I 2003 begyndte Rick Warren (manden bag de vildledende, men populære bøger “Det målrettede liv” og “Den målrettede menighed”) et samarbejde med den kendte managementguru Ken Blanchard. Blanchard skulle hjælpe lederne og medlemmer i Saddleback Church til at blive bedre ledere. Derfor har Blanchard prædiket i Warrens menighed, samt andre kirker der er samarbejdspartnere med Warren. Det er interessant at finde ud af hvem Ken Blanchard er, for det får en til at undre sig over at Rick Warren kunne finde på at invitere Blanchard til at tale.

Ken Blanchard er udover at være managementguru, også tilhænger af New-age bevægelsen. Han har skrevet adskillige bøger om åndelige principper som kan hjælpe en til at få et bedre liv. Han har tilmed skrevet en bog “The secret” som er en okkult metode som man kan bruge til at få succes i ens liv. En stor tilhænger af denne teori er Oprah Winfrey. Blanchard er en mand der har sat sine fingeraftryk rigtig mange steder. Han har skrevet forord til mange okkulte bøger, og anbefalet andre. Han sidder i bestyrelser for New-age organisationer (The Hoffman Institute), og er involveret i Rick Warrens P.E.A.C.E. plan, som er en mærkværdig verdensfredsplan, som jeg nok er nødt til at komme ind på en anden gang.

Det korte af det lange er at Ken Blanchard er ikke kristen. Han står for en falsk lære som er åben for næsten alt. Hans udtalelser viser at han ser Jesus som en blandt andre store ledere igennem historien. Hvilket ses i dette citat som han angiveligt har skrevet som forord til bogen “What would Buddha do at work”:

I look for inspirational messages from a variety of sources besides Jesus. Our folks get to hear words of wisdom from great prophets and spiritual leaders like Buddha, Mohammed … Yogananda and the Dalai Lama.”

På forsiden af samme bog står der:

“Does Buddha have anything to offer non-buddhists in the workplace? My answer is wholehearted  ‘Yes!'”

At Rick Warren  indbyder en person der fremmer udbredelsen af New-age lære viser endnu engang at Warren selv er en falsk profet. Jeg har ikke noget imod at man taler med folk som har en anden tro, heller ikke noget imod at være i stue med dem. Men at invitere dem til at tale i kirken, det er en fejl som ikke må begås. Glem ikke hvad Johannes skriver i sit andet brev i vers 8-11:

“Tag jer i agt, at I ikke skal miste det, vi har nået ved vort arbejde, men få den fulde løn. Enhver, som går ud over Kristi lære og ikke bliver i den, har ikke Gud; men den, der bliver i hans lære, har både Faderen og Sønnen. Hvis nogen kommer til jer og ikke fører denne lære, så tag ikke imod ham i jeres hus, og byd ham ikke velkommen; for den, der byder ham velkommen, gør sig delagtig i hans onde gerninger.”

Lige præcis her har Warren delagtiggjort sig i Blanchards gerninger. Han undskylder sig selv med at det handler om vigtigheden af at udbrede P.E.A.C.E-planen, men jeg spørger blot er metoden i orden, rent bibelsk? Hvad det har fået af ubehagelige følger i Danmark, at Rick Warren samarbejder med Ken Blanchard, vil jeg meget snart komme ind på her på sand.omvendelse.dk

Share on Facebook

17 Responses to “Rick Warren og Ken Blanchard”

  1. Georg S. Adamsen Says:

    Se også omtalen af Bob DeWaays bog om Rick Warren på ‘Seeker-Sensitive’ Conservatism.

  2. Carsten Says:

    Hej Rene,
    Nu har jeg lige læst og boganmeldt Blanchards bog “At lede som Jesus”. Det er en fantastisk bog, som ramte lige i hjertet og gjorde Jesus stor!

    Jeg har lyst til at sige: Din omtale af bogen “The Secret” er helt hen i vejret. Den er ikke “okkult”…
    Tag og læs nogen almindelige boganmeldelser af den på fx Amazon.com

    Dernæst, at Blanchard lader sig inspirere som forretningsmand af andre end Jesus, er der overhovedet ikke noget galt i. Mange kristne ledere, også her i Danmark, læser og lader sig inspirere af personer, som har vist, at de har lederevner og livserfaring. Mange kristne ledere lader sig fx inspirere af Bill Clinton, Gandhi, Stephen F. Covey (“7 habits”), og Dalai Lama.

