Svend Løbner Madsen har efter et stykke tid besluttet at blande sig i debatten om hans bog ”Kristus i verdensreligionerne” (se her). Jeg har respekt for at han vælger at blande sig i debatten. Jeg forventer at Svend Løbner er en travl mand, som ikke har tid og mulighed for at blande sig i alt hvad han vil, og jeg sætter derfor pris på at han vælger at forsvare sin bog her på siden. Det håber jeg også andre læsere og evt debattører vil respektere ham for. Men det er ikke ensbetydende med at jeg giver ham ret. Hans bog er stadigvæk ikke anbefalelsesværdig, og det er baseret på de informationer han selv har tilvejebragt om bogen. Ikke på rygter om bogen, eller hvad kritikere har sagt om bogen.

Min anklage på bogen har været at den er baseret op synkretisme. Det var oven i købet noget som Svend Løbner selv advarede imod for år tilbage. At bogen indeholder synkretisme er lige præcis den del af anklagen som ingen har tilbagevist. Svend Løbner og nogle af hans støtter (som har læst bogen) siger selv at den indeholder synkretisme. Mens hans støtter ser ikke et problem heri. Svend Løbner siger selv i hans kommentar, at der er to former for synkretisme. Positiv og negativ synkretisme. Han henviser tilmed til en professor i teologi som forsvarer dette synspunkt. Hvilket nu ikke imponerer mig. Jeg er jo heller ikke imponeret over hvad professor Richard Dawkins kan finde på at sige om Gud og hvad han bygger det på. Så at han henviser til en ”ekspert” er ikke et argument i sig selv. Jeg ville ønske han kunne bruge sin bibel i stedet.

Men jeg skal ikke begynde at gentage mig selv vedr. denne bog, det kan man læse i de forrige indlæg om denne bog. Jeg vil langt hellere se på det skriftsted som Svend Løbner og andre bruger til at forsvare synkretisme. Det sker i apostlenes gerninger 17, hvor Paulus har gået rundt i Areopagos og blevet irriteret over at se på de gudestatuer der var stillet op overalt i byen. Han siger så i vers 22-24:

” Athenere! Jeg ser, at I på alle måder er meget religiøse. For da jeg gik rundt og så nærmere på jeres helligdomme, fandt jeg også et alter med indskriften: For en ukendt gud. Det, I således ærer uden at kende det, det forkynder jeg jer. Gud, som har skabt verden med alt, hvad den rummer, og som er Herre over himmel og jord, bor ikke i templer bygget af hænder.”

Dette sted har mange misforstået, og fået til at handle om at Gud havde sat et spor i deres tro som kunne vise dem hvem Han er. Men siger vi det, glemmer vi hvad det var Paulus sagde. For han siger jo at den Gud de IKKE KENDER, det er den Gud han kender, og fortæller om. De får altså at vide at de ikke kender Gud, og at de ikke ved hvem han er. Dertil siger han det i en kontekst der viser dem, at deres måde at tilbede på, ikke er i overensstemmelse med den måde Gud vil tilbedes på.

Det er faktisk ret provokerende for dem at høre, for de var netop meget religiøse som han sagde. De havde udviklet måder at tilbede på, og får nu at vide at det ikke er sådan de skal tilbede den sande Gud. Men den sande Gud som de har været uvidende om, kan han give dem kundskab om. Dette har intet med synkretisme at gøre, det er en forkyndelse af evangeliet hvor han bruger deres egen religion som icebreaker, til at gøre opmærksom på hvem den sande Gud er. Han påstår ikke at Gud er i deres religion, medmindre man absolut vil læse det ind i teksten.

