, men desværre ikke er kendt for at være god i bedømmelse af falsk lære. Hvilket der ikke er noget at sige til når flere af deres topjournalister, er kendt for at være synkretister (se mere linksene nederst i indlægget). Her er hvad han sagde til Svend Løbner i maj 20013:

“Torben Søndergaard:- Det lyder, som om næsten alle kræftramte og krøblinge bliver helbredt, men dér er vi ikke endnu. Jeg snakker om dem, vi beder for. Og dette er typisk piskesmæld, hovedpine og mennesker, der går med krykker.

Svend Løbner:Hvordan tjekker du, om de er helbredt? Beder du dem kontakte lægen?
Torben Søndergaard:- Nej, det fremgår på stedet. Vi bad for en med piskesmæld i Aalborg for nylig, og han gik fra at være stiv i nakken til at kunne bevæge hovedet frit frem og tilbage.” http://www.udfordringen.dk/art.php?ID=23692

Det er interessant at det her kun er sygdomme og skavanker som ikke er i den mere voldsomme afdeling. Piskesmæld er faktisk ikke altid noget som man kan dokumentere folk har.  Ikke dermed sagt at det ikke er en reel lidelse, men den er svær at påvise af andre end den der har piskesmældet. Dertil er det også interessant at tænke på at dem som kommer op på scenen hos Benny Hinn ofte er folk som netop går med krykker og som får en hurtig adrenalinoplevelse af at de er helbredt en kort stund. Sagen er nemlig den at Benny Hinn på trods af kollossal mange helbredelsescrusades ikke kan dokumentere en eneste helbredelse lægeligt set. Han kan kun vise folk frem som i en adrenalinrus tror at de er blevet helbredt uden dog at være det.

Men det er ikke den eneste gang at Torben Søndergaard har meldt ud at han ikke mener der er brug for lægelige bedømmelser. I sommeren 2012 skrev han følgende på sin facebookprofil:

“Hjemme igen efter en rigtig god tur i Sverige. Næste tur er Moldova om 11 dage. Glæder mig helt vildt ;). Sidst jeg var der skete der flere ting. En ældre dame blev bla helbredt for kræft. Så er i forventning til endnu mere denne gang”.

Det lyder umiddelbart meget godt, men en af Torbens facebookvenner spurgte så hvordan de havde fundet ud af at hun var blevet helbredt. Det viser sig at svarene fra Torben Søndergaard ikke er særlig tilfredsstillende mildt sagt. Han bliver spurgt om det var en læge der havde sagt det, hvortil Torben Søndergaards svar er:

“Har bare hørt at hun er helbredt og glad. Det er nok”

Så nu lyder det som om det er noget han bare har hørt, hvilket hans facebookven ikke forstår er godt nok til at kunne påstå en er helbredt på. Hvilket fører til at Torben Søndergaard nu i en skarpt tone melder følgende ud:

“Når kristne missionær og venner fortæller det, så er sandt.”

Det Torben siger her er at fordi han og eller en anden prædikant har sagt det, så er det sådan. Torben Søndergaards statements er så troværdige at de er nok i sig selv. Med andre ord du må ikke drage Torben Søndergaard i tvivl eller dem som Torben siger er troværdige.

Der er måske nogen nu der mener det er en voldsom anklage. Men lige præcis dette er noget der er symptomatisk for Torben Søndergaard og er noget flere har oplevet. Han accepterer ikke at der kommer kritiske spørgsmål til ham. Der er kun plads til lovprisning af Torben og hans arbejde på hans facebookprofil. Det er derfor det umiddelbart ser ud til at det kun er en succes alt hvad Torben gør. For den anden side af sagen som Torben ikke ønsker man skal høre om, bliver fjernet med hård hånd. Altsammen fordi Torben ikke kan klare at blive draget i tvivl, og fordi han ikke er i stand til at stå til regnskab for det han skriver og siger. Prøv selv at stil ham kritiske spørgsmål når der er grund til det og se hvad der sker. Men tilbage til problemet med helbredelser uden bedømmelse. For Torben falder særlig i den grøft som jeg omtalte sidste gang, hvor jeg skrev følgende:

