Her vil jeg blot sige, at jeg tror på, at Jesus er God og menneske, desuden verdens frelser, og at han ved sin dø har sonet for mine synder, og at jeg frelses alene ved min tro på ham.. Og derfor vil jeg stadig fortsætte med at kalde mig kristen.

“og jeg vil så påstå, at Adventisterne er langt indenfor kirken. Alle kirker har trospunkter, alle kirker tager fejl i noget (som nt wright siger det – “jeg tror omkring 1/3 af min teologi er forkert, jeg ved bare ikke hvilken 1/3″). Men adventisterne “tror altså på Jesus” og at kalde det en ikke-kristen organisation er forkert. ”

Problemet er ikke at SDA tager fejl på nogle sekundære trospunkter, men at de tager fejl på de væsentlige trospunkter, så som hvem Jesus Kristus er og hvad evangeliet er. Deres kristologi er forkert og deres lære om mennesket er forkert. Jeg kan kun være enig med Paulus når han skriver, ledt af Gud Helligånden, “Jeg undrer mig over, at I så hastigt lader jer vende bort fra ham, som kaldte jer ved Kristi nåde, til et andet evangelium, som slet ikke er et evangelium; der er bare nogle, som forvirrer jer og søger at forvrænge Kristi evangelium. Men om så vi selv eller en engel fra himlen forkyndte jer et andet evangelium end det, vi har forkyndt jer, forbandet være han. Som vi allerede har sagt, siger jeg nu igen: Hvis nogen forkynder jer et andet evangelium end det, I tog imod, forbandet være han.” (Gal 1,6-9)

Det er interessant at bemærke at Ellen G. White modtog beskeder fra Gud via Engle,

‘I was shown the company present at the Conference. Said _the angel_: “Some food for worms, some subjects of the seven last plagues, some will be alive and remain upon the earth to be translated at the coming of Jesus.”‘ (Testimonies, Vol. 1, p. 131)

Ovenstående profeti blev fremsagt af EGW i 1856, og omhandle at nogle af de troende i 1856 ville blive forvandlet ved Kristi genkomst. Dette skete åbenlyst ikke, hvilket gør EGW til en falsk profet. SDA promovere stadigvæk EGW som en ægte profet og endvidere,

“Da hun [Ellen G. White] er Herrens budbringer, er hendes skrifter en varig og pålidelig sandhedskilde til trøst, vejledning, belæring og irettesættelse” (Trospunkt nr. 18, http://www.adventist.dk/Default.aspx?ID=214)

Et trosamfund som SDA, der ikke har kernedoktrinerne i orden og ovenikøbet ikke vil omvende sig fra at promovere en falsk profet, kan ikke med rette blive kaldt for et kristent trossamfund.

“Du kan lige så godt sige: protestanter har generelt et indsnævret billede af forsoningen – derfor tror de ikke på den rigtige Jesus – derfor er de ikke kristne. Ingen tror på “den rigtige Jesus” (”endnu i et spejl i en gåde” du ved).”

Interessant, det kunne være rart om du skrev hvor protestanterne tager fejl med hensyn til Jesu Kristi forsoning, endvidere taler vi ikke om småting med hensyntil SDA’s “jesus”. At man kan blande Ærkeenglen Mikael sammen med Jesus Kristus, og gå helt fejl af hans menneskelige natur, er ikke bare en bagatel. Jesus Kristus ville åbenlyst selv have os til at tro på Ham og ikke på andre falske Kristus’er,

“Hvis nogen da siger til jer: Se, her er Kristus! Se dér! så tro det ikke; for der skal fremstå _falske kristus’er_ og falske profeter, og de skal gøre tegn og undere for om muligt at føre de udvalgte vild” (Mark 13,21-22).

“Mht sjælens udødelighed så er GT et meget dårligt sted at lede, hvis du vil finde argumenter, der støtter dit synspunkt. Bortset fra ganske få poetiske passager er GT renset fra forestillinger om livet efter døden. Og der hvor der tales om død, tales der om destruktion.”

