Det har været velkendt at RIck Warren og hans kirke Saddleback Church, har været ret upopulær i homoseksuelle kredse fornylig. Det skyldtes at Rick Warren mente (og faktisk sagde ret klart) at ægteskabet kun var forbeholdt en mand og en kvinde. Ægteskaber som ikke var baseret på en mand og en kvinde anså han ikke for at være ægteskab. Dermed kunne han og hans kirke heller ikke støtte den afstemning der var i Californien vedr. fratagelse af homoseksuelles muligheder for at blive gift.

Da de homoseksuelle mistede muligheden for at blive gift ifølge den californiske lov, blev der afholdt nogle ret kraftige demonstrationer udenfor RIck Warrens kirke. Dertil var det vist heller ikke noget der faldt god i Obamas jord, og de to skulle  jo helst være gode venner. Man var ret vrede over den modstand som Rick Warren havde udvist overfor ægteskab mellem to mænd eller to kvinder. Jeg har hørt hvad han sagde, og det var faktisk ret skarpt. Man blev helt overrasket over at han kunne sige noget så klart og så bibelsk funderet.

Men så tog han vendkåben på
Men hvad han sagde før, har RIck Warren nu sagt at han aldrig har sagt. Selvom det er dokumenteret, selvom der er flere vidner, og vi har flere udtalelser på video, så siger manden i dag, at det har han aldrig sagt eller ment.
Det er ikke f’ørste gang at Rick Warren først siger en ting, og bagefter siger at det har han aldrig sagt. På trods af at der er beviser på at han har sagt det. Hvorfor kan Warren ikke bare sige at han har ændret mening, istedetfor at komme med disse vendekåbeudtalelser? Det her er en mand som taler som vinden blæser. Han tør ikke stå fast på bibelsk grund. Han tør ikke stå op imod folk der mener det modsatte end ham. Han vil hellere tale det som han tror folk helst vil høre. Og dertil har han vist at han ikke er bange for at lyve, for at beholde sin popularitetsstatus. På trods af dette vil pastorer i det danske land fortsat anbefale hans tåbelige ubibelske bøger som leder folk væk fra evangeliet. Jeg undrer mig over dette. Men måske handler det om at mange pastorer gerne vil have en stor smart kirke som Rick Warrens, og foretrækker dette fremfor at prædike Guds fulde evangelium.

Men se den her video hvor det bliver skåret ud i pap at RIck Warren ikke fortæller sandheden. Fordi han er bange for at miste popularitet. Det minder forresten en del om det Paulus skriver til galaterne i kapitel 1.10:

“Er det nu mennesker, jeg vil have på min side, eller Gud? Eller søger jeg at være mennesker til behag? Var det stadig mennesker, jeg ville være til behag, var jeg ikke en Kristi tjener.”

Videoen her er forsvundet fra Youtube. Se en mulig forklaring på hvorfor den og andre videoer med Rick Warren forsvinder fra internettet her: Hvorfor forsvinder videoer om Rick Warren?

Share on Facebook

2 Responses to “Rick Warren tager vendekåben på igen”

  1. Susan Møllerskov Says:

    Hvorfor er videoen blevet fjernet?

  2. René Vester Says:

    Hej Susan
    Ja det er ikke første gang at en video som irriterer RIck Warren er blevet fjernet fra youtube. Om det er Rick Warren der igen står bag denne gang ved jeg ikke, men jeg ville ikke blive overrasket. Men bare rolig. Jeg har en backup-video som kommer på senere.

Leave a Reply