For hvis han virkelig var kristen, så burde han også prædike evangeliet. Det gør han ikke, og hvis du ikke tror mig, så hør nedenstående video, hvor en af Rob Bells prædikener vil blive analyseret af Chris Rosebourgh og Ken Silva. Det er nu ikke fordi der er brug for den store analyse, så den er mere med til at skabe en underholdende tilgang til Rob Bells forsøg på at forkynde. Det er der til gengæld også brug for. For hvis jeg sad i en kirke og hørte sådan en gang pladder som det Rob Bell gør her, så ville jeg enten begynde at græde over hvor dårligt det var, eller også rejse mig at gå. Det er nu meget sjovt at Rob Bell i hans forkyndelse kalder Chris Rosebourgh for en hund. Heldigvis tager Chris det ikke særlig tungt, han er vant til at blive kaldt værre ting end det.

De to mest tossede ting der sker i denne prædiken er dels en mærkværdig start på prædikenen. Hvor Rob Bell indleder med nogle meget underlige åndedrætsøvelser. Han ånder retfærdighed, han ånder fred, han centrerer sig selv ved at trække vejret. Det gør resten af forsamlingen forresten også. Men det der er mest morsomt er hans måde at definere hvem der er falske lærere. Det burde enhver fast læser af denne blog høre. For Rob Bell konkluderer at en falsk profet er en der siger at hans kirke er bedre end andres. Den slags skal man passe rigtig rigtig meget på siger han, for det er de hunde vi skal tage os i agt for. Men lige bagefter han har sagt det. Så begynder han at fortælle hvor meget bedre deres kirke er i forhold til andre. Og den får ikke for lidt. De er virkelig bedre end alle de andre fundamentalistiske hyklere. Og uden at lægge mærke til det har Rob Bell defineret sig selv som falsk profet. Den del er meget afslørende for Rob Bells mangel på teologisk forståelse. Der er mange der er fascineret over at Rob Bell kan udtale hebræiske ord, på en smart måde. Men problemet er at han tager dem ud af sammenhængen og ikke formår at bruge dem bibelsk. Men tjek selv efter.

Når man hører Rob Bell prædike så bør man i endnu større grad undre sig over at hans tåbelige ubibelske Nooma videoer bliver vist på ungdomsmøder i kirker landet over. Man siger at de er gode til at give unge et forhold til Gud. Problemet er bare at de giver unge et forkert forhold til Gud. Hvis du ikke tror mig, så søg på Rob Bell i søgefeltet og se hvad der er blevet skrevet og dokumenteret om ham og hans videoer. Hvad jeg skriver om Rob Bell er ordentligt undersøgt, og ikke baseret på rygter, men på hvad han selv siger.

Men her er videoen. Den er ret lang, ja så lang at jeg kun forestiller mig at ganske få af læserne vil se/høre det hele. Men jeg vurderer at der her, bliver lagt så fin dokumentation på bordet at man ikke længere behøver være i tvivl om Rob Bells frelse. Den er ikke tilstede, han er ganske enkelt en fortabt synder der tror han kender Gud, men aldrig har mødt ham.

Videoens lydside kan også høres som mp3 på dette link og dette link. Det er to udsendelser som Chris Rosebrough fra Pirate Christian Radio der har produceret. Man skal dog lige springe lidt i dem for at komme hen til Rob Bell analysen. Personlig synes jeg Chris Rosebourgh er lidt problematisk på nogle områder. Jeg synes at han mangler en lidt mere ydmyg tilgang nogle gange, men han har en god bibelsk tilgang. Han er forresten lutheraner, mens Ken Silva er Baptist. Har du ikke tid til at høre det hele nu, så hør den evt i bidder. Det kan den godt klare.

Share on Facebook

24 Responses to “Rob Bell er ikke kristen!”

  1. Synderen -)V(- Says:

    Er det ikke et skægt sammentræf at det netop er de kristne som slås mest indbyrdes og konstant ligger i fejder med hinanden? LOL kristendemokraterne!

