Du har ret i, at det, der oversættes med pagt også kan oversættes med testamente. Faktisk vil jeg hævde, at det er en meget bedre oversættelse end pagt. En pagt er noget gensidigt, mens et testamente er noget ensidigt. Arven er ikke afhængig af arvingerne men af testators løfte alene.

Sådan også med syndernes forladelse, som vi får i ordet, dåben og nadveren. Den bliver givet ufortjent og uden at vi gør noget som helst til vor frelse. Derfor har Gud indstiftet ydre midler som dåb og nadver, hvor han giver og stadfæster sin nåde. I nadveren gør han det ved at give os dér, hvormed han har betalt for vores frelse, så vi frimodigt kan stole på, at syndernes forladelse, som han vandt, den er også blevet vores.

Sådan også med dåben, hvori Gud har gjort os til sine børn og har genfødt og retfærdiggjort os for Kristi skyld ved Helligånden.(Tit 3,4-8).

Alternativet til disse ydre midler, er at man forsøger at forvisse sig om, at ens synder er forladt, er at man søge ind i sig selv og “tror på sin tro”, hvilket reelt vil sige ens religiøse erfaringer og fromhed.

Men det er ikke din egen fromhed, der frelser dig. Det er Herren Jesus kristus, som har betalt for syndernes forladelse med sin lidelse og død og som nu giver dig syndernes forladelse i sit ord, i dåbens genfødende vand og i sit legeme og blod i den hellige nadver.

Mvh. Magnus Sørensen

“Derfor er Kristus formidler af en _ny pagt_, for at de kaldede kan få den evige arv, der er lovet, ved at han er død til forløsning fra overtrædelserne under den første pagt. For hvor der er et testamente, er det nødvendigt, at testators død godtgøres; et testamente får jo først betydning ved dødsfald, da det ikke har nogen som helst virkning, så længe han, som oprettede det, lever. _Derfor blev heller ikke den første pagt indstiftet uden blod_. For da Moses havde læst alle budene i loven for hele folket, tog han blodet af kalvene og bukkene tillige med vand og skarlagenrød uld og isop og stænkede det både på bogen og på hele folket, idet han sagde: »Dette er _pagtens blod_, den pagt, Gud har sluttet med jer.« Og på samme måde stænkede han også blod på Åbenbaringsteltet og alle karrene, som bruges ved gudstjenesten. Ja, efter loven bliver næsten alt renset med blod, og der finder ingen tilgivelse sted, uden at der udgydes blod. (Hebr 9,15-22).

Den Nye Pagt blev indstiftet ved Herren Jesu Kristi blod og siden han er 100% menneske og 100% Gud, ja så er det også Guds blod, som du så rigtigt påpeger. Men lige så lidt som blodet fra kalvene og bukkene (Den Gamle Pagts blod), ikke var pagten selv, lige så lidt er Jesu Kristi blod pagten. En pagt kan man også kalde et testamente, men hvad er et testamente, er det blod?

Et eksempel som mange måske kender er blodbrødre, de to indgår en pagt med hinanden og skær sig selv, og udgyder deres blod som en konfirmation af pagten.

Nej Jesus Kristus sidder legemligt i Himlen, Han har dog i dag et legeme på jorden,

“Nu glæder jeg mig over det, jeg må lide for jer; og hvad der mangler af Kristi trængsler, udfylder jeg med min egen krop for _hans legeme, som er kirken._” (Kol 1,24)

Jesu Kristi legeme på jorden er Kirken, ikke brød og vin.

Endvidere hvad var pointen i at Jesus bad Faderen om at sende en ANDEN talsmand?

“og jeg vil bede Faderen, og han vil give jer en anden talsmand, som skal være hos jer til evig tid: sandhedens ånd, som verden ikke kan tage imod, fordi den hverken ser eller kender den. I kender den, for den bliver hos jer og skal være i jer. Jeg vil ikke efterlade jer faderløse; jeg kommer til jer.” (Joh 14,16-18)

Forresten, hvad gøres der lige med det af “Kristi legeme” og “blod” som ikke bliver spist og drukket? Forsvinder Jesus lige pludselig fra det, smider man det ud eller hvad gør man med det? Hvordan kommer Jesu legeme ind i brødet og vinen?

Før Jesu bortgang fra denne verden, havde han mange samtaler hvor Han forudså den måde han ville vende tilbage. Bibelen viser tydeligt at Jesus Kristus vil vende tilbage på samme måde som Han tog af sted og at det vil være lige så åbenlys. Matt 24,27 siger,

“For som lynet kommer fra øst og lyser helt om i vest, sådan skal også Menneskesønnens komme være.”

For at sige det mere simpelt, sagde Jesus at Han ville komme tilbage i legemlig form, ligesom da Han tog af sted, Han nævnte aldrig nogen sinde i Hans Ord, at han ville vende tilbage i form at et stykke brød.

I Jesu glæde, kh
Martin Willemoes Hansen

Resultatet er det samme: Jesu legeme har del i guddommelige egenskaber og kan derfor sagtens være usynligt til stede i brød og vin.

At sætte læren om Herrens nadver lige med jødiske diskussioner om spiser, er for mig at se helt forrykt. Dette er Herrens indstiftede testamente lige før hans overgivelse i synderes hænder og derfor ikke en lille ting.

Det er en meget alvorlig sag, så Herren dømmer dem, der spiser uden at agte på Herrens legeme (1 kor 11,29).

Jeg mener ikke, at en læremæssig bedømmelse skal bygge på gætværk om, hvor meget folk brænder for Jesus eller om de er åndelige brødre. Det kan vi nemlig kun gisne om. Læren og bekendelsen kan vi derimod kende med sikkerhed.

mht. at Jesus gik igennem lukkede døre (eller gennem væggen), så læs Joh 20,19.

