Jeg har mange gange hørt om ungdomsgrupper i nogen kirker, som efter deres ungdomsmøder om fredagen (eller lørdagen), gik i byen og opførte sig som folk nu gør, når de går i byen i weekenden. Jeg ved at det er et problem man har diskuteret i flere kirker, og som man har forskellige ideér til hvordan man kan løse. Man har eksempelvis forsøgt at løse det ved at gøre ungdomsmøderne mere smarte, indføre bowling istedet for forkyndelse, gøre møderne mere afslappede og hyggelige. Men intet af det er en reel hjælp når det kommer til stykket Her vil jeg gerne erkende min egen skyld, for jeg har selv været med til at afprøve disse menneskelige løsninger. Jeg har ovenikøbet talt til møder, hvor jeg har forklaret hvorfor kristne ikke kunne leve med et ben i verden og et ben i kirken, og er vidende om at andre har gjort det samme i en god mening. Men vi er som regel gået fejl med den forkyndelse. For vi glemmer hvem det er, der har lyst til denne verdens glimmer og hvem der ikke har.

Et nyt menneske
Da jeg blev frelst, gad jeg ikke længere drikke mig fuld og gå i byen. Glæden ved den slags forsvandt. Hvis jeg prøvede det, ville jeg nok have vågnet næste morgen med en dårlig samvittighed, som ville betyde at jeg havde endnu mindre lyst til det end før. Hvorfor egentlig det? Jo fordi jeg var født på ny. Prøv at se hvad Johannes skriver her:

“Enhver, som er født af Gud, gør ikke synd; for Guds sæd bliver i ham, og han kan ikke synde, fordi han er født af Gud.” Første Johannes 3.9

Nu skal vi ikke gå hen og misforstå dette vers, således at man ikke kan fejle som kristen og gøre rigtig dumme ting. Det er ikke det der er tale om. Der er tale om at en kristen ikke kan leve i synd. Vi kan ikke fungere i en syndig livsstil. Dette er også med til at vise, at vi er anderledes end verden. For det verden har at tilbyde, interesserer os ikke længere. Det er kun tomhed i forhold til det Gud har til os. Men eén der ikke er født på ny, vil ikke kunne forstå dette. En ufrelst kan ikke se skønheden i Jesus, og i at leve et gudsfrygtigt liv. For dem er det en dårskab og en kedsommelighed. Mange af de ufrelste der kommer i kirkerne, vil uden problemer kunne gå i byen efter et møde og opføre sig som verden, uden dårlig samvittighed. De kan ikke se at prædikanten skulle have ret, for prædikantens formaning om at leve gudsfrygtigt er for den ufrelste dårskab. Men for den omvendte er det åndelig mad.

Hvem skal vi give åndelig mad?
Istedet for at formane de ufrelste og forsøge at “disciple” dem, burde vi istedet prædike synd, dom og retfærdighed, så de også kan se at de er fortabt uden Gud. Jeg ved godt at der er mange der så vil svare, at det vil medføre at en del af dem vil forlade kirken. Til det kan jeg kun sige, at så må vi lade dem gå. Hvorfor skulle vi bruge tid på folk der ikke vil omvendes, men bare komme i et kulturelt socialt fællesskab der giver dem falsk tryghed. Når man burde bruge tid på at give de kristne åndelig mad, som vil holde dem tæt til Gud.

Dette indlæg var oprindeligt publiceret d.22 marts 2008

Share on Facebook

21 Responses to “Tegn på at man er født på ny (reprise)”

  1. Carsten Stampe Says:

    Kære Rene,
    Ja, det er præcis det der er problemet! Spørgsmålet, det spørgsmål vi egentlig skulle stille, er om folk er født på ny eller ej.

    Hvis folk er født på ny og hvis de er blevet nye skabninger i Kristus så vil de have en higen og en længsel efter Gud og efter at følge Jesus og behage Ham.