    Overtro er menneskehedens svøbe LOL

  2. René Vester Says:

    Du glemte vist at læse overskriften. Rob Bell er ikke en kristen. Så det du siger er at Rob Bell er en kristen. Så eftersom du siger det, kunne du så ikke fortælle mig hvad en kristen er?

    Eller også kunne du svare mig på dette. I fald jeg har ret i at Rob Bell ikke er en kristen, og det skyldes at han ikke prædiker evangeliet. Og i fald at jeg har ret i at bibelens advarsel om evig fortabelse i et sted der kaldes Helvede hvor der er så ulideligt varmt, og så tørt og hvor luften er giftig og det hele er en lang forfærdelig pine. Hvis jeg har ret i det, og Rob Bells forståelse af Helvede er forkert, er det så ikke ret af mig at advare imod Rob Bell, og istedet peger på det sande evangelium. Et evangelium der viser vej til Jesus og skaber forståelse for hvorfor vi har brug for at omvende os?
    Jeg spørger bare.

  3. Synderen -)V(- Says:

    Rob Bell vil selvfølgelig mene at han er en rigtig kristen mens du ikke er det LOL

    Udover det, så vil du helt sikkert komme i Helvede meget snart fordi du fejlagtigt påstår at jesus er guds søn*. Der vil du blive udsat for alskens lidelser bl. a. tvunget til at drikke gift og kogende vand så dine involde eksploder**.

    (* Iflg. Islam)
    (** Iflg. Koranen)

  4. steffen Says:

    forskellen på Rob Bell og René er, at Bell ikke ville udtale sig om Renés tro. Hvilket taler til hans fordel.

    Derudover undrer det mig, hvor lavt du vil synke i forsøget på at angribe Bell, René.

    Ham der har lavet det indslag lider jo tydeligvis af seriøse mindreværdskomplekser. Jeg har hørt de første 10 minutter, og jeg fatter ikke at nogen kan tage det seriøst.

    Selvom han så havde begrundet kritik (hvilket der ikke var noget af de første 10 min), så mister han da enhver troværdighed og integritet ved at spille standup-komiker. Hvis han virkelig tager ‘Guds ord’ så seriøst, som han hævder, så burde han nok ændre stil temmelig kraftigt.

    Og man må jo bare tage sig til hovedet over hans dissekering af Bells prædiken. Hvis man har hørt “De sorte spejdere” på P3, så vil man vide at man kan få alt (alt!) til at fremstå latterligt ved at dissekere ting på den måde.

    Hans “hvor står det i Bibelen?” er så himmelråbende dumt, at jeg savner ord.

    Ved din pastor godt, at du laver sådanne angreb mod andre kristne, René? Jeg vil formane dig til at stoppe.

    Mvh
    steffen

  5. Synderen -)V(- Says:

    Rob Bell er blot en prædikant der har valgt en anden type kristendom end den dogmatiske, en slags ‘light’ udgave om man vil. Han har blandt andet skrevet bogen “Sex God” og udgivet DVD’n “The Gods Aren’t Angry”.

    Man kunne kalde det homøpatisk kristendom.

    Citater: “I affirm the truth anywhere in any religious system, in any worldview. If it’s true, it belongs to God.”
    “This is not just the same old message with new methods. We’re rediscovering Christianity as an Eastern religion, as a way of life.”

    Den mand er lige efter mit hoved!

  6. René Vester Says:

    Kære Steffen
    Det er interessant at du som de fleste andre emergente går efter personen (mig), men ikke efter læren. Jeg har dokumenteret hvad der præcist er galt med Rob Bells lære. Mens du blot har sagt, lad være med at angribe Rob Bell. Hvorfor kan du ikke istedet forsvare Rob Bell, og vise hvorfor du mener hans lære er i orden? Hvis jeg havde skrevet de samme ting og ikke sat navn på, så ville du sandsynligvis være ligeglad. Men nu skrev jeg “Rob Bell er ikke kristen” og det har jeg ment i lang tid, jeg har vist hvorfor gennem lang tid, og det vil jeg stå på indtil den dag han omvender sig fra sin vildfarelse. For jeg har ondt af manden, men det betyder ikke at jeg ikke må advare andre om ham.