Det vil være rart om du bakkede dine påstande op (at der er tale om destruktion), endvidere er det interessant at se, at både Vagttårnet og SDA afvise passager i både GT og NT, når de er i uoverensstemmelse med deres trospunkter, med den begrundelse, at de er symbolske, poetiske eller ligninger (fx Luk 16,19-31. Genre er vigtig, men det ændre ikke ved den sandhed som de pågældende passager omhandler. Altså om jeg omtaler en sandhed i poetiske vendinger, eller ej, ændre ikke ved budskabets sandhed.

“I modsætning taler fx 1 kor 15, 42-56 om det forgængelige vs det uforgængelige..”

Uforgængelighed (aphtharsia) er en kombination af to græske ord, der bogstaveligtalt betyder ikke forgå. Det betyder “tilstanden af at være ude af stand til at gå til, forgå, henfalde, degenerere”. Ordet bruges til at beskrive Gud i Rom 1,23 og opstandelseslegemet i 1 Kor 15,42, 50 og 52-54.

Udødelighed (athanasia) er også en kombination af to græske ord, som bogstaveligtalt betyder “ingen død”. Dette ord betyder “eksistens der aldrig ophører” eller “tilstanden af at være ude af stand til at dø”. Det bliver brugt til at beskrive opstandelseslegemet i 1 Kor 15,43,53.

Det handler altså ikke om sjælens udødelighed, men om opstandelseslegemet.

‘eller tag 1 Tim 6, 14-16: “indtil vor Herre Jesu Kristi tilsynekomst, v15 som den salige og eneste hersker, kongernes konge og herrernes herre, skal lade os se, når tiden er inde, v16 han, den eneste, som har udødelighed og bor i et utilgængeligt lys, og som intet menneske har set eller kan se. Ham være ære og evig magt! Amen.”’

Forskellen mellem Guds udødelighed og sjælens udødelighed, er at Gud har “essentiel udødelighed”, hvilket henviser til et liv som hverken har begyndelse eller ende (Sl 90,1-2), mens mennesket (legeme og sjæl/ånd) har en begyndelse ved undfangelsen. Der er forskellige typer af udødelighed, fx de retfærdige som kommer i Himlen vil være udødelige, men ikke i samme forstand som Gud er udødelig (essentiel udødelighed).

“Forøvrigt er jeg ikke adventist.”

Okay

I Jesu glæde, kh
Martin

og jeg vil så påstå, at Adventisterne er langt indenfor kirken. Alle kirker har trospunkter, alle kirker tager fejl i noget (som nt wright siger det – “jeg tror omkring 1/3 af min teologi er forkert, jeg ved bare ikke hvilken 1/3″). Men adventisterne “tror altså på Jesus” og at kalde det en ikke-kristen organisation er forkert. Du kan lige så godt sige: protestanter har generelt et indsnævret billede af forsoningen – derfor tror de ikke på den rigtige Jesus – derfor er de ikke kristne. Ingen tror på “den rigtige Jesus” (”endnu i et spejl i en gåde” du ved).

Mht sjælens udødelighed så er GT et meget dårligt sted at lede, hvis du vil finde argumenter, der støtter dit synspunkt. Bortset fra ganske få poetiske passager er GT renset fra forestillinger om livet efter døden. Og der hvor der tales om død, tales der om destruktion.
I modsætning taler fx 1 kor 15, 42-56 om det forgængelige vs det uforgængelige.. eller tag 1 Tim 6, 14-16:
“indtil vor Herre Jesu Kristi tilsynekomst, v15 som den salige og eneste hersker, kongernes konge og herrernes herre, skal lade os se, når tiden er inde, v16 han, den eneste, som har udødelighed og bor i et utilgængeligt lys, og som intet menneske har set eller kan se. Ham være ære og evig magt! Amen.”

