Jeg skrev i indlægget “Bliver man frelst sådan her? Hvem er denne mand?3” at Rick Warren har påstået at han er pastor for en mediemogul der sælger og distribuerer porno. Det er jo noget af en anklage, som jeg er nødt til at forklare. Men inden jeg gør det vil jeg komme med en erklæring. Jeg er ikke nogen konspirationsteoritiker. Jeg ser ikke konspirationer overalt, som nogen kan gøre, både kristne som ikke kristne. Og dette skriver jeg fordi dette godt kan virke konspirationsagtigt. Men det er sandt hvad jeg skriver her, og undersøg gerne disse ting på nettet på egen hånd.

Rick Warren har udtalt følgende:

“I had dinner with Jack Welch last Sunday night,” he said. “He came to church, and we had dinner. I’ve been kind of mentoring him on his spiritual journey. And he said to me, ‘Rick, you are the biggest thinker I have ever met in my life. The only other person I know who thinks globally like you is Rupert Murdoch.’ And I said, ‘That’s interesting. I’m Rupert’s pastor! Rupert published my book!'” Then he tilted back his head and gave one of those big Rick Warren laughs” Dette er taget fra “The New Yourker” 12 september 2005 

Denne udtalelse har Rick Warren ved hjælp af spindoktorer prøvet at ændre forståelsen af, da han fandt ud af at det gav ham problemer. Men hvad er det for problemer det har givet ham at sige sådan.

Jo, hvem er Rupert Murdoch? Hvis du ikke har hørt om ham før, så er jeg sikker på at du har set nogle af hans produkter. Uden Murdoch, ingen The Simpsons, og heller ikke mange andre tv-serier som kommer på vores skærme. Han er ikke så kendt her i Danmark, men det var ham der prøvede at få SKY-Radio til at blive en succes, for den var ejet af ham. Manden ejer usædvanlig store mængder af medierne i verden. Hvor Silvio Berlusconi er stor i Italien, så er Rupert Murdoch stor i Verden. Han ejer mange kæmpestore aviser, radiostationer, tv-stationer, store internet sider som Myspace, og har en stor andel i 20th Centyry Fox i Hollywood. Manden er faktisk overalt. Du kan ikke undgå at blive påvirket af ham.

Men han sælger også porno. Han sælger det igennem sine aviser som blød porno (bl.a. the Sun i England), men også igennem hans tv-kanaler. Men ikke nok med det. Han har også et bogforlag der hedder Harper Collins. Det er forresten det bogforlag der udgiver Satans bibel af Anton La Vey, den nu afdøde pastor for Satanistkirken i San Fransisco. Men samtidig ejer Murdoch også det velkendte og sjovt nok meget anerkendte kristne bogforlag Zondervan.

Hov Zondervan er forresten det bogforlag som Rick Warrens ubibelske bøger i fåreklæder bliver udgivet igennem. Men ikke bare dem, også Rob Bell og andre mærkværdige typers bøger bliver solgt på Zondervan.

Så nu har du vist en lille idé om hvem Rupert Murdoch er. Han skulle angiveligt være en født på ny kristen. Men åbenbart har Rick Warren ikke fortalt sin gode ven at man skal kende dem på frugterne. Og de frugter vi ser fra Murdoch, er ikke gode. Men det er Rick Warrens jo heller ikke. Spørg dig selv om dette: Burde en der kommer i kirken som i sit arbejde lever af at sælge pornografi, ikke blive retledt til at omvende sig fra det. Og hvis der ikke er nogen omvendelse, burde man så ikke udvise en sådan person af menigheden. Kan man være pastor for en der lever i åbenlyst synd, og som leder andre ud i fristelse? Rick Warren mener åbenbart det er i orden, men han har jo også for nylig fået 2millioner dollars af ham til sin P.E.A.C.E. plan. Hvad den P.E.A.C.E. går ud på kommer jeg nok tilbage til en anden gang, og den er ikke god.

Hvis du synes dette lyder underligt, så er du bestemt ikke den eneste. Og i USA er der mange for tiden der spørger deres pastorer om hvorfor deres kirke lever efter Rick Warrens principper, når så meget af det den mand laver er åbenlyst ubibelsk. Det skulle vi da også tage at gøre i Danmark.

Share on Facebook

Leave a Reply