    Og du kan bare formane alt det du vil Steffen. Jeg ville dog ønske der var nogen fra din kirke der formanede dig til at fjerne din promovering af universalisme på din blog. For hvis din kirke ikke tager det op, er det et dårligt image din kirke får, når de ikke kan gøre op med alvorlig vranglære som det.

    Men næste gang du kommenterer glæder jeg mig til at se noget teologisk begrundelse. Det burde du jo være istandt til efter at have gået på en af landets fineste bibelskoler Salt-akademi.

  7. Susan Møllerskov Says:

    Steffen, du har ret i, at når man taler om Guds ord som på denne video, det skulle gøres på en mere seriøs måde. Men alligevel har man ikke ret til at kommentere på indholdet, indtil man har hørt det hele. Fordi hvis du havde hørt det hele, ville du have oplevet, at Rob Bell faktisk udtalte sig om andres tro.
    Rene, er det muligt at få opslået en definition om, hvad er en kristen? Jeg synes, at det mangler i denne postmoderne kirkeliv.

  8. Susan Møllerskov Says:

    En ting mere – i Filipperbrevet som Rob Bell underviser om i den ovenstående video, udtaler Paulus sig om andres tro. Og han siger det ikke på en særlig pæn måde.

  9. René Vester Says:

    Til Steffen
    Susan har fuldstændig ret. Rob Bell udtaler sig om andres tro i denne udsendelse, og han gør det faktisk mere brutalt end mig. Han kalder folk for hunde. Det har jeg dog endnu ikke gjort, men ser ikke noget forkert i at gøre det, fordi Paulus, Johannes Døberen og ja selv Jesus bruger hårde udtryk om dem der prædiker vranglære. De to sidste bruger ord som øgleyngel. Var det forkert af dem? (ja det var et retorisk spørgsmål). Desværre for Rob Bell gør han det på et forkert grundlag, pga en elendig hermeneutisk tilgang til skriften. Han misbruger skriften (du kan jo selv høre efter om det ikke er rigtigt). Derfor er Rob Bells konklusion om hvem der er hunde og hvem der ikke er, ubrugelig.

    Jeg vil dog give dig det Steffen, at jeg godt kan forstå at du ikke brød dig om den måde indledningen i udsendelsen var på. Men jeg havde faktisk gjort opmærksom på det i indlægget. Jeg skrev: “Personlig synes jeg Chris Rosebourgh er lidt problematisk på nogle områder. Jeg synes at han mangler en lidt mere ydmyg tilgang nogle gange, men han har en god bibelsk tilgang.”
    Og det er vel at mærke den bibelske tilgang der er vigtigst. Det kan godt være at Rob Bell lyder mere rar når han snakker, det gør Joel Osteen også. Men det hjælper ikke på vranglæren at man prædiker den med et smil.

    Forresten så har jeg nogen jeg står til ansvar for, og nogen som jeg tager alvorligt hvis de mener jeg har brug for at blive formanet. Det kan jeg godt tage imod, fra dem af. Fordi jeg ved de elsker Jesus, og kender Hans ord, og sætter det ord højt. Den slags modtager jeg formaning fra, og vurderer formaningerne på skriftens grundlag. Hvis jeg er uenig i en formaning forklarer jeg hvorfor, og hvis det ikke viser sig at passe, så omvender jeg mig. Og jeg vil gerne give adresserne på dem jeg taler om, hvis du har brug for at henvende dig til dem.

  10. steffen Says:

    @synderen: “homøpatisk kristendom” – der slår mit ordforråd vist ikke til. Hvad mener du med det?

    Citaterne du kommer med er helt fine. Ikke noget “light” over dem. Tværtimod.