    Er de ikke født på ny og er de ikke nye skabninger i Kristus, vil de derimod ikke søge Gud og følge deres syndige lyster.

    Det er egentlig meget enkelt, men hvorfor bruges der så meget energi på at prøve at få bukke til at opføre sig som får, istedet for at prædike omvendelse fra synd og tro på Jesus?

    Kærligst i Jesus,

    Carsten

  2. René Vester Says:

    Mit bud på det, som nok kun er et af mange mulige svar er at det skyldes en uvilje mod at miste medlemmer i kirken. Man vil gerne beholde folk i kirken, men sætter så dette højere end at prædike evangeliet så folk forstår de har brug for at omvende sig. Men i vores forsøg på at disciple døde ben, glemmer vi desværre den del af menigheden som er Guds børn, og har brug for den føde som Guds børn skal have. Jeg mener det var Spurgeon der kaldte det at fodre geder istedet for får.

  3. Susan Møllerskov Says:

    Så hvorfor er man bange for at miste medlemmer? Hvorfor er man ikke mere bange for at stå foran Gud og forklare, hvorfor man ikke forkyndte synd, dom, og retfærdighed?

  4. René Vester Says:

    Her rammer du bestemt hovedet på sømmet Susan. Vores problem er at mange kirker i dag mangler gudsfrygt. Vi frygter mennesker mere end Gud. Hvis vi havde mere gudsfrygt end menneskefrygt, så ville vi ikke være tilbageholdende med at prædike synd, dom og retfærdighed!

  5. steffen Says:

    Jeg er for en gang skyld enig med koret – mere synd, dom og retfærdighed!

  6. Jesper Says:

    Jeg synger gerne et vers og et omkvæd sammen med resten af koret, for ja, der skal prædikes lov og evangelium, og der skal prædikes at de ti bud IKKE er afskaffet med Kristus men fuldendt med Kristus, og at vi som kristne er løst fra denne verden, sat fri til at leve efter budene og Herrens befaling.

    Men andet vers…
    Synden har jo IKKE forladt mig fordi jeg er døbt og tror til frelse… Nok kan min ånd betegne en bytur som synd, og ledes derved, men mit kød elsker det, derfor kendes en nyfødt ikke på sin ånds eller køds modstandsvillighed overfor synden, men på pagtstegnet dåben! Og der ved jeg af erfaring at vi nok næppe enes.

    Men lad mig sluttelig af med den positive fortælling, at ja, sakramenterne skal forvaltes og Ordet forkyndes fuldt og helt i henhold til skriften, uden hensyntagen til denne verden, for ja mange ville forlade kirkebænkene, men jeg har en fast tillid til at høstens Herre ved sin ånd ville fylde dem på ny.

  7. Carsten Says:

    Kære Jesper og andre på debatten,
    Ja Ånden og kødet ligger i strid med hinanden, og derfor skriver Paulus også at hvis vi ved Åndens hjælp dræber legemets gerninger skal vi leve. Vi skal altså leve i lydighed mod Ånden og ikke mod kødet.

    Dem der tror på Kristus, formår i kraft af Ham og ikke af dem selv, at overvinde verden og dens syndige begær. Af os selv formår vi intet og vi kan ikke bære frugt af selv, men i kraft af Ham som er det sande vintræ er det muligt. Det er Gud der udvirker i os både at ville og virke for Hans gode vilje.

    Det vil så være tydeligt hvem der er født på ny og er blevet en ny skabning i Kristus, og hvem der ikke er, ved at se på frugterne. Som det også påpeges så slæber vi stadig rundt på vores kød og i vores kød bor det syndige begær, som gør at vi kan fristes, og som gør at vi kristne kan vi falde i synd.

    …Vi skal derfor som Kristne i tro og kærlighed til Kristus og i Gudsfrygt flygte fra fristelsen og gøre os fri af den synd der så let omklamrer os!

