Sand Omvendelse

Flere gange når jeg har skrevet noget om en falsk profet, falsk lærer eller andet falsk som har fået indflydelse i vore kirker, har jeg fået en sætning smidt i hovedet som jeg efterhånden er ved at være træt af. “Spis fisken og spyt benene ud”. Dem som kommer med den påstår at de sagtens kan bruge Rick Warrens kristusløse bøger, eller Rob Bells jeg-fokuserede evangelium, eller William Paul Youngs blasfemiske bog Hytten. For de påstår jo at man bare kan spise kødet og spytte benene ud. Men jeg har to ting som jeg synes er problematisk ved den sætning.

For det første kan jeg ikke finde den i bibelen. Det er nu ikke så svært at forstå, for den står der slet ikke. Så man bruger et argument for at kunne bruge falsk lære i Guds kirke, som ikke har sit udgangspunkt i bibelen. Hvilket kunne være i orden, hvis man kan finde lignende argumenter formuleret på en anden måde. Men det kan jeg nu heller ikke finde.
For det andet, så er problemet at der jo ikke er noget kød på de ben som jeg får at vide jeg skal spytte ud. Så hvorfor skulle jeg overhovedet bruge tid på at sutte på dem? Der er jo ikke noget åndelig næring i dem overhovedet.

Frelser Gud rødhårede mennesker?
Hertil er der nok nogen der kan komme med et eller andet eksempel som Rob Bell har sagt. Okay han har da sagt noget fornuftigt indimellem. Det kan jeg godt finde, men det er som regel nogen banaliteter som de fleste folk mener i forvejen. Men at han siger nogle enkelte sande ting, er ikke med til at godkende ham som en Guds mand. For der skal desværre ikke ret meget til førend noget der lyder godt, faktisk går hen og bliver dårligt. Lad mig bruge et eksempel. Jeg kunne stå og fortælle om hvem Gud er og hvem vi er, og virkelig gøre det klart at Gud er Hellig, ren, kærlig og retfærdig. Men at vi er urene, syndige og fortjener Guds straf, og indtil nu ville en sund kristen kunne give mig ret. Men alt det ville blive ødelagt hvis jeg sluttede af med at sige at Gud vil frelse alle, undtagen dem som er rødhårede. Med den sidste påstand har jeg vist at jeg ikke er egnet til at forkynde evangeliet. Om så alt det andet var rigtigt,  så er den sidste påstand så tåbelig at den ødelægger hele budskabet. Det samme ser vi ofte de falske profeter gøre. Og lad os bare tage forfatteren af “Sex Gud” og “Velvet Elvis” frem igen. I denne video starter Rob Bell med nogle ret interessante iagttagelser om andre religioner på Kristi tid. Han begynder så at sige ting som er bibelske og i orden, men hvad sker der så i slutningen af videoen? Så vender han det hele rundt, og konkluderer at “Jeg” er evangeliet. Istedet for at afslutte med at vise hvem Jesus er, så ender han med at pege på os selv. Og så er det ikke evangeliet han prædiker alligevel. Men et andet som gør mig til centrum, og Gud til en perifær person istedet. Det her er et klassisk eksempel på at en falsk profet starter med at sige noget sandt, men vælger at fordreje sandheden til en løgn istedet.