    @rené: Nu har jeg ikke hørt udsendelsen, men jeg kunne ikke forestille mig, at Rob Bell sagde om navngivne personer, at de ikke var kristne. Men hvis du giver mig et minuttal på et sted, hvor han gør det, så vil jeg gerne høre det.

    Og ja, Jesus sagde “øgleyngel” til farisæerne, som forsøgte at sætte grænser for, hvem der var indenfor og udenfor i Guds rige..

    Forøvrigt stoler jeg helt på, at du har nogen at være ansvarlig overfor.

  11. Susan Møllerskov Says:

    Steffen,

    For min skyld er Rob Bell ikke min rolle model, men læs hvad Paulus siger:

    2Ti 4:10 thi Demas forlod mig, fordi han fik Kærlighed til den nærværende Verden, og drog til Thessalonika; Kreskens drog til Galatien, Titus til Dalmatien.
    2Tim 4:11 Lukas er alene hos mig. Tag Markus og bring ham med dig; thi han er mig nyttig til Tjenesten.
    12 Men Tykikus har jeg sendt til Efesus.
    14 Smeden Aleksander har gjort mig meget ondt; Herren vil betale ham efter hans Gerninger.
    15 For ham skal også du vogte dig;thi han stod vore Ord hårdt imod.

    Og så på engelsk:
    2Tim 4:10 For Demas hath forsaken me, having loved this present world, and is departed unto Thessalonica; Crescens to Galatia, Titus unto Dalmatia.
    11 Only Luke is with me. Take Mark, and bring him with thee: for he is profitable to me for the ministry.
    12 And Tychicus have I sent to Ephesus.
    14 Alexander the coppersmith did me much evil: the Lord reward him according to his works:
    15 Of whom be thou ware also; for he hath greatly withstood our words.

  12. René Vester Says:

    Hej Steffen
    Jeg ved ikke hvor du har fra, at man ikke må sætte navne på dem der prædiker falsk lære. Udover det Susan skriver så er der også dette skriftsted:

    “Hold dig fra den ugudelige, tomme snak, for de vil komme længere og længere ud i ugudelighed, og deres lære vil brede sig som kræft. Til dem hører Hymenæus og Filetus, som begge er kommet bort fra sandheden ved at påstå, at opstandelsen allerede har fundet sted, og de nedbryder troen hos mange.”Anden Timotheusbrev 2.16-18

    Der er atlså intet ubibelsk i at vise præcis hvem der prædiker forkert, og hvorfor det er forkert. Det er tværtimod ubibelsk ikke at advare imod det!
    Rob Bell siger ikke navnet på vedkommende, men det kan kun være en, og det ved han godt. Der er kun en som opfylder kriterierne for den person han taler om, og som han kalder en hund.

    Dit problem Steffen er at du ikke vil erkende at Rob Bell prædiker et andet evangelium. Du vil hellere leve på en løgn end følge sandheden.Derfor gør du hvad du kan for at forsvare Rob Bell, istedet for bibelsk at forsvare hans lære. Det kan jeg da godt forstå at du har valgt den vinkel. For det er ikke muligt bibelsk at forsvare Rob Bell. Derfor bør hans lære også ekskluderes af kirken. Det er skriften ganske klar omkring.

  13. steffen Says:

    Hej René

    Jeg ved ikke, hvor du har fra, at jeg har udtalt mig om forkert lære.

    Du skriver ‘Rob Bell er ikke kristen’, og jeg påpeger, at det er ikke op til dig at dømme.
    Selv om jeg mener du tager fejl i meget, så kunne jeg ikke drømme om sige, at du ikke er kristen.

    Som NT Wright siger: ‘Jeg tror, at en tredjedel af min teologi er forkert, problemet er, at jeg ikke ved hvilken tredjedel.’

    Og selvfølgelig kan man ‘forsvare Rob Bell bibelsk’. Det er et spørgsmål om paradigmer.
    Du går meget op i, hvad folk tror. Bell går op i, hvordan troen kommer til udtryk i vores liv (Åndens frugter).