    Kærligst i Jesus,

    Carsten

  8. Martin Willemoes Hansen Says:

    @Jesper, “… en nyfødt [kendes] ikke på sin ånds eller køds modstandsvillighed overfor synden, men på pagtstegnet dåben!”

    Var tyven på korset da ikke født på ny? Eller hvad med den lamme i Kapernaum “… [Jesus] sagde han til den lamme: »Vær frimodig, søn, dine synder tilgives dig” (Matt 9,2).
    At sætte sin lid til Jesus plus noget som helst andet, fx dåb i vand, er den sikreste vej til Helvede, for Jesus sagde “For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham ikke skal fortabes, men have evigt liv” (Joh 3,16) og ikke “enhver som tror og bliver døbt”.
    Lyt til mere om genfødsel ved dåb i vand her: http://www.jesufrelse.dk/images/stories/undervisning/FoedtPaaNyVedDaabshandlingen.mp3

    I Jesu glæde, kh
    Martin

  9. René Vester Says:

    Jeg er helt enig med dig Martin. Jeg synes at din formulering:

    “At sætte sin lid til Jesus plus noget som helst andet, fx dåb i vand, er den sikreste vej til Helvede”

    Er meget rammende. Jeg kan ikke stå overfor Gud en dag og sige “jamen jeg var jo døbt”. Det vil ikke hjælpe mig det mindste. Hvis jeg ikke er kendt af Ham, og tilhører Ham fordi jeg er blevet født på ny, så er jeg ilde stedt den dag. Og det er vigtigere end en kirketradition, for det her har evighedsbetydning.

  10. Jesper Says:

    Guds frelsesplan var sin søn død og opstandelse, og denne frelse får mennesket del i gennem dåb og tro, at fornægte dette er for mig at se at fornægte Skriftens klare ord. Hvis ikke vi ved dåb og tro er indføjet på Kristi legeme har vi ikke del i hans død og opstandelse, derom vidner Bibelen klart og entydigt. Og ja, det er vigtigere end kirketradition, det har nemlig evighedsbetydning, og hvis vi bilder mennesker ind at de frelses uden dåb, der taler vi ikke den fulde bibelske sandhed og det kan få frygtelige konsekvenser. Og lad mig slå fast at det er ikke min dåb jeg sætter lid til, men det Guds lam jeg i dåben fik fællesskab med, hvis legeme og blod jeg tillige i nadveren har del i.

    Jeg viste at andet vers i min sang ville afstedkomme en reaktion, alligevel var jeg nød til at skrive det, fordi det er min bøn at i og andre der deler denne vildfarelse ved ånden må får åbnet øjnene for det frihedens evangelium som der ligger i at Kristus har frelst mig helt og fuldt uden min egen medvirken gennem dåb og tro. Det er mig en tilbagevendende smerte at så mange af mine brødre og søstre ikke vil accepterer Skriftens klare vidnesbyrd i dette spørgsmål, og selv om det skaber splid vil jeg vedblive at fremfører det hvor det er passende, fordi det er sandt, og fordi det kan få evighedsbetydning.

  11. René Vester Says:

    Jesper jeg ønsker ikke at underkende at du muligvis er født på ny. Det ved jeg ikke for jeg kender dig jo ikke. Men hvis du er så er det ikke da du blev døbt at det skete. Det er sket på et andet tidspunkt.
    Men vis mig istedet det skriftsted hvor der står at hvis du døber dine børn, bliver de født på ny.
    Dåben er en adlydelseshandling som vi udfører for at vise at vi begraver vores gamle liv. Det kan et lille barn på 4 måneder ikke tvinges til at sige ja til. Det kan ikke engang sige imod.
    Det at blive født på ny sker ved en guddommelig dragning på mennesket. Hvis det menneske vælger at sige ja til omvendelsens nådegave, vil Gud føde det menneske på ny. Det er der vi kan få den retfærdiggørende tro. Ikke ved blot at udfære en religiøs handling. For hvis vi kunne så er der godt nok mange der er frelst i Danmark. Og hvis der virkelig var det, så ville vores land se meget anderledes ud, og vore kirker meget mere fyldte, og vore præster bedre forkyndere.