    Læg venligst mærke til, hvad Blanchard rent faktisk SKRIVER i forordet til bogen om buddhistisk business-visdom: “Jesus is the truth” og “Buddha is a psychologist”…
    Han lader sig, som mange andre kristne ledere og forretningsfolk, inspirere af personer og filosofier, der har elementer, der kan bruges og tages ved lære af, men samtidig er han i forordet helt klar omkring at “Jesus is the truth”!

  3. René Vester Says:

    Hej Carsten
    Jeg synes at din kommentar burde rettes tilbage mod dig selv. For jeg kan ikke forstå at du som en del af Luthersk Mission kan skrive og mene det du siger her. Men på den anden side er jeg jo ikke overrasket over at du gør det, når man ved at du promoverer falske profeter som Rob Bell og Doug Pagitt. Selvom du erkender at de står for noget falsk lære som du også har problemer med at de gør, men uden at gøre opmærksom på.

    Det du skriver om at kristne ledere kan få noget ud af at blive inspireret af eksempelvis Dalai Lama, er noget jeg ved at Rob Bell gør. Men at han gør det, betyder ikke at det er i orden. Bibelen siger vi skal holde os til den sunde lære, og ikke søge at bringe fremmed ild for Herren.
    Hvis vi virkelig har ALT i Jesus, hvorfor skulle vi så søge hos andre religiøse ledere for at få inspiration?

    Jeg kan nu godt forstå at du ikke mener at “The secret” er okkult, for jeg kender jo godt din hjemmeside, og har læst nogle af dine filmanmeldelser. Men der er mange kristne særlig bibellærere, som tydeligt kan se at The secret er bygget på okkulte principper, men det er gjort i et mangementsprog som nogen falder for.
    Men bare rolig jeg skal nok komme med mere information om Ken Blanchard senerehen, og det er ikke rar information.
    Jeg synes dog at det er trist at du nu også kan finde på at anbefale denne bog, du burde vide at vi der underviser skal have en dom der er så meget hårdere.
    Når man ved det burde man passe meget på med hvad man anbefaler, og ikke anbefaler.

  4. Carsten Says:

    Rene, du er bare for langt ude. Hvis jeg har brug for professionel inspiration til mit arbejde som leder eller som skolelærer, så søger jeg den hos dem, der har inspirationen og erfaringen. Ligesåvel som jeg læser romaner og bøger, hvis grundholdning jeg ikke er enig i.

    Det er fuldstændig normalt og fuldstændig okay. Jeg læser ikke særlige “kristne” bøger alene for at tillære mig fx specialpædagogik. Jeg læser de forfattere, der ved noget om emnet. Og Bill Hybels, Dalai Lama, buddhistiske tænkere, osv., ved noget om de emner, de skriver om.
    Det ændrer ikke ved mit eller andre kristne lederes tilhørsforhold til Jesus og vores fokus på ham. At påstå andet er nonsens og er typisk dig, Rene!

    Hvad mine filmanmeldelser angår, på Indre Missions hjemmeside, filmogtro.dk, så har du sikkert nok bemærket, at der ikke var nogen som helst, der var enige i din kritik af fx min anmeldelse af filmen “Det gyldne kompas”…

    I øvrigt er Rob Bell og Doug Pagitt ikke “falske profeter”, men personer der fortjener, at vi lytter til dem, tager dem alvorligt og vandrer GUDS vej med dem, også hvis det må betyde, at vi korrigerer dem og påpeger de steder, hvor de ikke taler bibelsk.

    Det samme kan jeg i øvrigt sige om dine mange artikler her på omvendelse.dk – hvor meget af det, du skriver, er skrevet på basis af noget, du har læst på internettet. To eksempler: Har du selv læst Rob Bells “Sex Gud”? Og i en anden artikel her på siden taler du stort og flot om Keith Green! Har du læst de mange KRITISKE røster om ham, om hans teologi og hans ego???

    Som jeg skrev til dig i sin tid:
    Din hjemmeside er bare endnu en tagryggen.dk

    Desværre!