    Jeg kan godt se din oprigtighed i det, du skriver, men desværre tror jeg, at det trækker den forkerte vej.

    Vi har ikke brug for mere ‘ret lære’ – vi har brug for mere ‘ret liv’.
    Dét – om noget – er det ‘sande evangelium’.

  14. René Vester Says:

    Det “rette liv” du skriver om Steffen, hvordan vil du definere det?

  15. steffen Says:

    det vil jeg trygt lade Jesus om at definere

  16. René Vester Says:

    Hvordan vil du så finde ud af hvordan Jesus definerer det?

  17. steffen Says:

    jeg vil læse i Bibelen..

    For nu at citere Kierkegaard:

    “The matter is quite simple. The Bible is very easy to understand. But we Christians are a bunch of scheming swindlers. We pretend to be unable to understand it because we know very well that the minute we understand we are obliged to act accordingly. Take any words in the New Testament and forget everything except pledging yourself to act accordingly. ‘My God,’ you will say, ‘if I do that my whole life will be ruined. How would I ever get on in the world?’ Herein lies the real place of Christian scholarship. Christian scholarship is the church’s prodigious invention to defend itself against the Bible, to ensure that we can continue to be good Christians without the Bible coming too close. Oh, priceless scholarship, what would we do without you? Dreadful it is to fall into the hands of the living God. Yes, it is even dreadful to be alone with the New Testament.”

  18. René Vester Says:

    Ønsker du at forstå bibelen igennem Søren Kirkegaard, eller kan du ikke bare erkende helt enkelt at hvis vi skal finde ud af hvordan vi lever ret. Så er vi nødt til at finde en lære der viser det. Du siger vi får det igennem Jesus ved at læse bibelen. Der er vi enige.

    Her er dit problem. Bibelen viser at vi ikke kan leve ret. Vi er alle lovbrydere i Guds øjne. Vi har alle brudt Hans bud. Men Jesu lære viser os at hvis vi omvender os, dør fra os selv, og giver vore liv til Ham, så vil Han frelse os. Det viser Han igennem sit ord, igennem sin lære. Men det er en lære som mange bortviser. Bl..a. dig ved din støtte til universalisme og emergent church bevægelsen. Du støtter en anden lære end den der er i bibelen, og det bedrøver mig stort. For det at støtte en anden lære end den bibelske og så samtidig kalde det en kristen lære, betyder at du samler dig vrede til dommens dag. Derfor er mit ønske at du som jeg flyr til Kristus, og gemmer dig i Ham, for kun der er vi beskyttede mod Guds vrede. Det handler ikke om en bestemt kirke (men det er vigtigt at tilhøre en kirke!), men om at vi er nødt til at erkende at kun hos Jesus er der frelse: Kun hos Jesus er vi under Guds nåde, og ikke under Guds vrede. Og hvordan finder vi ud af om vi er hos Jesus? Ved at kende Hans ord, ved at kende Hans lære. Og det var egentlig bare det jeg ville nå frem til fordi du skrev følgende:

    “Vi har ikke brug for mere ‘ret lære’ – vi har brug for mere ‘ret liv’.
    Dét – om noget – er det ’sande evangelium’.”

  19. steffen Says:

    Men det er nyttesløst at “kende hans lære”, hvis vi ikke fører den ud i livet.
    Det er præcis det Matthæus 7,15-27 handler om.

    De “falske profeter”, som Jesus taler om, er dem, der ikke bærer god frugt=fører hans (Faderens) vilje ud i livet.

    Man kan godt vide en masse rigtige ting om Jesus uden at gøre, hvad han siger. Man kan vide at han er den eneste vej til frelse og endda tro på det – men hvis ikke man gør, hvad han siger, så kan jeg frygte, at det ikke nytter noget.

    Well.. det var min sidste bemærkning i denne debat.