  12. Jesper Says:

    @Rene – sagen er den at jeg netop i dåben blev født på ny, da mine forældre bar mig som spæd til døbefonten, og på mine vejne svarede ja til præstens forespørgsel, der blev jeg genfødt til det levende håb, ganske som mine børn ved døbefonten blev det.
    Men kan et barn da sige ja? Næh, det kan intet menneske, hvis ikke Gud i hjertet giver det troen, og det gør Gud om du er 3 mdr eller 60 år, om du er ved dine fulde fem, eller lever i et diagnostiseret psykisk mørke. Ganske som dåben rækkes ufortjent, og underet sker ved Guds suveræne indgriben, ligeledes er det med troen.
    Dette er med mine simple ord, den lutherske lære om frelsen, en lære jeg ved Åndens overbevisning finder helt i overenstemmelse med Skriften.
    Jeg har antageligt end anden retorik end eksempelvis Pastor Magnus, men jeg deler sådan set hans standpunkter, fordi de er et udtryk for Ordets virkelighed.

    Hvad angår skriftsteder der viser at mine børn bliver født på ny, så skriver evangelisten Johannes meget klart og entydigt om at hvis du skal se Guds rige må du fødes på ny af ånd og vand, og hvis ikke ånd og vand er dåb, så vil jeg meget gerne vide hvad det så er?

  13. Susan Møllerskov Says:

    Jesper, at blive født ved ånden er den åndelige fødsel. At blive født af vand er den naturlige fødsel, som du nok ved, hvis du har været far til børn. Hvis ikke, så kan du måske ikke vide det. Jesus siger, at man skal gå igennem både den naturlige fødsel og den åndelige fødsel, efter Nikodemus spørger “Det kan da ikke for anden gang komme ind i sin mors liv og fødes?” Det er klart hvad for en fødsel Jesus snakker om. Hvor står der i Bibelen, at hvis man ikke bliver døbt, kan man ikke blive genfødt?

  14. Jesper Says:

    @Susan – jeg er den stolte og lykkelige fader til to små krudtugler, så har oplevet at vandet går, men at se sammenhængen mellem denne fødsel og at Nikodemus som voksen må fødes på ny i relation til Johannesevangeliet er jeg aldrig stødt på før, men nuvel så accepterer jeg for debattens skyld midlertidigt din eksegese, men tillader mig så at spørge om det også er den naturlige fødsels vand som Paulus henviser til Romerbrevets det 6 kapitel, om det også er den naturlige fødsels vand som apostlen Peter henviser til i 1.Peter 3.21?
    Og hvordan hænger dette sammen med Johannes døberens virke, han døbte jo med vand, det var vel IKKE den naturlige fødsels vand?
    Og hvorledes forholde sig til missionsbefalingen, hvor det gøres meget klart at man bliver en Jesu dicipel gennem dåben.

    Slutteligt, så er det jo ikke vandet der virker frelsen, men Guds Ord, som kirkefar Luther skriver det, uden Guds ord er vandet slet og ret vand, og viser så hen til Skriften:

    “Han frelste os ved det bad, der genføder og fornyer ved Helligånden, som han i rigt mål udgød over os ved Jesus Kristus, vor frelser, for at vi, gjort retfærdige ved hans nåde, i håbet skulle blive arvinger til evigt liv.”

    Det er altså badet der genføder og fornyer, men skulle vand (dåb) være en nødvendighed, kan der være tale om bad i symbolsk/overført betydning?
    Nej, det handler faktisk om at gamle Adam helt bogstavligt skal druknes, hvorefter Luther afslutter med:
    “Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at, at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv.”
    Så uden en dåb kan vi ikke leve det nye liv, uden denne genfødsel har vi ikke del i Kristi død og opstandelse, og er ikke gået over fra døden til livet.