Forøvrigt er jeg ikke adventist.

mvh

Bare til din orientering, så er jeg ikke lutheraner.
For det andet vil jeg gerne klargøre at jeg ikke henviser til den enkelte adventist, men til SDA-kirken som organisation. SDA fremføre 28 trospunkter og siger følgende om dem,

“Disse trospunkter, som her fremsættes, udtrykker Syvende Dags Adventisternes opfattelse af Skriftens lære.” (http://www.adventist.dk/Default.aspx?ID=196)

Når disse trospunkter indebære en autoritet der sidestilles med Bibelen (EGW) og et andet evangelium (1844, den undersøgende dom etc). Ja, så bliver jeg nød til at følge Bibelens anvisninger og afvise SDA som værende en kristen organisation.

Med hensyn til sjælens udødelighed (som adskiller sig fra Guds udødelighed, Gud er evig, det er sjælen ikke, den er skabt, sammen med legemet), så er denne lære ikke fra nogen græsk tænkning, men direkte fra Bibelen. Overvej følgende,

“_Dødningene vånder sig_, de som bor under vandene. Dødsriget ligger åbent for Gud, underverdenen ligger utildækket.” (Job 26,5-6)

Hvis sjælen ophøre med at eksistere, hvordan kan disse sjæle (dødningene) vånde sig i dødsriget?

“Dødsriget dernede ryster, når du kommer; dødningene vækkes op, alle jordens herskere; alle folkenes konger rejser sig fra deres troner. De hilser dig alle med disse ord: »Også du er blevet afmægtig ligesom vi, nu ligner du os.” (Es 14,9-10)

Disse sjæle i dødsriget hilser på den nyankomne, de ser ikke ud til at være hørt op med at eksistere.

Ligesom treenigheden ikke er nævnt i skriften, er heller ikke sjælens udødelighed nævnt i skriften. Dette ændre dog ikke ved det faktum at Skriften i sin helhed lærer os begge disse koncepter.

Jeg vil gerne invitere dig til at lægge alle de adventistiske blade, bøger, bibeler, studier etc. til side i en længere periode og bare læse Bibelen.

I Jesu glæde, kh
Martin

Din bemærkning om visse lutheraneres opfattelse af Luthers skrifter kan da godt ske at være sand. Men det er i så fald ikke noget, de har lært hverken af Luther eller den lutherske kirke.

Såvel Luther som den lutherske kirke lærer, at man skal følge Luthers læreskrifter, for så vidt de er i overensstemmelse med Bibelen. Luthersk lære defineres af Konkordiebogen, som indeholder en 9-10 læreskrifter, inkl. tre oldkirkelige bekendelser. Derudover henviser der til Luthers læreskrifter om bl.a. nadveren. Men i sig selv har Luthers skrifter ingen værdi, og Luther gør aldrig krav på at skulle adlydes, fordi han skulle have fået en profeti eller en åbenbaring. Han forlanger tværtimod, at vi skal tro, lære og bekende, hvad Skriften lærer os. Ikke andet.

Den lutherske kirke har lige siden fastholdt, at Konkordiebogen(s skrifter) er i fuld overensstemmelse med Skriften. Vi bekender os til Konkordiebogen, fordi vi har undersøgt indholdet og fundet, at den er i overensstemmelse med Skriften.

Det forholder sig ganske anderledes med Ellen G. Whites skrifter. De er ikke og har aldrig været ortodokse i betydningen “retlærende.”

Dit indlæg har i øvrigt andre forkerte påstande. Din tolkning af 1 Mos 3 som begrundelse for, at sjælen ikke er udødelig, følger ikke af teksten. Sjælens udødelighed er ikke det samme som evigt liv. Det første gælder alle, som det fremgår af bl.a. Luk 16,19-31. Det evige liv gælder dem, der lever i tro på Guds løfter.