Så vidt jeg husker prøvede Calvin dog at omfortolke dette til, at Jesus sneg sig ind gennem vinduet, fordi Calvin ikke troede på den menneskelige naturs delagtighed i guddommelige egenskaber. Igen en rationalistisk bortforklaring.

Du benægter tydeligvis, at Jesus er en gudmenneskelig person, når du nægter hans legeme del i guddommelige egenskaber, herunder muligheden for at være nærværende i brød og vin. Jesus gik gennem døre i sit naturlige legeme, hans blod kaldes Guds blod (ApG 20,28) og hans blod tilskrives magt til at rense fra synden (1 joh 1,7).

Det er sandt, at Skriftens Jesus er en anden Jesus end den, du kan fatte, hvis du lader dig styre af din fornuft. Det er, som Kingo skriver i sin fantastiske nadversalme (den gamle salmebog nr. 427) v. 6: “Hvordan det sker, det ved jeg ej, her har han ikke vist mig vej, min sans sig ej så højt bør sno, det er mig nok hans ord at tro”.

Lad dig ikke styre af din fatteevne og fornuft, men af Herrens ord, ligesom Paulus: “vi gør enhver tanke til en lydig fange hos Kristus” ( 2. kor 10,5)

“Og han tog et brød, takkede og brød det, gav dem det og sagde: »Dette er mit legeme, som gives for jer. Gør dette til ihukommelse af mig!« Ligeså tog han bægeret efter måltidet og sagde: »Dette bæger er den nye pagt ved mit blod, som udgydes for jer.”

Når Jesus siger at at “dette bæger” er den nye pagt, tror du så at bægeret er den nye pagt? Endvidere når Jesus giver disciplene et brød og siger til dem at det er Hans legeme, tror du så at brødet er Hans legeme, selv om han sidder lige ved siden af det?

Så vidt jeg kan se fortæller Guds Ord at Jesus Kristus legemligt er i Himlen pt. og ikke at han kommer til os sådan i bidder rundt omkring men at han først kommer legemligt til jorden igen ved Hans andet komme.

“For David steg ikke op til himlene, men siger selv: Herren sagde til min herre:
Sæt dig ved min højre hånd, indtil jeg får lagt dine fjender som en skammel for dine fødder! Så skal da hele Israels hus vide for vist, at den Jesus, som I har korsfæstet, har Gud gjort både til Herre og til Kristus .«” (ApG 2,34-36)

På den dag agter jeg at udrydde alle de folkeslag, som rykker imod Jerusalem; men over Davids hus og Jerusalems indbyggere vil jeg udgyde nådens og bønnens ånd, og de skal se hen til mig, ham de har gennemboret . De skal holde dødsklage over ham, ligesom man klager over sin eneste søn, og holde bitter sorg over ham, ligesom man sørger over sin førstefødte. (Zak 12,9-10)

Siger de derfor til jer: Se, han er i ørkenen! så gå ikke derud. Eller: Se, han er i kamrene! så tro det ikke. (Matt 24,26)

Brød og vin der er Jesus Kristus lyder for mig som en anden Jesus Kristus end den som Guds Ord vidner om (2 Kor 11,4).

Må Jesus lede dig, i Hans glæde, kh
Martin Willemoes Hansen

Arminianisme og calvinisme ligger slet ikke så langt fra hinanden, så det undrer mig ikke, at calvinister kan bruge samme rationalistiske redskab. Både arminianere og calvinister søger visheden om frelsen i sig selv og ikke i nådens objektive midler – ordet og sakramenterne. Arminianerne søger den i deres tilegnelse, calvinisterne i deres oplysning/genfødselsoplevelse.

Men Gud har givet sit ord, nøglemagten, dåben og nadveren for at vi kan være sikre på, at den nåde, Jesus har betalt, den er også virkelig uddelt og givet til os.

Gud har åbenbaret både at han har forudbestemt dem der frelses, at han alene virker troen og samtidig, at han vil at alle skal frelses og virkelig tilbyder og giver frelsen i nådens midler. Samtidig skyldes et menneskes fortabelse alene mennesket selv. Dette paradoks skal vi ikke forsøge at løse med vores fornuft, men må bøje os for Guds hellige ord.

Hvis du vil vide mere om den lutherske lære om den trælbundne vilje kan jeg anbefale dig at læse konkordieformlens artikler om disse ting med skriftebgrundelser: http://www.bookofconcord.com/fc-sd/freewill.html
http://www.bookofconcord.com/fc-sd/election.html

Måske er det her en ret sigende diskussion. At kalde Wesley og Wittfield for vranglære er langt ude. Allerede ordet “synergistisk lære” er et calvinistisk skældsord og vranrepræsentation af en armininianistisk tilgang. “Samarbejdet” består i at tage imod Guds frie gave. Og kan kun blive til en vranglære hvis det samtidig fratager Gud æren for frelsen – og det må påhvile en som dig at vise hvorledes dette er tilfældet, hvis du vil støde disse ud af det gode kristne fællesskab. Jeg kan ikke se hvorledes dette er muligt. Der er flere redskaber på hånden for teologer der ønsker at lægge vægt på menneskets ansvar for at tage imod evangeliet og samtidig bevare Guds suverænitet – fx Louis Molinas lære om Guds viden omkring counterfaktuelle sandheder af frie skabningers valg. (Også kaldet Middleknowledge hvis du vil google det.) Og da selv samme redskab kan hjæpe en calvinist kan jeg ikke se hvorledes de kan kaldes for kættere..