Der er en bestemt form for forkyndelse som går igen mange steder. Uafhængig af kirkeretning kan man ofte støde ind i ”DU KAN” forkyndelsen. En forkyndelse som fokuserer på hvad man er i stand til, og hvordan man komme op af det hul hvor man ikke oplever at man kan. Det er en form for forkyndelse man i udpræget grad oplever hos Hillsong (ja også Thomas Hansen fra Hillsong i København prædiker det her i stor stil), hos Torben Søndergaard og i trosmenigheder. Men det er så sandelig en man også kan opleve i mere traditionelle menigheder, og sågar i folkekirker kan man også høre det.

Umiddelbart er det meget forståeligt at sådan et budskab bliver prædiket. For det er jo et budskab som ved første øjekast lyder rigtig godt. Jeg kan noget, jeg er i stand til noget, og hvis bare jeg tager mig sammen så duer jeg. Så man er i stand til rigtig mange ting, og hvis man lige misbruger et bibelvers, så kan man jo slutte af med at sige ”For jeg formår alt i Ham som giver mig kraft”. Det er en forkyndelse som kan give folk et hurtigt pift i tilværelsen og lige give en lidt ekstra håb.

Men det svarer egentlig til mange af de hollywoodfilm der blev lavet under depressionen. De var også lavet for at give folk håb, selvom de i realiteten kun gav folk et tomt håb. Folk var dengang mere villige til at betale 5 cent for at gå en tur i biografen, i stedet for at bruge pengene på brød. For brødet gjorde at de var mætte en dag, men filmene kunne have budskaber som gjorde at man fik opløftet sit håb de næste 2-3 uger. Typiske film her var dansefilmene med sange som havde fangende omkvæd. Såsom ”Nice work if you can get it, and you can get it if you want”.

Det var selvfølgelig rart at gå ud af biografen og have det omkvæd I hovedet hvis man var arbejdsløs og havde brug for et job. Men det var ikke det samme som at man var sikker på et job. Så film der gav håb om en god fremtid, var ikke nødvendigvis det samme som at man fik en god fremtid.

På samme måde kan man heller ikke forvente at ”man kan” bare fordi at en prædikant stiller sig op og siger ”DU KAN”. Tilmed er der en fare i den forkyndelsesform som man ofte ignorerer. Nemlig at folk finder ud af at den ikke virker. For hvad sker der når folk har taget imod budskabet ”DU KAN”, men erfarer at de i virkeligheden ikke kunne?

Når man finder ud af at man ikke var i stand til det som prædikanten ellers så fint havde lovet at man kunne, så kigger folk ofte indad og gør det til ens egen skyld, i stedet for at erkende at det prædikanten sagde blot var en gang pseudohumanistisk selvhjælpsvrøvl med religiøse undertoner.


Hvad siger bibelen?
Bibelen handler ikke om hvad jeg kan, men viser netop at jeg slet ikke kan! Det er der dog en del prædikanter der ikke bryder sig om at prædike over, for det finder de ikke så opmuntrende at fortælle. Men sandheden er at hvis man viser dette, og samtidig er i stand til at vise det som bibelen også viser, nemlig at Jesus ikke blot er i stand til, men at Han også HAR gjort det vi ikke kunne for os, så er det en enorm frihed og velsignelse at finde ud af. For tænk engang at jeg der ikke var i stand til at gøre tingene godt nok. Jeg som prøvede at være en god far, en god ægtemand, en god kristen, en god samfundsborger o.l. jeg er kommet til kort igen og igen. Det kan godt være at andre der ser på mig udefra vil synes at jeg er alt dette, men i virkeligheden kommer jeg til kort den ene gang efter den anden. Det kan også godt være at der er en masse som jeg godt vil, både i kirke, arbejdsliv og privatliv, men jeg når ikke halvdelen af det når det kommer til stykket, på trods af at jeg har lyst til at kunne. Men i stedet for at blive nedslået og ødelagt over at jeg ikke når halvdelen af det jeg egentlig gerne ville, og i stedet for at blive deprimeret over at jeg kommer til kort igen og igen som menneske, så kan jeg glæde mig over at Jesus har gået hele vejen for mig. Han har gjort det jeg ikke kunne, Han har sejret over alle mine svagheder og fejl. Han har vist at der er kun eén bestemt person der er i stand til at kunne det hele, og det er Gud selv, som jo er Jesus. Det giver mig fuld grund til at holde mig til Hans kors og holde fast i at kun pga. Jesu offer på korset og Hans opstandelse kan jeg stå retfærdiggjort overfor Gud. Det skyldes ikke mig selv overhovedet, men kun Ham!

Når jeg finder ud af at Jesus kunne og Jesus kan, og at Han har givet mig del i Hans mægtige sejr over synden og døden. Så behøver jeg ikke længere leve op til en eller anden stor og smart standard som en prædikant der er mere fokuseret på smarte budskaber har sat op. Jeg lever under en ny frihed hvor jeg ikke længere kan gøre mig fortjent til mere, for alt hvad jeg får, det får jeg pga. det Jesus har fortjent. Det er altså ikke min fortjeneste der giver mig det, men Jesu fortjeneste. Det giver mig også en anden drivkraft. For hvor jeg under ”DU KAN” tilgangen gjorde det fordi jeg troede jeg var i stand til det, så kan jeg nu tjene Jesus fordi jeg er taknemmelig og har lyst til det fordi Han frelste mig. Og hvis jeg fejler, så er der plads til det. Jeg kan rejse mig op igen, fordi Han har givet mig nåde til at rejse mig. Så endnu engang rejser jeg mig ikke op pga. mig selv, men pga. Ham som gav mig et nyt liv til at kunne tjene på trods af at jeg ikke ”kunne”. Det er da stort, og en langt bedre forkyndelse end den anden, så hvorfor være så bange for at fokusere på Jesus, det er da bedre end at pumpe ens ego op til noget den ikke er i stand til alligevel.

Share on Facebook

Leave a Reply