Din tolkning af Matt 25 er overfladisk. Man frelses ikke på grund af gerningerne, men gerningerne viser, hvem der har troen.

Mvh.

Georg

Mht adventisters teologi, så er den for det første forskellig fra adventist til adventist og for det andet langt indenfor “det ortodokse”.
Mht Ellen G White så ved jeg, at der er lutheranere der ser Luthers skrifter som “en varig og pålidelig sandhedskilde til trøst, vejledning, belæring og irettesættelse.”
Og det har ført mindst lige så meget på afveje som EGW evt har.

Så synes jeg, at det er ret disrespektfuldt at påstå, at mennesker ikke tror på “den rigtige Jesus”. Især når dit argument er, at mennesket har en udødelig sjæl/ånd.
Man behøver ikke lede længere end 1 mos 3 for at finde det første gode modargument: “Og Gud Herren sagde: »Nu er mennesket blevet som en af os og kan kende godt og ondt. Bare det nu ikke rækker hånden ud og også tager af livets træ og spiser og lever evigt!«”

I jødisk tænkning er det fuldstændig umuligt at skille mennesket i legeme/sjæl/ånd på den måde som du gør. Det er en græsk tænkning, der kommer ind og påvirker det, man sagtens kan argumentere for er det “bibelske menneskesyn” – og som er det for millioner og atter millioner af kristne i dag.

Forøvrigt når du er så glad for at bruge Matt 25 i argumentation, så er du vel opmærksom på, hvordan fårene bliver skilt fra bukkene? Dem, som har gjort gode gerninger er de retfærdige, og dem som ikke har er de uretfærdige. Det vil altså sige, at hvis man gør gode gerninger, så slipper man for helvede i følge dig?
Min pointe er, at du tager en del af teksten og bruger så det passer ind i din tolkning, og så smider resten væk. (medmindre du selvfølgelig mener, at man slipper for helvede ved at gøre gode gerninger – det ville være konsekvent).

Jeg tror, at du kan bruge dine mange gode kræfter bedre, end på at påstå at mennesker, der siger de er kristne i virkeligheden ikke er det..

pax et bonum- steph

“Jeg leste det du skrev til både Linealis. Jeg synes det er trist at du beskriver Adventister som ikke-kristne.”

Ja, jeg synes også det er trist, men ikke destomindre sandt.

“Paulus skriver i 1. Korinterne 15 at gjennom å tro på evangeliet blir en frelst, og han fortsetter så med å si hva som er evangeliet: Kristus døde for våre synder, han ble begravet og han sto opp igjen den tredje dag (vers 1-4). Dette er også det evangelium som Adventkirken tror på, i likhet med andre kristne kirker; at Jesus er Messias, Guds sønn, at han døde for oss og at han sto opp fra de døde, for at hver den som tror på ham ikke skal gå fortapt men få evig liv.”

Der er mange grupper som holder sig til det skriftsted, fx mormoner og Jehovas Vidner. Problemet er at Paulus mener noget helt bestemt med hvert ord. Eksempelvis hvem Jesus er og hvad det betød at Jesus genopstod. De kristnes Jesus er forskellig fra SDA’s “jesus”, som jeg indledte med at forklare i mit svar til Linealis.

“Adventkirken skiller seg fra noen andre samfunn ved at de tror at man oppstår til evig liv først når Jesus kommer igjen (flere andre kirkesamfunn tror også dette, mens andre tror at en kommer til himmelen, eventuelt helvete, med en gang.) Men er dette et frelsesspørsmål?”

Dette punkt er et vigtigt punkt, for det handler om menneskets natur (Ånd/sjæl og legeme), hvilket igen smitter af på Jesu Kristi natur og så er vi inde på frelse. Kan man tro på en anden Jesus Kristus end den bibelske og være frelst?

Endvidere begynder det evige liv for en kristen, når denne bliver født på ny og ikke først ved opstandelsen, “Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, _har_ evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet.” (Joh 5,24) Læg mærke til at den frelste har (nutid) evigt liv og ikke kommer for dommen.

