I Kristeligt Dagblad kan man læse om at man nu vil indføre skilsmisseritualer for kristne. Det synes man er noget helt naturligt at indføre. Argumentationen fra Ilse Sand som er terapeut og vikar i folkekirken lyder sådan her:

“Det centrale i kristendommen er kærlighed, og nogle gange kan en skilsmisse være det kærligste.”

Det første jeg tænker når jeg ser sådan en udtalelse er at denne kvinde godt kunne have brug for et grundkursus i hermeneutik. For den kærlighed som kristendommen står for, er ikke en kærlighed der støtter skilsmisse. Så hendes forståelse af kærlighed er forkert. Den pagt som vi har indgået med Jesus, tillader kun skilsmisse mellem to troende af en årsag. Den årsag er utroskab. Men før den tid havde man noget der hed skilsmissebrev, som tilsyneladende ligner lidt det ritual som man nu vil indføre. Det var sådan at hvis en mand ikke syntes at hans kones mad var god nok, så havde han mulighed for at lade sig skille fra hende. Det var indført igennem moseloven. Men se hvad Jesus siger om dette i Mattæus 19.7-9:

“De (farisæerne) spurgte ham: »Hvorfor har Moses så påbudt manden at give et skilsmissebrev, når han skiller sig fra hende?« Han sagde til dem: »Det var med tanke på jeres hårdhjertethed, at Moses tillod jer at skille jer fra jeres hustru, men fra begyndelsen var det ikke sådan. Jeg siger jer: Den, der skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud.«”

Vi ser her at Jesus forklarer at selvom kirken dengang havde mulighed for at sørge for skilsmisse, og selvom det var igennem moses at man havde fået retningslinierne, så var det stadig ikke i orden at blive skilt. Den eneste grund til at det var muligt at blive skilt på den måde, var at de havde hårde hjerter. For at undgå at alt blev et kaos pga deres hårde hjerter og lyst til at søge deres egen lykke, i stedet for Gud, så valgte Gud at åbne for at skilsmisser kunne foregå igennem skilsmissebreve. Men det at Gud skabte denne mulighed var ikke ensbetydende med at det var Guds vilje. Tværtimod.
Så tillykke Ilse Sand, og Biskop Elisabeth Dons Christensen som også støtter dette ritual. I har genindført det som Jesus talte imod. I synes åbenbart bedre om den gamle moselov, end den nye pagt vi har fået i Kristus. Det kan godt være i synes i følger med tiden og er relevante for vores samfund. Men reelt set er dette et tilbageskridt af format. Hvis man da ikke bare skal kalde det et frafald.

Share on Facebook

Leave a Reply