    Så dåben kan lige så lidt reduceres til symbolik, som nadveren.

  15. Carsten Stampe Says:

    Kære Jesper,
    Så den gamle Adam skal altså druknes og begraves… …så det er altså ikke nok at stænke ham?

    Nå, spøg til side…

    Kærligst i Jesus,

    Carsten

  16. Jesper Lindgren Hejlesen Says:

    @Carsten – 🙂 Nej… nu er du jo ikke mængden af vand, men Guds Ords nærvær, men rent symbolsk betragted, er en fuld neddybning ikke nogen dårlig ide, men det er mere psykologi.

  17. Susan Møllerskov Says:

    @Hej, Jesper, Romerbrevet handler om en begravelse, ikke en fødsel. En begravelse af en mand, der allerede er død, vores gamle mand, som aldrig var i live. 1Pe 3:21 hvilket nu også frelser eder i sit Modbillede som Dåb, der ikke er Fjernelse af Kødets Urenhed, men en god Samvittigheds Pagt med Gud ved Jesu Kristi Opstandelse, Han siger, at dåben IKKE er fjernelse af kødets urenhed, men en god samvittigheds pagt. På engelsk er det lidt anderledes: 1Pe 3:21 The like figure whereunto even baptism doth also now save us (not the putting away of the filth of the flesh, but the answer of a good conscience toward God,) by the resurrection of Jesus Christ: Dvs, det er ikke fordi vi fjerner kødets urenhed, men det er vores samvittighed, som fører til frelse, ved Jesu Kristi opstandelse.
    Hvor finder du noget med fødsel i forbindelse med Johannes døberen? Er det ikke kun omvendelse, han døbte til? Omvendelse er kun et skridt til frelse.
    Mht Matt 28:20, igen er det lidt anderledes på engelsk, men selve på dansk står der ikke noget om at dåben fører til en ny fødsel. På engelsk, Go ye therefore, and teach all nations, baptizing them in the name of the Father, and of the Son, and of the Holy Ghost: Der står ikke, at dåben frelser.
    Jeg er ligeglad med hvad Martin Luther sagde, fordi han er ikke far til min menighed. Det er Jesus, som bygger sin menighed.
    Problemet er, at du og jeg ikke bygger på den samme fundament, så det er svært at diskutere. Hvor Luther og Bibelen modsiger hinanden, hvilken ville du tro på?

  18. Jesper Says:

    @Susan – jeg må erkende at navnet Luther har en tendens til at ødelægge debatten, hvilket ikke er Luthers skyld, men når folk hører hans navn er det som om de så automatisk tror det handler om Luther og ikke Skriften, man er af den opfattelse at fordi man kalder sig Lutheraner har man kanoniseret alt hvad Luther og de øvrige reformatorer har forfattet, dette er altså langt fra tilfældet. Den misforståelse vil jeg dog ikke gå yderligere ind i her, men i steder undlade i det følgende at refererer til Luther.

    Ja, Romerbrevet beretter om en død og en opstandelse, og den beretter om hvorledes jeg får del i netop den død og opstandelse ved at vi i dåben blev begravet med Ham og opstår med Ham, hvorledes skulle vi så kunne få del i Hans offer hvis ikke gennem dåben?
    Synden kom ind i verden, og ind i dig og mig ved ét menneske, nemlig Adam, vores slægtskab er Adams slægt, derfor må vi genfødes ind i en ny slægt der ikke er fordømt, og uden denne fødsel tilhører vi en fordømt slægt. Jeg ved godt dette er svært at sluge for en græsk inspireret vestlig logik, som vi i Danmark er præget af, men en jøde ville nemt kunne accepterer betydningen af hvad der forud er sket i ens slægt, men lad det ligge her.

