I sig selv tror jeg ikke at barnedåben er den ting der er det værste. (selvom jeg ikke er barnedøbende) Derimod tror jeg at folkekirken er den institution det hovedsageligt er galt med, (ikke at barnedåb er rigtigt), da dens funktion er at inddrage hele befolkningen i én kirke. Kirken er jo kun noget man inddrages i, gennem troen af nåde.

Noget andet er troen på dåben som frelsende, det ukristeligt og jeg tøver ikke med at kalde det et kætteri som findes i mange lutherske kredse idag. Men vi må huske at det ikke var Luther selv som instiftede det og i øvrigt stemmer lutheranere og Luthers lære ikke overens.

Nutidens(især danske) baptister og pinsevenner er derimod heller ikke noget at råbe hurra for. Man tøver ikke med at tage liberal kristendom og ubibelske ceremonier osv. til sig fx kristuskransen, indånding af “hellig” røg for at få syndernes tilgivelse, nej ikke noget med synder, et bedre forhold til deres “gud”

Hvorfor?

Fordi at de ikke ønsker Gud, men de kan ikke komme uden om ham. De kender sandheden med deres forstand, men ikke med deres hjerte.
Og her vil jeg udtrykke mig lidt anderledes end René, Du siger at de kender sandheden, men ikke mener at den er brugbar.
Nej! De kender sandheden, men de hader den, de vil hellere prøve at nærme sig Gud med deres falske tilbedelse end at søge nåde hos Gud. For de vil ikke tjene Gud, de elsker deres egen bug, vil ikke søge tilgivelse for Gud har forhærdet dem

Derimod må vi tilbage til bibelen, Guds ord, og se hvad den siger. “Gennem skriften alene”, som den første af reformatorernes solaer siger.
Skriften er det eneste sted hvor vi skal søge Guds ord ikke noget som helst andet sted, Og hvad siger skriften

“I troen alene” Intet andet end troen frelser, kun retfærdiggørelsen i troen, ikke gode gerninger, ikke ofre eller røgelsesafbrænding eller dåb, eller nadver eller noget som helst andet end troen retfærdiggør.

End ikke omvendelsen, kun troen retfærdiggør. Nu er der nogen som bliver uenige med mig, men lad mig forklare nærmere:
Vi skal ikke bedømme vor tro på vor omvendelse, men snarere på hvilken gerning der er sket i os som følge af vores omvendelse. Nogle udtrykker det sådant:
Troens resulterer retfærdiggørelse og et nyt hjerte(gode gerninger).

Mens den katolske formular lyder sådant:
Retfærdiggørelse er udbyttet af tro og gode gerninger

Og hvad er gode gerninger? Er det at vi giver lidt mere i kirkeskat, nej, det er et nyt hjerte, Som profeten Ezekiel skriver i sit 36. kapitel vers 24-28

“Jeg vil hente jer fra folkene og samle jer fra alle landene og bringe jer til jeres eget land. Jeg vil stænke rent vand på jer, så I bliver rene. Jeg renser jer for al jeres urenhed og for alle jeres møgguder; jeg giver jer et nyt hjerte og en ny ånd i jeres indre. Jeg fjerner stenhjertet fra jeres krop og giver jer et hjerte af kød. Jeg giver jer min ånd i jeres indre, så I følger mine love og omhyggeligt holder mine bud. I skal bo i det land, jeg gav jeres fædre; I skal være mit folk, og jeg vil være jeres Gud.”

Læg mærke til hvad profeten siger:
“Jeg giver jer min ånd i jeres indre, så I følger mine love og omhyggeligt holder mine bud.”

Eller som Jakob, jesu bror siger det i sit brev, 2:18:
“Nogen vil indvende: »Én har tro, en anden har gerninger.« Vis mig da din tro uden gerninger, så skal jeg med mine gerninger vise dig min tro.”

