Nogle tanker om stolthed

Stolthed hvor jeg dog hader den. Den bilder mig ind at jeg er noget i mig selv, og prøver at få mig til at glemme at i mig bor der intet godt. Den hindrer Gud i at bruge mig fuldt ud. Jeg er irriteret over at bare fordi at man har undervist i Guds ord og det er gået godt, så bliver jeg fristet til at tænke; det er også fordi jeg er så dygtig. Men er det derfor at det gik godt? Kan jeg tage æren for at Guds ord virker? Nej Guds er æren, jeg har kun talt ordet, og har jeg talt det uden at gøre det mere smart, uden at gøre det mere spiseligt, men har talt det som Guds ord er, så kan jeg ikke tillade mig at tage æren for det.

Men hvis jeg har prædiket Guds ord, og gjort det mere smart end det er, hvis jeg har gjort det mere spiseligt end det er, ja så kan jeg tage æren for det, for har jeg så ikke gjort mig bedre end Gud? Har jeg så ikke gjort mig klogere end Gud, når jeg kan vise Ham, at jeg kan prædike Hans hellige ord bedre og smartere end selv Jesus gjorde? Men har jeg ikke også dermed vist at Gud ikke kan bruge mig, når jeg har gjort mig klogere end Ham. Har jeg så ikke vist, at jeg er min egen Gud?

Gud hjælp mig at dræbe den stolthed der bor i mig, og som kæmper imod dig. For først der kan jeg virkelig blive brugt af Dig. Først der kan jeg fuldt ud give dig æren for det, Du har valgt at bruge mig til.

Forklaring på ovenstående tanker: Jeg læser indimellem om vækkelseshistorierne. Pt er jeg ved at læse om John Wesley. Wesley holdt friluftsmøder hvor tusinder mennesker samlede sig rundt om ham for at høre Guds ord. Jeg kan blive stolt bare jeg har haft en god samtale med en anden om at omvende sig til Herren og blive født påny. Hvor stolt ville jeg så ikke blive hvis Gud brugte mig som John Wesley og kunne prædike for tusinder ufrelste på en gang? John Wesley og folk som ham, må virkelig have haft meget ydmyghed, siden de kunne fungere i den tjeneste uden at blive stolt. De har sandsynligvis også kæmpet med stolthed, men har valgt at give Gud æren, og ikke blive fanget i stolthedens fælde som så mange andre er blevet. Min bøn for tiden er at dræbe min stolthed og knuse mit hjerte. For hvis vi virkelig skal nå danskerne med evangeliet, skal det gøres gennem mænd og kvinder med sønderbrudte hjerter som lever i omvendelse, og til Guds ære og ikke sig selv. Så jeg er nød til at dø fra mig selv, og leve endnu mere i Ham, der reddede mit liv, da Han gav sit liv for mig på Golgatas kors.

Share on Facebook

Leave a Reply