    I 1.pet3,21 refereres til hvorledes Gud i den gamle pagt måtte rense det onde væk med vand, ganske som i den nye, så jeg ser desværre ikke hvorledes det står i modstrid til min pointe? Til gengæld synes jeg den engelske oversættelse endnu mere firkantet gør det klart at dåben frelser!

    Matt 28:20… at blive frelst og at blive Guds dicipel er en og samme hat, så når evangelisten skriver at folkeslagene skal gøres til diciple, handler det jo om at vi skal bringe evangeliet til mennesker, oplærer og døbe dem, for kun således bliver de diciple/frelst.

    Jge må igen erkende at vi næppe når til enighed i dette spørgsmål, som så ofte før i kirkehistorien, og jeg erkender det ikke med glæde, men med smerte, for det må være en smerte for enhver kristen når Kristi Kirke er splittet, men det kan ikke være anderledes når Skriften er så klar, og mennesker ikke vil bøje sig.

    Slutteligt vender jeg retur til Luther… der hvor Bibelen og Luther modsiger hinanden er der ingen tvivl om at Guds Ord er det sande, og Luther må ud til højre.

  19. Susan Møllerskov Says:

    @Hej, Jesper, nej, det er ikke Luthers skyld, at jeg er ligeglad med ham og bygger ikke min tro på det, han skrev. Men Peter sagde, at oversvømmelsen frelste de otte sjæle, ikke fordi der var meget vand, men fordi de svarede Gud med deres gode samvittighed. Ligesom de otte gik ind i Arken som følge af deres gode samvittighed, så er dåben et tegn på, at vi allerede har en god samvittighed overfor Gud og ønsker at adlyde ham. Vi snakker kun om dåb her, jeg er ikke uenig med dig med hensyn til vores fordømte slægt. Men som du har sagt, kommer vi nok aldrig til at enes om dåb.
    Jeg vil sige, at der ikke er grund til smerte over Kristi kirke. Den ER et legeme, Rom 12:4 For as we have many members in one body, and all members have not the same office:
    Rom 12:5 So we, being many, are one body in Christ, and every one members one of another. 1Co 12:12 For as the body is one, and hath many members, and all the members of that one body, being many, are one body: so also is Christ. 1Co 12:20 But now are they many members, yet but one body. Eph 5:30 For we are members of his body, of his flesh, and of his bones. Jesus sagde, at han bygger sin menighed, og helvedes porte skal ikke stå imod den. Mat 16:18 And I say also unto thee, That thou art Peter, and upon this rock I will build my church; and the gates of hell shall not prevail against it..

  20. Jesper Says:

    Jeg er enig i at vi er EN kirke, men derfor kan den Kirke godt ligge i splid.

  21. Martin Willemoes Hansen Says:

    @Jesper Joh 3, henviser ikke til dåb, det er sjovt at hver gang lutheranere læser ordet ‘vand’, så tænker de dåb i vand. Hvis du læser hele kapitel 3, ser du at sammenhængen peger på at det handler om tro på Herren Jesu Kristi, “For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som _tror_ på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv” (Joh 3,16).

    Troen kommer af det der høres, ordet om Kristus, “Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord” (Rom 10,17). Vandet er en henvisning til ordet om Kristus, “I er jo ikke genfødt af en forgængelig, men af en uforgængelig sæd, Guds levende og blivende ord” (1 Pet 1,23).

    Herren Jesus siger også “Det er Ånden, som gør levende, kødet gør ingen gavn. De ord, jeg har talt til jer, er ånd og liv” (Joh 6,63). I det øjeblik man sætter sin lid til Herren Jesu Kristi person og gerning, som man læser om i Hans Ord, da bliver man frelst og genfødt af Herren Jesus Kristus.

    For som der står skrevet: ” Sandelig, sandelig siger jeg [Jesus] jer: Den, der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet” (Joh 5,24.

    I Jesu glæde, kh
    Martin

Leave a Reply