Det er ikke perfekt syndfrihed der er tale om her, men et liv efter Guds vilje, ikke at man ikke falder i synd. Et helligt liv, de kristne bliver kaldt de “hellige i Kristus Jesus” (fil 1:1)

Husk, det er ikke gerningsreligion, man bliver ikke retfærdiggjort af gerninger. Gerninger er resultatet af retfærdiggørelse.

Jeg regner med der bliver en masse der rabler op om frihed fra loven, men lad os se hvad paulus selv siger om den sag i Rom. 6

1-2
“Hvad følger nu heraf? Skal vi blive i synden, for at nåden kan blive så meget større? Aldeles ikke! Hvordan skulle vi, som er døde fra synden, stadig kunne leve i den?”

6- 7
Vi ved, at vort gamle menneske er blevet korsfæstet sammen med ham, for at det legeme, som ligger under for synden, skulle tilintetgøres, så vi ikke mere er trælle for synden; den, der er død, er jo frigjort fra synden.

12-16
Lad derfor ikke synden herske i jeres dødelige legeme, så I adlyder dets lyster. Stil heller ikke jeres lemmer til rådighed for synden som redskaber for uretfærdighed, men stil jer selv til rådighed for Gud som levende, der før var døde, så I bruger jeres lemmer for Gud, som redskaber for retfærdighed. Synden skal ikke være herre over jer, for I er ikke under loven, men under nåden.

Hvad da? Skal vi synde, fordi vi ikke er under loven, men under nåden? Aldeles ikke! Ved I ikke, at den, I stiller jer til rådighed for som trælle og viser lydighed, må I også være trælle for og vise lydighed, hvad enten det er synden, og det fører til død, eller det er lydigheden, og det fører til retfærdighed?

Men Gud ske tak:
Troen på Jesus Kristus sker ved nåden alene. Vi fortjener intet, dvs vi fortjener én ting, Helvede. Men i sin rige nåde udvalgte Gud os og sendte sin Søn for at dø for vores skyld for at vi kan få fred. At vi kan tro, at vi får nåde, det er igennem Kristus alene. I os selv er vi intet kan vi intet. Jesus i Kolossenserbrevet 1:13-20:

Han friede os ud af mørkets magt og flyttede os over i sin elskede søns rige; i ham har vi forløsningen, syndernes forladelse.
Han er den usynlige Guds billede,
al skabnings førstefødte.
I ham blev alting skabt
i himlene og på jorden,
det synlige og det usynlige,
troner og herskere,
magter og myndigheder.
Ved ham og til ham er alting skabt.
Han er forud for alt,
og alt består ved ham.
Han er hoved for legemet, kirken.
Han er begyndelsen, den førstefødte af de døde, for at han i alle ting skulle være den første. For i ham besluttede hele guddomsfylden at tage bolig og ved ham at forsone alt med sig, på jorden som i himlene, ved at stifte fred ved hans blod på korset.

Alt er til Guds ære alene, ikke til menneskers ære, men til Guds
Som det står i Ezekiels bog kapitel 36:22-23

Sig derfor til Israels hus: Dette siger Gud Herren: Det er ikke for jeres skyld, jeg gør dette, Israels hus, men for mit hellige navns skyld, som I har vanhelliget blandt de folk, I kom til. Jeg vil hellige mit store navn, som er blevet vanhelliget blandt folkene, fordi I vanhelligede det. Så skal folkene forstå, at jeg er Herren, siger Gud Herren, når jeg for øjnene af dem viser min hellighed på jer.

Hele vort liv, både vor gudsdyrkelse og vores daglige liv skal have dette som centrum. Det er det moderne kristenhed ikke forstår, eller ikke ønsker at forstå. Og det er det som reformatorerne forstod.

Når Luther får så meget opmærksomhed, så var det vel først og fremmest fordi han var primus motor for reformationen i begyndelsen af 1500-tallet. Men også fordi han på mange områder formåede at holde tungen lige i munden, og i gå i den modsatte grøft som Zwingli og til dels også Calvin gjorde.

(spørgsmålet er til bred debat, og ikke kun rettet mod René)