For nogle år siden, dukkede der en masse små reklamer op på kristelige hjemmesider, for links som påstod at John Lennon var frelst og var hjemme hos Herren. Hver eneste gang jeg så sådan en reklame var jeg meget tæt på at hamre mit hoved hårdt ned i bordet. For hvad er det dog for noget at spilde sin tid på. Hvorfor er det mere vigtigt for nogen at “vide” eller “håbe” at en mand der levede et ukristeligt liv som John Lennon, angiveligt skulle være i Himlen? Er det da ikke mere vigtigt at prædike evangeliet for dem der stadig lever, end at bekymre sig om dem der allerede er døde? Dem der er døde kan vi jo ikke nå, men dem der lever kan vi stadig give evangeliet.

John Lennon i Ray Comforts hænder
Så ja, jeg har været godt og grundig træt af at disse påstande, som har langt mere til fælles med konspirationsteorier, end de har med sand kristendom at gøre. Men hvad sker der når evangelisten Ray Comfort tager fat om John Lennon? Sidste år lavede Ray Comfort 180 the movie (den kan du se på dette link: http://sand.omvendelse.dk/det-vi-danskere-ikke-laengere-vil-snakke-om-3664.htm). En film om abortproblematikken som han brugte usædvanligt godt til at prædike evangeliet. Den kom der masser af debat ud af. I år har han så lavet en film, hvor han tager udgangspunkt i John Lennons liv, og bruger det til at vise hvorfor vi er nødt til at prædike evangeliet klart og tydeligt. Han får folk til at indse deres værste synder, og at de virkelig har brug for en frelser. Det gør han uden at gøre ham selv bedre end andre. Men som en der vil nå folk med et evangelium der giver mening. Denne film må du bare se. Hvordan man kan bruge et ikon som John Lennon uden at gå på kompromis med sandheden viser Ray Comfort på en måde som ærer Gud, og peger på det Jesus Kristus gjorde på korset for væres skyld.

Share on Facebook

Leave a Reply