Men den anden ting som gør Svend Løbners bog ubrugelig, er hvad Svend Løbner og hans medredaktør på Udfordringen skriver i forvejen. For deres tanker og meninger er jo tilgængelige for enhver der vil finde ud af det. Svend Løbner er en af dem der har været med til at godkende liberalteologer, som vi ikke ville give plads i bibeltro kirker i halvfjerdserne. Således har han sagt god for Johannes Møllehave, selvom Møllehave stadig er universalist, og mener at man kan leve i seksuel umoral og stadig være en kristen. En livsstil som han og hans kone Herdis udlevede, og det var ikke noget de lagde skjul på. Dertil er der også i Udfordringen at trosbevægelsen, emergent church og purposedriven retningerne er blevet godkendt som værende sand og troværdig kristendom. Det er sket i løbet af de sidste ti år, og har medført at mange kristne i dag har svært ved at skelne vranglære fra kristendom. Før den tid var der klare skel hos udfordringen for hvad man ville skrive om, og hvordan man ville skrive det. Dertil var der også retningslinier for hvem der kunne annoncere i udfordringen. Dengang kunne KBC ikke få lov at reklamere for deres ”trosmøder”. Men iI dag kan både Vasula Ryden, Benny Hinn og Evangelist få lov at annoncere, og der bliver skrevet meget pænt om dem samtidig. Jeg kan huske dengang Henri Nissen skrev klart og tydeligt om den slags lære, men i dag er det anderledes.

Så den måde at Svend Løbner skriver i Udfordringen i forvejen, stempler ham som en der ikke kender evangeliet, og ikke kan skelne mellem ægte og falsk kristendom. Det samme gælder for Henri Nissen. Begge har de vist at de ikke magter deres opgave. De har forladt den udfordring som Udfordringen blev bygget på. Den var et opgør med slatten, og diffus kristendom da den blev startet. Prøv blot at finde nogle gamle eksemplarer af Udfordringen og sammenlign dem med det man ser i dag, og vurder selv.

Men tilbage til synkretismen. For det er ikke første gang en synkretistisk bog er udgivet af folk fra Udfordringen. Henri Nissen udgav for nogle år siden ”Jesus i stjernerne” hvor han prøver at påvise at astrologien i sidste ende kan pege på Jesus. En tåbelig bog som jeg har læst i, og første gang jeg kiggede på dens argumenter tænkte jeg: Hvad i alverden skal jeg bruge det her til? Kunne han ikke bare undervise i hvad bibelen fortæller?

Svend Løbner og Henri Nissen burde tage og skaffe plads til ordentlig kristendom i Udfordringen, og fjerne det vranglære som den har fodret godtroende abonnenter med. De kunne for.eksempel starte med at erkende at det var en fejl at godkende Todd Bentley og den såkaldte ”Lakeland vækkelse” som værende fra Gud. Når det har vist sig at kritikerne har fået mere end ret i at der var noget meget meget galt her. Og så kunne de fortælle om det som Gud er i gang med at gøre i Danmark istedet. For der sker rigtig meget, som Udfordringen ikke skriver om. Men det kan være jeg selv snart vil skrive hvad det er der sker.

Share on Facebook

4 Responses to “Svar til Svend Løbner Madsen”

  1. Jan Petersen Says:

    Så er det jeg tænker lidt…

    Hvad er synkretisme? Det er ikke noget jeg har hørt om før, og vækker min nysgerrighed da det bliver advaret imod, så hvis du har referencer, så giv mig dem gerne 🙂

    Samtidig vil jeg give dig ret René, hvordan kan man blive frelst af en Gud man ikke kender eller har et forhold til, når Bibelen ligger op til et mere personligt forhold? Jeg ved den katolske/romersk katolske kirke er lidt inde på samme område med at, nok siger Jesus at han er Vejen, Sandheden og Livet, men de mener stadig at der rundt omkring i religionerne er der “smutveje” til frelsen og himlen…

    Jan

  2. René Vester Says:

    Hej Jan
    Her er et lille indlæg om synkretisme: http://sand.omvendelse.dk/francis-schaeffer-om-synkretisme-1498.htm

  3. Linealis Says:

    Synkretisme er religionsblanderi

  4. René Vester Says:

    Ja men er det “positiv religionsblanderi” eller “negativ religionsblanderi”. For det synes Svend Løbner jo har en betydning. Og han har jo noget så fint som en professor til at støtte sig i det.
    Anyway Udfordringen er blevet en falliterklæring i dag, med de ledere som kører den avis.

Leave a Reply