Her er et kristent svar angående SDA’s teologi om sjælesøvn: http://exadventist.dk/content/view/6/8/

‘Du beskriver blant annet “Adventkirken’s Jesus” som “en jesus der ved sin død sover tre dage i jorden i ikke eksistens”. Jesus sier selv at han ikke var i himmelen i de tre dagene han lå i graven. “Rør meg ikke” sa han til Maria Magdalena da hun kom for å besøke graven den tredje dagen, “for jeg har ennå ikke steget opp til Far.” (Joh 20.17)’

Jesus taler ikke om at han ikke har været i Himlen, men derimod at han ikke er opfaret til Himlen legemligt (I et herlighedslegeme), hvilket han først gør i ApG 1,9. Da Jesus Kristus døde legemligt på korset, men ikke åndeligt hans menneskelige natur blev aldrig adskilt fra hans guddommelige natur, hans ånd/sjæl gik til Gud, han udåndede ikke bare på korset, “Da Jesus havde fået eddiken, sagde han: »Det er fuldbragt.« Og han bøjede hovedet og opgav ånden.” (Joh 19,30) Der er en interessant parallel her til, hvor Stefanus beder Jesus om at modtage hans ånd, ved hans død, “Så stenede de Stefanus, mens han bad: »Herre Jesus, tag imod min ånd!«” (ApG 7,59). Passagen giver ingen menining overhovedet, hvis der bare er tale om Stefanus’ ånde, men derimod megen mening, når der er tale om hans indre menneske (ånd/sjæl). Endvidere er fortæller Guds Ord os at Jesus Kristus nedfor til dødsriget,

“For også Kristus led én gang for menneskers synder, som retfærdig led han for uretfærdiges skyld for at føre jer til Gud. Han blev dræbt i kødet, gjort levende i Ånden, og i den gik han til de ånder, der var i fængsel, og prædikede for dem; det var dem, som var ulydige, dengang Gud ventede langmodigt i Noas dage, da arken blev bygget; i den blev nogle få, nemlig otte sjæle, frelst gennem vand.” (1 Pet 3,18-20).

Læg mærke til sammenhængen, der tales først om Jesu forsonende død på korset, dernæst at han prædikede for ånder i fængsel, de som var ulydige da Gud udslettede hele menneskeheden på nær 8 i Noas dage. Hvis man prædiker for nogen, ja så må de naturligvis være ved bevisthed, ellers giver det ingen mening at prædike for dem.

Endvidere, hvis Jesus ophørte med at eksistere (i 3 dage) da han døde på korset, så vil den Jesus som kom efter de 3 dage være en anden Jesus end den Jesus som døde på korset. Dette er et meget væsentligt punkt, for den kristne Jesus Kristus ophørte _aldrig_ med at eksistere. Paulus advarer om andre Jesus’er, “I finder jer jo kønt i, at der kommer nogen og prædiker en anden Jesus end ham, vi prædikede, og at I får en anden ånd end den, I fik, og et andet evangelium end det, I tog imod.” (2 Kor 11,4).

Den adventistiske “jesus” adskiller sig også fra den bibelske Jesus i den hensende at han regnes for Ærkeenglen Mikael,

“Ellen G. White skriver: “Englens ord: ‘Jeg er Gabriel, som står for Guds åsyn’, viser os, at han indtager en høj stilling i de himmelske boliger. Da han kom med et budskab til Daniel, sagde han: ‘Men jeg skal fortælle dig, hvad der står i Sandhedens Bog – ikke en eneste vil hjælpe mig imod dem, undtagen Mikael (Kristus), jeres fyrste.’ (Daniels Bog 10,21)” (THE DESIRE OF AGES [Den store Mester], s. 99)”

og

Ellen G. White angiver: “Mikael, eller Kristus, kom ned fra himlen, med englene der havde begravet Moses, efter at han [Moses] havde været i graven for en kort tid, og rejste ham fra de døde og tog ham med til himlen”. (SPIRITUAL GIFTS, bind 4a, s. 58) Moses blev efter en kort tid i graven, oprejst af Jesus og englene. Hvor er dét nogen sinde angivet? “Jeg vidner for enhver, der hører profetordene i denne bog: Føjer nogen noget til dem, vil Gud tilføje ham de plager, der er skrevet om i denne bog” Åb 22,18

