De dage som jeg og nogen andre brugte på en lejr med Paul Washer og Charles Leiter, gav nogle interessante tanker om noget som ikke blev forkyndt med ord. Specielt fordi jeg også kunne sammenligne det med noget, jeg havde hørt fra en anden kirkelig lejr.

Charles Leiter er udover at være pastor, også en velkendt forfatter i nogen kredse. Hans bog “Justification and regeneration” er en af de mest solgte, på et af de bedste kristne bogforlag kaldet Monergism. Den bog har fået rigtig gode anmeldelser, og som jeg har hørt bliver anbefalet af mange gode og dygtige bibellærere og pastorer. Da han og Paul Washer kom til Danmark, havde de en hel kasse med af den bog. De blev givet gratis til dem der kom på lejren. Som en gave til os. Det tænkte jeg ikke så meget over først, udover at det da var pænt af ham. Men dagen efter lejren var begyndt, fik jeg at vide fra en ven der var tilstede på en anden lejr, at deres udenlandske gæsteprædikant, havde brugt et helt kvarter af sin første prædiken, på at promovere alle mulige produkter fra hans kirke. På mig lød det som om det havde været den rene salgstale, og folk havde angiveligt efterfølgende talt mere om “salgstalen”, end om det budskab som gæsteprædikanten var kommet med. Så vidt jeg har hørt var der heller ikke noget særligt at huske ved den.

Men da jeg hørte det, kom jeg igen til at tænke over hvad det var for to personer vi havde fået til at komme på den lejr, vi fra Tilbage til bibelen arrangerede. For de havde ikke fået nogen betaling for at komme til os, på trods af at de begge er ret store navne i visse kredse. Vi havde betalt deres (billige) flybilletter og givet dem hver deres (lille) rum at sove i, og mad at spise. De var i deres ret til at sælge deres materialer til os, hvis de ville. Men de gav det gratis til os i stedet. De kunne også have sagt at de ville have et bestemt beløb for at komme, og det ville der ikke være noget galt i. Men det gjorde de bare ikke. De brugte ikke tid på at anbefale os ting som de kunne tjene penge på. Det som de anbefalede vi skulle få fat i af bøger, var slet ikke deres egne, men andres.

Jeg har mødt mange kendte prædikanter igennem tiden. Nogen fik jeg respekt for (hvis jeg ikke havde det i forvejen), mens andre tabte jeg respekt for. Charles Leiter er bestemt en af dem som jeg godt vil give min respekt. Han kom ikke for at promovere sig selv. Heller ikke for at tjene penge. Han forsøgte heller ikke at gøre sig til noget særligt på andres bekostning. Han stod vel lidt i skyggen af Paul Washer, som er langt mere kendt end ham selv. Han kom for at tjene og give, og han tjente og gav.

Nåh, det skal dog siges at vi fra bestyrelsen af Tilbage til bibelen, ikke brød os om at de skulle komme uden at have noget for det. Vi havde jo overskud på kontoen. Så vi fik sendt nogle gaver over til deres hjem i USA istedet. Så de ikke skulle slæbe på for meget på hjemvejen. Men jeg tror nu ikke det betød noget for om de ville komme igen eller ej. Men derfor kan man jo godt vise sin taknemmelighed overfor dem. Det ser dog ud til at Paul Washer kommer igen, men denne gang under andre forhold. Men det må jeg komme ind på, når den tid kommer engang.

Share on Facebook

One Response to “Tanker efter at have mødt Charles Leiter”

  1. Susan Møllerskov Says:

    Ja, der er en stor forskel mellem dem, som brænder for et budskab, og dem, som brænder for penge, mellem en trostjeneste og en forretning.

Leave a Reply