  5. René Vester Says:

    Tja at blive sammenlignet med tagryggen er ikke rart. Jeg har nu ikke forudsagt at bortrykkelsen skulle ske i 2006 som de gjorde. Men heldigvis ved jeg at flere bibellærere, teologer og forkyndere ikke mener det samme som dig, men er glade for det der foregår på den her hjemmeside og som ikke bryder sig om tagryggen. Men det er der nogle årsager til som jeg kan komme ind på en anden gang måske.
    Det du skriver er heller ikke sandt. Du skrev følgende oktober d. 13 2007: “Jeg synes, du har en god hjemmeside med relevante artikler, men lov mig,
    at den aldrig når derhen, hvor fx tagryggen.dk er…”

    Det er da ikke det samme som at skrive:”Din hjemmeside er bare endnu en tagryggen.dk”

    Men til det du ellers skrev.
    Som økonom har jeg ikke noget imod at læse økonomi af folk der ikke er kristne. For det handler om økonomi. Kristne der er uddannede pædagoger, har sikkert også været nødt til at læse Voltaire som jo hadede kristne. Det gør man selvfølgelig som pædagog, for vi også har brug for kristne pædagoger.
    Men i kirken og i de kristne sammenhænge, jeg ellers kommer i, kan jeg ikke anbefale lære fra folk der står for falsk lære. Du har selv fortalt mig at du godt kan se at Rob Bell og Doug Pagitt prædiker noget der er meget problematisk. Men det mener du måske ikke mere.
    At folk ikke var enige med mig i min kommentar til din anmeldelse af “Det gyldne Kompas” som var skrevet af en mand som siger at hans bøger handler om at dræbe Gud. Det kan jeg simpelthen ikke bruge til noget. Dårligt argument Carsten.

    Til dit spørgsmål om jeg har læst Rob Bells Sex God, kan jeg sige som før. Nej jeg har kun læst uddrag af den, og det var ikke godt. Men jeg kan godt bedømme på nogle bøger om de er gode på omslaget, og andre på kapitlerne. En pornografisk bog kan jeg se på omslaget er en dårlig bog, og så behøver jeg ikke læse den for at undersøge nærmere. Sex God kan jeg bedømme på kapitlernes navne. Tjeck lige dem her ud:
    Gud bærer læbestift
    Læderpisk og frugt
    Evig ekstase

    Nej jeg har fået nok. Vi skal ikke sælge evangeliet med sex. Det er så langt fra evangeliet når der står at Jesus kom for at frelse det fortabte. Rob Bells smarte, men tandløse forkyndelse er ikke fra Herren. Men jeg ved at hans bog “Velvet Elvis” er endnu mere tydelig i sin vranglære.
    Har du noget at anklage Keith Green på, så skriv hvad det er istedet. Jeg har nemlig ikke hørt nogen klager, kun fra folk der var lunkne kristne og som syntes han var for for brændende. Men du er da velkommen til at vise mig hvad du har.

  6. Carsten Says:

    Ja, hvad jeg skrev den 13/10 2007 kan man så sige gik i opfyldelse – forstået på den måde, at din måde at skrive på og dine kommentarer er lige så ubegrundede som hos dem, der skriver tagryggen.

    Jeg forstår såmænd godt dit anliggende, men ligesom flere andre, der skriver kritiske kommentarer på din hjemmeside, så mener jeg og de andre, at du angriber sagen forkert. Lige så vel som du ikke bryder dig om, at et bibelvers tages ud af sammenhæng, sådan bryder vi andre os i øvrigt heller ikke om, at man argumenterer imod noget ved at referere til, hvad andre har skrevet eller ved at referere til en bogs forside eller kapiteloverskrifter (så skulle du se kapiteloverskrifterne på MIN næste bog, efterfølgeren til min første bog, “I pagt med Gud” fra 2007)!

    Du skriver: “Men i kirken og i de kristne sammenhænge, jeg ellers kommer i, kan jeg ikke anbefale lære fra folk der står for falsk lære”. Og så nævner du Rob Bell og Doug Pagitt! Men mit svar til dig handlede altså om Ken Blanchard og andre forretningsledere, som er værd at lytte til, også for kristne, og om, at Ken Blanchard har ret til og god grund til også selv at lytte til og lade sig belære af personer, som ved noget om noget.

    Tag i øvrigt og LÆS Blanchards bog, “At lede som Jesus”.