Var Ellen G. White korrekt i at Jesus er ærkeenglen Mikael? Eller underviste hun vranglære?

Se et kristen svar til SDA’s påstand om at Jesus Kristus er Ærkeenglen Mikael, http://exadventist.dk/content/view/9/11/

“Når det gjelder helvete, 1844 og Ellen White så ser jeg ikke på dette som frelsesspørsmål. Jeg tror at det er vår tro, vår tillit og vårt forhold til Jesus som frelser oss, uavhnegig av hvor mye kunnskap vi har om alt mulig. En kristen er en som har sin identitet i Jesus Kristus, og som velger å stole på og elske Ham.”

Igen, hvilken Jesus Kristus? Den bibelske eller den adventistiske? Har ens frelse noget at gøre med hvilket evangelium man tror på? SDA’s lære om 1844 angiver at forsoningen ikke blev fuldbragt på korset (se mit svar til Linealis)” Det vil jeg vove at påstå er et andet evangelium end det som Jesus og Hans apostle proklamerede i Bibelen, Jesus selv sagde “Det er fuldbragt!” (Joh 19,30).

De tidlige kristne som omvendte sig fra synd til Jesus Kristus, de brændte deres bøger som var i modstrid med Guds Ånd, er du villig til at vende dig bort fra Ellen G. White og hendes mange mange bøger, hvis det viser sig at hun er en falsk profet? Læg mærke til Jesu ord, “Mange falske profeter skal stå frem og føre mange vild” (Matt 24,11).

“Gud ønsker at vi skal elske ham og elske våre neste som oss selv, ikke at vi skal tilbe Ham av frykt (Rom 8.15) for å bli torturert av ham, eller bruke energien vår på å sørge for at vi selv ikke ender opp på dette evige pinested.”

Rom 8,15 taler om kristne som ikke længere bør frygte Helvede, for de er blevet frelst fra Guds vrede. Endvidere ændre det ikke ved det faktum at mange mennesker vil gå bort til evig straf. Bred er vejen der føre til fortabelse.

Frygt og tilbedelse hænger også sammen, “Jeg så endnu en engel flyve midt oppe under himlen; den havde et evigt evangelium at forkynde for dem, der bor på jorden, og for alle folkeslag og stammer, tungemål og folk, og englen sagde med høj røst: _Frygt Gud_ og giv ham ære, for timen er kommet, da han dømmer. _Tilbed ham_, som har skabt himmel og jord og hav og kilder.

Læg mærke til at begyndelsen til kundskab er at frygte Herren (Ordsp 1,7).

“Frykt er det motsatte av kjærlighet og jeg tror ikke på evangelisme basert på redselspropaganda. (Johannes brev 4.18)”

Du siger “jeg tror”, det er interessant, for vi kan hurtigt skabe en Gud efter vores eget hoved. Det skal vi passe på med og i stedet gå til Guds Ord for at forstå hvem Gud er. Er det rædselspropaganda når Jesus siger, “Og hvis dit øje bringer dig til fald, så riv det ud og kast det fra dig; du er bedre tjent med at gå ind til livet med ét øje end med begge øjne i behold at _kastes i Helvedes ild._” (Matt 18,9)

Kærlighed er _ikke_ det modsatte af frygt, det modsatte af kærlighed er had og det modsatte af frygt er ikke frygt. Guds kærlighed (Jesus Kristus), fordriver frygten for straf når en synder omvender sig og sætter sin lid til Ham som sin Frelser og Herre. Gud vil straffe de uretfærdige (Matt 25,46).