“For Jesus handlede det altså ikke om at fokusere på en masse ydre mirakler. Det handlede ikke om at få promoveret sig selv som mirakelmageren, selvom Han udførte mirakler. Der var noget der var langt vigtigere, og det var at give evangeliet om Ham til mennesker.” (se artikel her:http://sand.omvendelse.dk/nar-helbredelsespraedikanten-stjaeler-fokus-fra-jesus-4790.htm)

Torben skriver og taler så der kommer en usund fokus på ham istedet for på Kristus. Noget som også er kendetegnende for falske profeter som Christian Hedegaard og Ruth Evensen. De taler langt mere om sig selv, end de taler om Kristus, og stjæler dermed fokus fra Kristus. Evangeliet er skjult hos dem og ikke naturligt forekommende. Det er ikke kun noget man kan se udfra det han selv har lagt på nettet, men også noget som flere folk der igennem tiden har kendt Torben, men ikke kan støtte ham mere har fortalt mig.

Dette er nu ikke det eneste der er problematisk ved en selvbestaltet apostel som Torben Søndergaard (han har selv skrevet i sin bog “Den sidste reformation” at han anser sig selv som apostel). For udover dette prædiker han farlig befrielsesteologi og lære som slet ikke er bibelsk baseret, men kommer fra ham selv istedet for fra Gud. Hvilket jeg har skrevet mere om i nedenstående links. Hvad der er virkelig trist er at nogen kristne er godtroende nok til at følge en mand som Torben Søndergaard der har en elendig teologi, men i stedet fokuserer på mirakler og egne åbenbaringer og sig selv. Hvor ville det være dejligt hvis Guds folk i Danmark var mere funderet i skriften , og havde større kærlighed til Gud og ikke til mirakler. For så kunne det være at de mere tydeligt kunne se at folk der har mere fokus på helbredelser og mirakler end de har på forkyndelsen af Guds ord, ikke er værd at følge, og heller ikke bør sættes på en prædikestol.
http://sand.omvendelse.dk/praediker-torben-sondergaard-evangeliet-4373.htm

http://sand.omvendelse.dk/hvad-er-der-galt-med-torben-sondergaards-forkyndelse-og-laere-4592.htm

http://sand.omvendelse.dk/torben-sondergaard-praediker-skadelig-befrielsesteologi-4614.htm

http://sand.omvendelse.dk/de-forkerte-vers-som-bliver-misbrugt-4153.htm

Linksene til artiklerne om synkretisme i Udfordringen finder du her:
http://sand.omvendelse.dk/svend-løbner-madsen-viser-sit-sande-jeg-1458.htm

http://sand.omvendelse.dk/william-branham-og-henry-nissen-astrologiske-vildfarelse-2993.htm

 

Share on Facebook

4 Responses to “Torben Søndergaard mener ikke hans “mirakler” har brug for at blive testet”

  1. Susan Møllerskov Says:

    Ja det er meget alvorligt – vi kender faktisk en, som fik at vide at hun var helbredt for sukkersyge, og hun holdte op med sin medicin. Hun burde have kontrolleret sit sukkerniveau, og vi ved ikke, om hun gjorde det, men hun døde indenfor en uge. Vi kan kun prise Herren, at hun er hjemme hos ham, fordi hun blev herligt frelst ikke længe før det skete.

  2. michel seegert Says:

    nejj det for meget ” det jo Fuldstændig trakikomisk – Hvad bliver den dames vidnesbyrd i Himmelen

    : Jooo jeg er jo her nu af 2 årsager , >> jeg blev jo herlig frelst i sidste uge, jeg nåede lige at læse johannes evangeliet,og lidt af 1.mosebog.- Så var der nogle Kirstne der ville tage mig et skridt videre, som de sagde, så de ville bede for min sukkersyge og helbrede mig ,så jeg hold jo op med at tage min Insulin , det døde jeg af derfor er jeg her, allerede nu. ! – <<

  3. René Vester Says:

    Michel jeg ville ønske jeg vidste hvad det er du vil sige med den kommentar. Kan du ikke bare skrive mere klart, så man ved hvad du mener?

  4. Susan Møllerskov Says:

    Det var faktisk hendes eget ønske at blive helbredt – selvom hun ville miste sin førtidspension, og ville skulle tage et arbejde. Det var en rigtig sand omvendelse, hun oplevede, og vi havde mange lange samtaler med hende. Hun efterlod to drenge som havde ingen far, som kunne tage sig af dem, så det var rigtig tragisk.

Leave a Reply