Ray Comfort er på mange måder en glimrende apologetiker, men har også lavet nogle fejl. En af dem var hans påstand om at bananen var et eksempel på Intelligent Design. Dermed overså han at de bananer vi spiser i dag er fremavlet af mennesker. Den oprindelige banan er noget anderledes end dem vi finder i superbrugsen. Den fejl har gjort at nogen ateister kalder Ray Comfort for “the bananaman”.

Richard Dawkins har flere gange sagt nej til at møde Ray Comfort, for han ville ikke møde bananmanden. Han er åbenbart for fin, til at have samtale med så primitive mennesker. Dawkins må jo mene at han er langt mere evolutionært udviklet end Comfort, eftersom han ikke har brug for at tro på Gud. Men nu har man efterhånden fået samlet 20.000$ ind til at betale superateisten Professor Richard Dawkins for en halv times offentlig samtale med den forhenværende surfertøjssælger (ja du læste rigtigt, det var Ray Comforts oprindelige beskæftigelse). Indtil videre har Dawkins sagt nej til at møde bananmanden. Men mon ikke at 20.000$ kunne være rare at have i disse finanskrisetider. For helt ærligt, når folk passer på pengene som de gør i dag, så er det vel ikke tåbelige bøger om at vi ikke har brug for at tro på noget, som man køber. Og nu har en som Dawkins opfatter som sin fjende, ovenikøbet tilbudt betale for at tale med ham. Det er da noget af et tilbud.

Vil Dawkins også indrømme sine fejl?
Nu har Ray Comfort indrømmet at han har begået en fejl. Men vil Richard Dawkins også det? Han har jo selv udtalt i filmen Expelled, at han godt kan tro på intelligent design. Han vil bare ikke have det er Gud der står bag, men fremmede væsener fra det ydre rum. Du kan se klippet fra filmen i nedenstående video. Vil Dawkins indrømme at der kan stå en Gud bag skabelsen eller ej? For det er da laaaaaaaaaaangt mere troværdigt end at vi skulle komme fra fremmede væsener fra det ydre rum. For det forklarer jo reelt set ingenting. Men tør Dawkins tage dialogen med den primitive bananmand, eller er han bange for at blive afsløret som en der ignorerer tydelige beviser på at der er en skaber.

Share on Facebook

4 Responses to “Ray Comfort indrømmer en fejl”

  1. Jakob H. Heidelberg Says:

    Hejsa.
    Nu håber jeg du er klar over, at Dawkins ikke mener at ID er et plausibel teori, han er klippet og redigeret ud af sammenhæng, og har flere gang offentligt beklaget dette.

    Hans udtalelse går på, at såfremt det skulle lykkes nogle at påvise, at “intelligent design” er en sandsynlig hypotese, så vil det ikke bevise eksistensen af andet end netop: væsener som er “intelligente” nok til at “designe” det liv vi ser på jorden. Det kan for den sags skyld være “rumvæsener” – som i sig selv kan have gennemgået en evolution for at nå til deres intelligensniveau.

    Igen, læg nu mærke til, at det ikke er Dawkins holdning at det forholder sig således. Han påpeger blot det åbenlyse: “intelligent design” hypotesen vil aldrig i sig selv kunne sandsynliggøre eksistensen af “guder”, men aller højest eksistensen af noget som er mere “intelligent” til at “designe” liv, end os selv. At påkalde sig “guder” i naturvidenskabelige forklaringer er og bliver irrationelt og spring i konklusionen.

    Hvad angår den kære Ray Comfort, så har han jo gjort sig selv lettere til grin ved ikke at have styr på sine fakta, men hvad kan man forvente af en surfertøjsælger?;-)

    /Jakob H. Heidelberg

  2. René Vester Says:

    Jakob i modsætning til dig (formoder jeg) har jeg set Expelled. Og Dawkins indrømmer meget klart at han er særdeles åben for ID. Han vil bare ikke have det er en Gud der står bag.

    Om Dawkins mener ID er en plausibel teori eller ej, er jeg fuldstændig ligeglad med. Han er ikke min autoritet. Men det er bibelen!. Comfort tør indrømme sine fejl, og Dawkins holder krampagtigt fast i hans fejl. Han er en sissyboy der ikke tør stille op imod folk der kan forklare at der må være en skaber bag, og gøre det så folk kan forstå det. Det er den største fare for Dawkins. At folk må se ham som det han er, en tåbe der ignorerer tydelige tegn på en intelligent skaber.

  3. Jakob H. Heidelberg Says:

    Nej, selvfølgelig er Dawkins ikke “særdeles åben for ID” som du formulerer det – tværtimod! Dog er han som videnskabsmand åben overfor klare beviser – noget som ID bevægelsen endnu ikke har kunne præsentere (at pege på huller i eksisterende teorier beviser ikke gyldigheden af hypoteser – som du forhåbentlig ved).

    Men så skriver du at du alligevel er ligeglad med om han er åben eller ej – for du har allerede valgt autoritet, nemlig en ældre overleveret antologi… Fair nok – så ved vi ligesom hvor du sidder fast.

    Hvilke fejl er det Dawkins holder “krampagtigt” fast i? Og du roser Comfort for hans evne til at forklare folk noget, som han baserer på forkerte antagelser og manglende forståelse for den videnskabelige proces (som den surfertøjsælger han jo er, fred være med det)…?

    Til sidst kalder du Dawkins en tøsedreng og en tåbe – jeg synes du har meget travlt med at kaste sten efter andre som ikke kan se det “åbenlyse” i at der står guder bag det hele.

    Og jo, jeg har set Expelled – men det fortæller jo intet om hvad Dawkins mener og siger i rette kontekst. Vi har været inde på det før her:
    http://sand.omvendelse.dk/richard-dawkins-tror-pa-intelligent-design-939.htm

    Men læs selv Dawkins version her (for lidt objektivitet):
    http://richarddawkins.net/article,2394,Lying-for-Jesus,Richard-Dawkins

    /Jakob H. Heidelberg

  4. René Vester Says:

    Jamen Jakob jeg har jo set Dawkins forsøge at svare på ret nemme spørgsmål om Guds eksistens. Han kan jo ikke svare på dem. Han gør ofte det at han taler udenom istedetfor at svare på et enkelt spørgsmål. Og så kan jeg da godt forstå han ikke ønsker at møde Ray Comfort som er meget direkte og vil have et svar. Så indtil han tager imod tilbuddet så vil jeg have ret til at anse Dawkins for “the sissyboy of evolution”. At du har en anden mening er du velkommen til.

    At du har set Expelled kan jeg så glæde mig over, for det betyder at du har fået viden som gør at du ikke på dommens dag kan stå og sige at du ikke var blevet gjort opmærksom på at der findes en skaber af universet.

    Ang. Dawkins krampagtige fastholdelse af fejl, så ser jeg det som en klar fejl at indrømme at ID er troværdigt, når man samtidig krampagtigt fastholder at det ikke kan være en Gud der står bag, men blot ” Plan 9 from outer space”.

    Og hvad Dawkins har sagt om filmen efter han fortrød kan jeg ikke bruge til noget. I filmen siger han det meget meget klart. Hvorfor skal han lave om på det? Medmindre det er fordi han er flov?

Leave a Reply