    Peace

  20. René Vester Says:

    Kære Steffen
    Jeg kender det skriftsted og jeg har svært ved at læse det uden at blive bedrøvet. For en dag vil der stå folk som Jesus vil sende til evig fortabelse i Helvede. Folk som vil stå der og pege på deres egne gode gerninger. De vil stå der og sige har vi ikke gjort det, og har vi ikke gjort det. Men Jesus ser ikke på hvad de har gjort. Vi glemmer hvad det er Han siger til dem.

    “Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!” Mattæus 7.23

    Begrundelsen for at de ikke kommer ind, er Han har aldrig kendt dem. Derfor er det så kolosalt vigtigt at vi finder ud af om Jesus virkelig kender os. TIlhører vi virkelig Ham, lad os teste os selv om vi er i troen som der står i bibelen. For hvis vi ikke er, så står det meget skidt til for os.

    Den sidste bemærkning her skal ikke forstås sarkastisk, og det skriver jeg fordi den kunne forstås sådan, men det er ikke hensigten. Det er helt alvorligt skrevet:
    Steffen jeg er ked af at du har gået på Salt-Akademi og lært ingenting. Jeg bebrejder ikke dig, men dem som har undervist dig, for de er skyldige i at lede dig væk fra den sunde lære. Salt startede engang med gode lærere som kendte bibelen og lod den være det grundliggende i undervisningen. Sådan er det ikke længere i dag desværre.

  21. Susan Møllerskov Says:

    Steffan,

    Her omtaler Paulus andre brødre i Kristus, og han tør sige, om de faktisk er brødre (omtale er ikke altid negativ):

    Col 4:7 All my state shall Tychicus declare unto you, who is a beloved brother, and a faithful minister and fellowservant in the Lord:
    Col 4:8 Whom I have sent unto you for the same purpose, that he might know your estate, and comfort your hearts;
    Col 4:9 With Onesimus, a faithful and beloved brother, who is one of you. They shall make known unto you all things which are done here.
    Col 4:10 Aristarchus my fellowprisoner saluteth you, and Marcus, sister’s son to Barnabas, (touching whom ye received commandments: if he come unto you, receive him;)
    Col 4:11 And Jesus, which is called Justus, who are of the circumcision. These only are my fellowworkers unto the kingdom of God, which have been a comfort unto me.
    Col 4:12 Epaphras, who is one of you, a servant of Christ, saluteth you, always labouring fervently for you in prayers, that ye may stand perfect and complete in all the will of God.
    Col 4:13 For I bear him record, that he hath a great zeal for you, and them that are in Laodicea, and them in Hierapolis.

  22. Susan Møllerskov Says:

    Kære Steffen,
    Er det ved tro eller gerninger, at vi er frelst?
    Rob Bell er en pastor og har ansvar for at forkynde den rigtige lære til sit folk. Vi kender hans tro ved hans forkyndelser. Hvis ikke, så er han bare en løgner. Jeg tror, at han siger det, han mener, og han mener det, han siger. Måske du ikke er enig, men det må du selv om. Er han vranglærer eller løgner?

  23. mikkel Says:

    Hvad er det du har i mod Kierkegaard, Rene ? Jeg spørger spørgende og ikke provokerende men har dog lyttet til følgende http://lyd.lysetoglivet.dk/filer/audio/DBI/0516DBI64.mp3
    Det virker som om Kierkegaard har nåden i centrum?

  24. René Vester Says:

    Hej Mikkel
    Jeg mener ikke jeg har talt imod Kirkegaard. Jeg har blot skrevet at bibelen ikke skal forståes igennem Kirkegaard. For Kirkegaard er ikke en autoritet, ligesom jeg heller ikke er det. Men bibelen er en autoritet. Rob Bell siger at vi kan finde sandheden alle steder, mens kristne siger vi kan finde den i bibelen. Det mener jeg vist også at Kirkegaard skulle have ment.
    Hvis du skulle have lyst til at høre et podcast på dansk om Rob Bell, lavede vi et podcast om ham for et par år siden som kan høres her: http://sand.omvendelse.dk/hvorfor-er-rob-bell-en-vrangl%c3%a6rer-podcast-1439.htm

Leave a Reply