‘Når det gjelder min personlige tro om hva helvete innebærer skapte René en del tanker i meg da han skrev “Læg også mærke til din egen tvivl. Du skriver “Jeg håber det”. Det kan du ikke bygge på, du er nødt til at vide. Den eneste måde du kan vide på er ved at søge i Guds ord, for den ved vi er sand. Det regner jeg med at du er enig med mig i.”’

Som jeg skrev ovenfor, så må vi lade os forvandle af Guds Ord i alle henseender.

“Og jeg er helt enig med René. Jeg har valgt å bruke noe tid på å studere Bibelen mer med tanke på å finne ut mer om helvete og jeg vil skrive en bibelsk begrunnelse på min endelige konklusjon. Den vil mest sannsynlig bli å finne på bloggen min i løpet av uken ”

Jeg kan foreslå dig at lægge alle adventistiske skrifter til side i en periode og kun læse Bibelen.

“Ellers vil jeg bare si at romerne kapittel 14 er en tekst som jeg setter pris på å lese når debatter som dette dukker opp. At det er uenigheter innenfor kristendommen er noe som har vært i lang tid, og Paulus krever ikke her at de alle blir enige.”

Tydeligvis er kristne uenige på mange punkter, men de er ikke uenige når det kommer til det ganske basale, som evangeliet og Guds natur. Det er netop her SDA adskiller sig fra kristendom og vi som kristne er kaldet af Gud til “skarpt i rette med dem (som føre vranglære), så de kan blive sunde i troen” (Tit 1,13).

“Forskjeller vil det alltid være, og det som er viktig er å ikke dømme hverandre.”

Det er ikke korrekt, vi skal dømme hinanden, dog ikke hyklerisk (Matt 7,1-5) eller uretfærdig, som Jesus selv siger”Døm ikke efter det ydre, men fæld en retfærdig dom!«” (Joh 7,24).

“Det er som sagt troen på Gud som er det grunnleggende, vår identitet i Jesus Kristus. Og jeg tror Himmelen vil være full av mennesker fra mange ulike menigheter, inkludert Adventister. Mennekser som satte sin lit til Jesus.”

Jeg tror helt sikkert at der er kristne indenfor Jehovas Vidner, Katolicismen, Mormonismen og Adventismen. Størstedelen af dem, efter de er blevet født på ny, kommer ud af de respektive organisationer og bliver ganske almindelige bibltro evangeliske kristne. Dem som er født på ny og endnu ikke nået at komme ud af organisationen, vil selvfølgelig gå hjem til Jesus Kristus ved deres død.

“Å være innskrevet i medlemsboken i kirken og å være innskrevet i livets bok er ikke det samme ”

Helt sikkert.

I Jesu glæde, kh
Martin

Ang. det Martin skriver, så er der flere ting i det som jeg ikke har forstand på, og som jeg derfor ikke her vil tage stilling til. Men ang. jeres grundlægger Ellen G.White ser jeg nogle alvorlige problemer. At hun bl.a. forudsagde at der ville være nogle af de adventister som levede 1856 som ville opleve at Jesus ville komme tilbage i deres livstid er ifølge bibelen med til at definere hende som en falsk profetinde. For de er jo alle døde i dag. Der skulle så vidt vides være flere profetier fra hendes side af som heller ikke blev til noget. Den med 1856 står her: http://www.exadventist.com/book/sda_book_17.html

Det er sådan noget der får mig til at undres over at man hos adventisterne stadig forholder sig til Ellen G White som en profet, når det har vist sig at hun profeterede ubibelsk og forkert indtil flere gange.

Men undersøg nu først det med evigheden, og få en bibelsk vinkel på det. Jeg ser frem til at læse hvad du når frem til på din blog. Så send gerne en mail når det kommer dertil.

Venligst René