    Din argumentationsform er simpelthen til 03.
    Du refererer til hjemmesider som er andenhånds eller tredjehånds og du skriver om personer, hvis bøger du ikke en gang har taget dig tid til at læse helt igennem.
    Og lad så være med at sige, at du ikke vil læse bøgerne fordi nogen hjemmesider tromler dem. Havde jeg læst din reference til Ken Blanchard først, før jeg læste hans bog “At lede som Jesus”, så havde jeg stadig valgt at læse hele bogen, for at se, om det forholdt sig som du skriver (hvad det IKKE gør! Læs bogen og du vil give mig ret!).

    Jeg har rent faktisk LÆST Rob Bells bøger – dem begge – og er glad for dem! Rob Bells bøger handler IKKE, IKKE, IKKE om det, du tror, de handler om. Læs dog bøgerne, mand!

    Og hvor er det dog plat at skrive, at mit argument imod din kommentar til min filmanmeldelse ikke er et argument. Come on, Rene! Dyrk lidt argumentationsretorik.

    Vedr. Rob Bell og Doug Pagitt: Jeg ændrer ikke ved, hvad jeg har sagt – at der er problematiske ting, men at jeg stadig nyder godt af at læse og lytte, lige så vel som jeg nyder godt af og inspireres af at læse Bill Hybels, Rick Warren, C.O. Rosenius, Luther, osv.

    Vedr. Keith Green: Du kan jo bare gøre, hvad du tilsyneladende er vant til, Rene: Surf på nettet og find nogen tilfælde hjemmesider der siger et eller andet anden- eller tredjehånds om et emne eller en person. Eller find for en gangs skyld nogen artikler, der referer direkte til noget, der faktisk er gennemlæst, testet, prøvet, osv. Søg fx på Google, på Keith Green og false prophet.

    Og så har jeg i øvrigt endnu til gode at lade mig “ryste” over din “afsløring” af Rick Warren…! Din fortolkning af ham er lige så langt ude som din fortolkning af den Rob Bell, du ved så uendeligt lidt om.

  7. René Vester Says:

    Og det vil jeg så lade være op til læserne at bedømme.

    Jeg kunne dog godt tænke mig at vide hvilke “andenhåndshjemmesider” du mener. For du er vist ikke vidende om det arbejde jeg lægger i at dokumentere hvad jeg skriver. Pt har jeg et citat fra Rick Warren, som jeg ikke vil bruge før jeg har hørt ham sige det selv. For som det ligger nu er der mulighed for at det er en historie der er blevet plantet af Rick Warren hadere. Og det vil jeg ikke kunne bruge til noget. Hvis jeg til gengæld får dokumenteret at han har sagt det, ja så vil jeg bruge det. Men ikke før jeg er sikker på at det ikke er et plantet citat. Min tilgang til Christian Hedegaard er den samme, for jeg ønsker ikke at bygge på rygter der ikke passer. Men det er du jo sikkert ligeglad med.

  8. Martin W Hansen Says:

    “Jeg har lyst til at sige: Din omtale af bogen “The Secret” er helt hen i vejret. Den er ikke “okkult”…
    Tag og læs nogen almindelige boganmeldelser af den på fx Amazon.com” Carsten

    Det er meget muligt, men det ser nu ud til at Ken Blanchard er involveret i det okkulte, ved at gå med i “The Secret”-holdet. Selv samme “The Secret” af Rhonda Byrnes, som Oprah har været med til at gøre berømt. (http://www.lighthousetrailsresearch.com/blog/index.php?p=937&more=1&c=1)

    I Jesu glæde, kh
    Martin

  9. Susan Møllerskov Says:

    Jeg er bare glad for, at emnet Rick Warren tages op på sådan en webside. Det giver folk mulighed og inspiration for at kigge ind i Bibelen og se, hvad Gud siger om det.

  10. René Vester Says:

    Tak for det Susan. Det er rigtig som du skriver at vi skal vurdere læren i Guds lys, nemlig bibelen.

  11. Susan Møllerskov Says:

    Til Carsten –

    Hvad snakker du om, Carsten, mht Keith Green? Jeg har søgt og fundet kun gode kommentarer om ham. Selve de ufrelste har respekt for ham! Er der noget bestemt, du har læst?

  12. Lone Vinsten Says:

    Jeg kan godt nok se, at det er et stykke tid siden, der er skrevet noget her, men det, jeg har læst om Rick Warren er så gyseligt! Hvor i alverden skulle Jesus være henne i dette??? Den video, jeg har set, hvor han afslører sin sande hensigt og sin SKJULTE PLAN med kirken, som han kalder P.E.A.C.E. planen, er noget så afskyelig, og når du tænker over konsekvensen af det, han siger der, så er du godt nok langt ude, hvis du stadig holder fast i, at det har noget med Gud at gøre. Det er ikke fordi jeg er specielt stiv i at bedømme, men det der som Rick Warren står for, det er bare så langt ude…!!!

  13. Lone Vinsten Says:

    Mennesker lader sig inspirere af, hvad de vil, men hvis det er i kristne sammenhænge, så kan vi desværre ikke bruge det til noget, hvis det ikke stemmer overens med Bibelen.
    Men det, jeg egentlig kom herind for, var for at se, om der var noget om den herre, Rick Warren, jeg kunne linke til for at advare kristne, der kommer ind på min hjemmeside, mod P.E.A.C.E. Planen. Det håber jeg ikke, at der er et problem med, at jeg gør?

  14. René Vester Says:

    Hej Lone
    Du er selvfølgelig velkommen til at linke til siden her. Jeg kunne dog forestille mig at disse to indlæg ville være bedre at linke til. Men det må du selv vurdere, linkene er her:
    http://sand.omvendelse.dk/fire-advarselstegn-i-det-malrettede-liv-af-rick-warren-327.htm
    http://sand.omvendelse.dk/sa-kom-afsl%c3%b8ringen-af-hvem-er-denne-mand-156.htm

    Jeg kunne dog godt tænke mig at vide hvad det er for en video som du omtaler. Jeg ved ikke om jeg har set den, men vil gerne finde ud af det.

  15. Susan Møllerskov Says:

    Hej Rene! Det er den video du lagt på, hvor han siger lige ud, at han er medlem af CFR.
    Hej, Lone! du kan spørge Berit Kjos om du kan linke til http://www.crossroad.to. Email: kjosministries@crossroad.to

  16. Lone Vinsten Says:

    Hej Susan og Rene. Mange tak for jeres svar. Jeg tror faktisk, at jeg kan bruge alle tre link, to til den danske side og en til den engelske, når jeg når så langt. Mange tak for det. Gud velsigne jer!

  17. Hans Peter Hansen Says:

    Hej Carsten
    Jeg kan som Réne Vester heller ikke forstå, at du kan gå ind for Rick Warren og andre
    tvivlsomme elementer fra USA. – Luthersk Missionsforenings ledelse har ladet sig forføre af Bill Hybels og Rick Warren. Ikke bevidst, men de har fået det påduttet af
    Djævelen, at man da altid godt kan bruge noget, der er ubibelsk, når bare man står fast i troen på Guds nåde i Kristus. Men en surdej gennemsyrer hele dejen. Mange lader sig lede og lokke af Satans snedige angreb, ja det gør vi alle. Derfor er det af Guds store nåde, at han for nogle har åbenbaret den forførelse og løgn, der kommer fra Hybels og Warren. Der er i høj grad brug for, at alle kristne i dette land vender sig i bøn til vor himmelske Far, så vi bliver i stand til at skelne det sande fra dets skin.- Der tales og skrives meget i disse år om kristne ledere, og at disse skal tage ved lære af statsledere/kendte virksomhedsledere. Heri ligger også en forførelse. Guds menighed har ikke brug for ledere, der har taget ved lære af antikristelige filosofier. Guds menighed er ikke en organisation/virksomhed/forening; men
    desværre bliver den ofte betragtet som sådan. De ældste i en menighed er ikke ledere, men hyrder og lærere, og vel er der opgaver i en menighed, der skal uddelegeres, men det hører stadig ind under hyrde og lærerembedet. En leder henter
    inspiration hos ligesindede. En hyrde lader sig inspirere og lede af overhyrden, Jesus Kristus. Det er det eneste legitime sted for en hyrde, at hente inspiration fra. Den sande hyrdes “ledelsesmetode” findes i 1. Johs. 2,27.

Leave a Reply